Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nordic Tankers A/S - 3. kvartalsrapport 2011

22-11-11 kl. 22/11 2011 07:31 | Nordic Shipholding 0,67 (0,00%)

Selskabsmeddelelse nr. 17/2011

Udsendt via NASDAQ OMX d. 22. november 2011



Resumé af 3. kvartalsrapport 2011


I 3. kvartal 2011 faldt Nordic Tankers' omsætning på time-charter basis (TCE) i
forhold til 2. kvartal 2011 og endte på samme lave niveau som i 1. kvartal
2011. Baggrunden er det fortsat meget lave fragtrateniveau, som i kvartalets
første to måneder yderligere forværredes af en sæsonbestemt afmatning i
sommerperioden, sammenholdt med meget lav aktivitet. EBITDA udgjorde USD 0,7
millioner i 3. kvartal 2011, i forhold til USD 4,8 millioner i 2. kvartal 2011.
I forhold til de første 9 måneder af 2010 er der ikke desto mindre tale om en
positiv udvikling i såvel omsætning som EBITDA, hvilket primært skyldes en
gradvist bedre udnyttelse af omkostningsbasen.


I årets første tre kvartaler steg omsætningen på TCE basis i Nordic Tankers med
USD 23,5 millioner i forhold til samme periode i 2010 til USD 74,1 millioner
(2010: USD 50,6 millioner). EBITDA udgjorde USD 7,0 millioner i årets første
tre kvartaler (2010: USD 2,8 millioner), og resultat før skat blev et underskud
på USD -28,2 millioner (2010: USD -22,2 millioner). Resultatet for 3. kvartal
2011 inkluderer en nedskrivning af immaterielle og materielle aktiver i
kemikaliesegmentet på USD 16,6 millioner. Nedskrivningen skyldes faldende
skibsværdier, og er baseret på såvel eksterne mæglervurderinger som en af
Rederiet foretaget værdiforringelsestest. Nettoresultatet inkluderer en
opskrivning på USD 5,2 millioner, som blev foretaget i 1. kvartal 2011, og som
vedrører købet af de resterende skibe fra Zacchello Group.


Pengestrømmen i årets første tre kvartaler var USD -4,2 millioner, hvilket
primært skyldes lave fragtrater delvist opvejet af faldende binding i
arbejdskapital. Det tilsvarende tal for samme periode 2010 var en positiv
pengestrøm på USD 18,1 millioner, primært som følge af likviditet genereret fra
transaktionen med Clipper i januar 2010 og fortegningsemissionen i maj 2010.
Nettopengestrømmen udgjorde USD -6,1 millioner i 1. kvartal 2011, men de
stigende fragtrater og en forbedring i arbejdskapitalen medførte en positiv
nettopengestrøm på USD 4,3 millioner i 2. kvartal 2011, inden 3. kvartal igen
bød på en negativ pengestrøm, på -USD 2,4 millioner. Pengestrømme fra
driftsaktivitetet for årets tre kvartaler er forbedret med USD 5,7 millioner i
forhold til samme periode sidste år.


For hele året 2011 fastholder Nordic Tankers sine forventninger til omsætningen
på TCE basis. Forventninger til resultatet før skat, op- og nedskrivninger samt
valutakursreguleringer præciseres fra tidligere mellem USD -15 og -25 millioner
til mellem USD -20 og -25 millioner. Forventede pengestrømme præciseres fra
tidligere mellem USD 0 og -10 millioner til mellem USD -2 og -6 millioner.
Forventningen til EBITDA ændres fra USD 10-20 millioner til USD 6-12 millioner.


Som omtalt i Rederiets prospekt fra 2010 samt i de seneste to årsregnskaber,
udløber Nordic Tankers' aftale med Rederiets banker om afdragshenstand på
væsentlige dele af Rederiets banklån ved årsskiftet. Ledelsen har derfor de
seneste måneder løbende drøftet en mulig forlængelse heraf med Rederiets
banker. Disse drøftelser pågår stadig, og en løsning forventes fundet inden for
den nærmeste tid. Med henblik på at skabe den rigtige løsning er Nordic Tankers
og bankerne blevet enige om at datoen for udløb af den nuværende aftale
udskydes fra 31/12-2011 til 31/3-2012.


“Vi må erkende at såvel kemikalie- som produkttankskibssegmenterne - i lighed
med de større tankskibssegmenter hvor Nordic Tankers imidlertid ikke er
repræsenteret - fortsat befinder sig i en urentabel og udfordrende situation,
med meget lille aktivitet og resulterende historisk lave fragtrater. Perioden
med alt for lave rateniveauer har varet længere end vi og branchen forventede,
og udsigten til en bedring er ikke længere umiddelbart forestående. Ledelsen
fortsætter målrettet med at lede Nordic Tankers bedst muligt igennem denne
meget udfordrende periode.” udtaler CEO Tommy Thomsen.



For den fulde ordlyd af 3. kvartalsrapport 2011 henvises til vedhæftede.


Kontaktpersoner:

Administrerende direktør Tommy Thomsen (+45) 39 10
90 02

Finansdirektør Christian Hassel
(+45) 39 10 90 10




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Nordic Shipholding

PRIS 0,67
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 0,67
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER