Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Selskabsmeddelelse nr. 203/2011

08-11-11 kl. 8/11 2011 15:33 | Green Wind Energy A/S 1,90 (0,00%)

Green Wind Energy A/S under rekonstruktion


Selskabsmeddelelse 203 /2011



Green Wind Energy A/S under rekonstruktion - forlængelse af
rekonstruktionsperioden og offentliggørelse af intention om at afgive bud på GW
Energi A/S.



Som tidligere offentliggjort blev Green Wind Energy A/S den 10. maj 2011
undergivet rekonstruktionsbehandling.

Der pågår en struktureret salgsproces med henblik på en afhændelse af
selskabets aktiver.

Der har været en god interesse for bud på koncernens aktiver og aktiviteter, og
det er fortsat rekonstruktørernes vurdering, at der er mulighed for at
gennemføre et salg af store dele af koncernens aktiver og aktiviteter. Grundet
selskabets og koncernens likviditetssituation og personalemæssige situation har
det vist sig meget vanskeligt at fremkomme med et fyldestgørende
dokumentationsmateriale, og det er selskabernes ledelses vurdering, hvilket
rekonstruktøren er enig i, at den bedst mulige pris for selskabernes aktiver og
aktiviteter vil blive opnået, såfremt byderne har den bedst mulige indsigt i
selskabernes og de underliggende vindmølleparkers økonomiske og juridiske
forhold.

Rekonstruktøren for Green Wind Energy A/S, Green Wind A/S, Green Wind
Renewables A/S og GW Management A/S og rekonstruktørerne for GW Energi A/S har
sammen med selskabernes ledelse vurderet den igangværende salgsproces og har
henset til de forskellige byderes anmodning om yderligere tid og dokumentation,
fundet det rigtigt at anmode skifteretten om en forlængelse af
rekonstruktionsperioden. jf. konkurslovens § 13a.

Denne forlængelsesanmodning er i dag behandlet af skifteretten, der har
imødekommet anmodningen, således at rekonstruktionsperioden nu udløber den 7.
februar 2012.

Uanset udsættelsen af rekonstruktionsforslaget arbejder rekonstruktøren fortsat
for, at en endelig og bindende aftale om salg af størstedelen af selskabets
aktiver og aktiviteter kan være indgået inden udgangen af 2011.

Selskabets ledelse er bekendt med, at KlimaInvest A/S d.d. har offentliggjort
en selskabsmeddelelse, hvori de redegør for et kommende bud på aktiekapitalen i
GW Energi A/S, der indgår i Green Wind Energy koncernen, og redegør for deres
vurdering af den foreslåede effekt for kreditorerne i GW Energi A/S. Så snart
rekonstruktøren har modtaget det endelige, bindende bud fra Klimainvest A/S og
har et dokumentationsmateriale, der gør det muligt, at vurdere buddet, vil
dette blive behandlet af selskabets ledelse og rekonstruktøren.
Selskabsmeddelelsen fra Klimainvest A/S er tilgængelig på Nasdaq OMX
Copenhagens hjemmeside.



København, den 8. november 2011

Green Wind Energy A/S

For yderligere oplysninger kontakt direktør John Hansen, tlf. 40 50 26 00




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Green Wind Energy A/S

PRIS 1,90
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 1,90
SIDSTE LUK 1,90
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER