God efterspørgsel efter både nye og etablerede produkter
24-11-11 kl. 24/11 2011 11:37 | Thrane & Thrane 434,00 (+0,12%)
-- Den nye SAILOR 900 VSAT løsning til det maritime marked er blevet meget
positivt modtaget, og selskabet har haft en god ordreindgang.
-- På det aeronautiske område nåede omsætningen i 2. kvartal DKK 42 mio. (DKK
11 mio.) - det hidtil højeste niveau for et kvartal.
-- Omsætningen inden for systemer, der i høj grad er afhængig af
enkeltkontrakter, steg til DKK 47 mio. (DKK 37 mio.).
-- Den samlede omsætning i første halvår blev DKK 522 mio. (DKK 516 mio.).
-- Resultat af primær drift blev DKK 78 mio. (DKK 75 mio.) svarende til en
overskudsgrad på 14,9% (14,6%).
-- Periodens resultat blev DKK 58 mio. (DKK 52 mio.), en stigning på 10%.
-- Pengestrømmene fra driftsaktiviteterne steg til DKK 162 mio. (DKK 146
mio.). Den frie pengestrøm fra drift og investeringer, før akkvisitioner og
finansiering, steg til DKK 91 mio. (DKK 79 mio.).
-- For at accelerere udviklingen af nye produkter oprettes op til 50 nye
ingeniørstillinger, en stigning i størrelsesordenen 25%.
-- Som meddelt tidligere i november forventes for regnskabsåret 2011/12 en
omsætning i niveauet DKK 1.085-1.135 mio. (DKK 1.093 mio.), idet de
voldsomme oversvømmelser i Bangkok ventes at påvirke dele af selskabets
leverancer negativt i de nærmeste måneder. Overskudsgraden ventes at blive
på ca. 15% (17,8%).
”Omsætningen i andet kvartal var robust trods fortsat vanskelige
markedsforhold. Vi ser en stærk efterspørgsel efter vores nye produkter på
såvel det maritime som de landmobile og aeronautiske områder. For yderligere at
accelerere denne positive udvikling opretter vi nu 30-50 nye ingeniørstillinger
i udviklingsafdelingerne,” siger administrerende direktør Walther Thygesen i en
kommentar til regnskabet.
Thrane & Thrane holder i dag kl. 14:00 et analytiker- og pressemøde, hvor
halvårsrapporten vil blive gennemgået. Mødet finder sted hos NASDAQ OMX
København, Nikolaj Plads 6, København
Kontakt
Walther Thygesen, CEO
Tlf. (+45) 23 33 75 01 (mobil)
E-mail [email protected]
John Alexandersen, Vice President, Investor Relations
Tlf. (+45) 39 55 88 35 eller (+45) 22 72 38 22 (mobil)
E-mail [email protected]
Om Thrane & Thrane
Thrane & Thrane er verdens førende producent af udstyr og systemer til global
mobil satellit- og radiokommunikation. Siden grundlæggelsen i 1981 har
selskabet opnået en fremtrædende position inden for globale mobile
satellittjenester baseret på Inmarsat systemet og leverer i dag udstyr til brug
overalt - på land, til vands og i luften. Under varemærkerne Thrane & Thrane,
EXPLORER(TM), SAILOR® og AVIATOR markedsføres virksomhedens
kommunikationsprodukter verden over via distributører og partnere. Selskabets
aktier er noteret på NASDAQ OMX København (symbol: THRAN). www.thrane.com.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar