Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Offentliggørelse af regnskabsresultatet for året 2010/11

03-11-11 kl. 3/11 2011 06:58 | Chr. Hansen Holding 561,00 (+0,36%)

Hørsholm, 2011-11-03 07:58 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

Selskabsmeddelelse nr. 16/2011 - 3. november 2011

"Det har været et turbulent år for den globale økonomi præget af stor
usikkerhed. Vi er glade for, at Chr. Hansen trods den globale uro endnu engang
kan fremlægge et godt resultat. Vi har opfyldt vores finansielle mål for året
med rentabel vækst inden for alle forretningsområder der førte til en organisk
vækst på 14%. Den organiske vækst ekskl. effekten fra ændrede karminpriser var
10%. Den positive udvikling er et tydeligt bevis på, at vores skalérbare og
robuste forretningsmodel holder.

Vi er stadig på rette vej med hensyn til at opfylde vores langsigtede
vækstforventninger og forventer en organisk vækst ekskl. karminpriseffekt på
7-10%. Vi forventer faldende karminpriser i det kommende år, hvilket vil
påvirke den organiske vækst med ca. 2% og dermed reducere den organiske vækst
til 5-8%.

Vores skalérbare forretningsmodel vil forbedre rentabiliteten yderligere, og vi
forventer, at EBIT-marginen bliver over 26%," siger adm. direktør Lars
Frederiksen.

Højdepunkter:

-- Omsætningen var EUR 636 mio., hvilket er en stigning på 15% sammenlignet
med 2009/10. Den organiske vækst var 14% (10% justeret for højere
salgspriser, der afspejler højere råvarepriser på karmin)
-- EBIT før særlige poster var EUR 159 mio., hvilket er en stigning på 14%
sammenlignet med 2009/10. EBIT-margin før særlige poster (f.s.p.) lå på 25%
og er uændret i forhold til 2009/10
-- Selskabsskat udgjorde EUR 34 mio. svarende til en effektiv skatteprocent på
23% sammenlignet med 63% sidste år
-- Årets resultat udgjorde EUR 119 mio. sammenlignet med EUR 19 mio. i 2009/10
-- Frie pengestrømme udgjorde EUR 125 mio. og er fordoblet i forhold til
2009/10. EUR 19 mio. skyldtes nettoprovenuet fra salget af Functional
Blends-aktiviteterne
-- Den nettorentebærende gæld udgjorde EUR 348 mio. svarende til 1,7 gange
EBITDA før særlige poster sammenlignet med 2,6 gange EBITDA før særlige
poster pr. 31. august 2010
-- Der er foreslået et udbytte på EUR 0,48 (DKK 3,57) pr. aktie for
regnskabsåret 2010/11 svarende til EUR 65 mio. Udbyttebetalingen svarer til
nettoprovenuet fra salget af Functional Blends-aktiviteterne plus 40% af
årets resultat
-- I 4. kvartal 2010/11 var omsætningen EUR 162 mio., hvilket er en stigning
på 5% i forhold til 4. kvartal 2009/10. Den organiske vækst var 9% (8%
justeret for højere salgspriser, der afspejler højere råvarepriser på
karmin). EBIT-marginen f.s.p. udgjorde 28% sammenlignet med 29% sidste år.
Frie pengestrømme udgjorde EUR 89 mio., hvoraf 19 mio. skyldtes
nettoprovenuet fra salget af Functional Blends-aktiviteterne, sammenlignet
med EUR 31 mio. i 4. kvartal 2009/10

-- For 2011/12 forventes en organiske vækst ekskl. karminpriseffekt i niveauet
7-10%. Inkl. karminpriseffekt, forventes en organisk vækst i niveauet 5-8%.
EBIT-marginen f.s.p forventes at være over 26%.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Chr. Hansen Holding

PRIS 561,00
ÆNDRING +2,00 (+0,36%)
ÅBEN 562,00
SIDSTE LUK 559,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER