Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport 3. kvartal 2011

18-11-11 kl. 18/11 2011 09:23 | TopoTarget 0,00 (0,00%)

København, Danmark - 18. november 2011 - Topotarget A/S (NASDAQ OMX: TOPO) har
i dag meddelt, at bestyrelsen har behandlet og godkendt selskabets
delårsrapport for perioden 1. januar - 30. september 2011.


Resultater for perioden 1. januar - 30. september 2011


-- Periodens omsætning udgjorde DKK 74,3 mio. mod DKK 95,9 mio. i samme
periode sidste år


-- Koncernresultatet for perioden blev et underskud før skat på DKK 14,7 mio.
(2010: overskud på DKK 11,7 mio.)


-- Koncernen havde pr. 30. september 2011 likvide beholdninger på i alt DKK
132,1 mio. (DKK 205,1 mio. pr. 31. december 2010)


-- Topotarget forventer fortsat, at underskud før skat vil være inden for det
den 5. april 2011 offentliggjorte interval på mellem DKK 20-40 mio. i 2011
samt en nettolikviditet på DKK 110-130 mio. ved udgangen af 2011


-- Med hensyn til CLN-17 studiet (CUP, cancer of unknow primary) afventer
Topotarget fortsat PFS-resultater (progressionsfri overlevelse).
Tidspunktet for topline-data udskydes derfor, og vi forventer nu at
rapportere disse data i løbet af 1. halvår 2012


Hele delårsrapporten er vedhæftet som PDF-fil eller kan findes på Topotarget's
hjemmeside.


Topotarget A/S

For yderligere information kontakt venligst:

Francois Martelet, CEO Direkte: +45 39 17 83 41; mobil: +45 51 32 83 41

Anders Vadsholt, CFODirekte: +45 39 17 83 45; mobil: +45 28 98 90 55

Annette Lykke, IRDirekte: +45 39 17 83 44; mobil: +45 23 28 98 14

Baggrundsoplysninger


Om Topotarget

Topotarget (NASDAQ OMX: TOPO.CO) er en skandinavisk-baseret international
biotekvirksomhed med hovedkontor i Danmark dedikeret til at forbedre
behandlinger mod kræft. I samarbejde med Spectrum Pharmaceuticals, Inc.
fokuserer Topotarget i øjeblikket på udviklingen i kliniske studier af dets
førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist en antineoplastisk effekt
i behandlingen af såvel blodkræftsygdomme som solide tumorer. Belinostat kan
anvendes i kombination med fulde doser kemoterapi og er i registreringsfase i
PTCL (perifert T-celle lymfekræft) samt i fase II i kræft med ukendt
primærtumor (CUP). Topotargets lægemiddeltarget i kræftbehandlingen er HDAC.
Totect® er et markedsført produkt, som er udviklet fra Topotargets
forskningsteknologi. Totect® markedsføres af selskabets egne salgsspecialister
i USA. De europæiske rettigheder til Savene® blev frasolgt i marts 2010 som
resultat af selskabets fokus på at udvikle og kommercialisere belinostat. For
yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.


Topotarget Safe Harbour Statement

Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om vores
forventninger til udviklingen af vores prækliniske og kliniske pipeline med
tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt
med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på
ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som
kan medføre, at Topotargets faktiske resultater afviger væsentligt fra de
resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. Topotarget advarer sine
investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater
eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges
eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige
faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: Risikoen for at et eller
flere af Topotargets udviklingsprogrammer ikke skrider frem som planlagt af
tekniske, videnskabelige eller kommercielle årsager, som følge af problemer med
patientrekruttering eller på baggrund af nye oplysninger fra ikke-kliniske
eller kliniske studier eller fra andre kilder; succesfulde konkurrerende
produkter og teknologier; teknologisk uvished og produktudviklingsrisici;
usikkerhed omkring yderligere finansiering; Topotargets historiske underskud og
usikkerheden omkring opnåelse af lønsomhed; Topotargets udviklingsstadie som
biofarmaceutisk selskab; offentlig regulering; påstande om patentkrænkelse mod
Topotargets produkter, procedurer og teknologier; evnen til at beskytte
Topotargets patenter og immaterielle rettigheder, usikkerhed vedrørende
kommercialiseringsrettigheder samt risiko for produktansvarskrav. Vi har ingen
hensigt om og påtager os ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre
fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger,
fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - TopoTarget

PRIS 0,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER