Meddelelse nr. 119
18-11-11 kl. 18/11 2011 13:31 | Rovsing 0,18 (-2,22%)
18. november 2011
Meddelelse nr. 119
Periodemeddelelse 1. kvartal 2011/12
Bestyrelsen for Rovsing A/S har godkendt Selskabets periodemeddelelse for 1.
kvartal (1. juli 2011 - 30. september 2011) for regnskabsåret 2011/12.
Periodemeddelelsen er ikke revideret.
De væsentligste begivenheder i 1. kvartal 2010/11 er:
-- Periodens omsætning blev DKK 4,3 mio. med et resultat af primær drift
(EBIT) på minus DKK 1,0 mio. Resultatet er i overensstemmelse med
budgettet for perioden.
-- For regnskabsåret 2011/12 fastholdes forventningerne om en omsætning i
størrelsesordenen DKK 24-26 mio. og et postivt resultat af primær drift
(EBIT).
-- Der er i kvartalet foretaget gensalg til selskabets største kunde inden for
den tyske automobilindustri.
-- I konsortium med det engelske selskab Altran Praxis har Rovsing fra Siemens
vundet ordren på
Independent Safety Assessment i forbindelse med Siemens leverance af et
nyt signalsystem til Københavns S-bane.
-- Selskabet har i kvartalet forlænget det samlede engagement med vores
bankforbindelse foreløbig til udgangen af september 2012.
Finansiel udvikling
I perioden 1. juli 2011 til 30. september 2011 blev omsætningen DKK 4,3 mio.,
mens resultat af primær drift (EBIT) blev minus DKK 1,0 mio.
Forventninger til 2011/12
For regnskabsåret 2011/12 fastholdes forventningerne om en omsætning i
størrelsesordenen DKK 24 - 26 mio. og et positivt resultat af primær drift
(EBIT).
Markedsudvikling
Rovsing har fortsat sine aktiviteter inden for de tre forretningsområder Space,
Defense og Transportation.
Space
På Selskabets hovedområde, det europæiske institutionelle rumfartsmarked, blev
omsætningen i første kvartal DKK 3,5 mio.
Selskabet har fortsat udviklingen af en række nye genanvendelige
standardprodukter til rumfartsmarkedet.
Der er ikke hentet nye rumfartsordrer i kvartalet. Ordreindgangen inden for
rumfart er traditionelt set meget lav i månederne juli, august og september
grundet ferie hos de store rumfartskoncerner.
Defense
Inden for defense fokuserer selskabet primært på udviklingen af et meget
nøjagtigt samt højpålideligt lokaliserings- og navigations software system, som
adresserer nye og meget store markeder, der ikke kan dækkes med den nuværende
kendte teknologi. Omsætningen i første kvartal udgjorde DKK 0,5 mio.
Transportation
Rovsing har i kvartalet gjort gode fremskridt i markedsføringen af
serviceydelser over for den tyske automobilindustri og dens Tier-1
underleverandører. Omsætningen i første kvartal udgør DKK 0,3 mio. Der er som
nævnt i kvartalet foretaget gensalg til selskabets største tyske kunde.
Om Rovsing
Rovsing leverer produkter, systemer og software til rumfartsindustrien og yder
inden for udvikling af sikkerhedskritisk software konsulentbistand til
automobilindustrien. Konsulentydelserne vedrører metoder, procedurer og
værktøjer for udvikling af sikkerhedskritisk software samt assistance i
udvikling af software i overensstemmelse med ”Functional Safety” standarden ISO
26262. Selskabets kunder er store globale spillere inden for rumfarts- og
automobilindustrien. Selskabets vækststrategi omfatter salg af standard
produkter til den globale rumfartsindustri samt stærkt øget salg af
konsulentydelser til automobilindustrien, hvor der i stigende grad er behov for
Rovsings kompetencer.
www.rovsing.dk
Yderligere oplysninger
Søren A. Rasmussen, adm. direktør
Telefon (+45) 40 30 54 50
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar