Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 5 Marts kl 14.00 Læs mere her

Nordicom A/S - kvartalsrapport for 3. kvartal 2011

24-11-11 kl. 24/11 2011 12:54 | Nordicom 8,15 (+1,87%)

København, 2011-11-24 13:54 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Resumé for 1.-3. kvartal 2011

-- Nordicom arbejder fortsat med omstillingen af koncernen, primært ved
modning og frasalg af eksisterende udviklingsaktiviteter. Arbejdet omfatter
blandt andet lokalplansarbejde på koncernens større udviklingsejendomme,
herunder grundstykket Enghave Brygge, København SV og Herlev Hovedgade,
Herlev. Dette værdiforøgende arbejde forløber tilfredsstillende og med god
fremdrift. Endvidere arbejder Nordicom på at frasælge ikke-strategiske
ejendomme samt at gennemføre målrettede investeringer på koncernens
strategiske ejendomme for at øge huslejeindtægterne gennem
tomgangsreduktion og forhøjede lejeniveauer.

-- Nordicom har i 3. kvartal 2011 realiseret et positivt resultat før
værdiregulering og skat (EBVAT) på 5,2 mio. kr. (3. kvartal 2010: 8,2 mio.
kr.), hvorefter det samlede realiserede resultat før værdiregulering og
skat (EBVAT) for årets første 9 måneder er positivt med 0,3 mio. kr. (1.-3.
kvartal 2010: -2,8 mio. kr.).

-- Driften af selskabets ejendomsportefølje i 1.-3. kvartal 2011, er forløbet
som forventet. Markedsforholdene på ejendomsmarkedet anses for at være
udfordrende, bl.a. som følge af den seneste tids ustabile økonomiske
situation på de finansielle markeder. Nordicom oplever generel
tilbageholdenhed fra lejere ved forhandlinger om indgåelse af nye
lejekontrakter. Trods dette har Nordicom en række fremskredne og positive
kontraktforhandlinger med potentielle nye lejere.

-- Nordicom har i 2011 indgået længerevarende lejeaftaler med JYSK og Netto
omfattende i alt 3.000 kvadratmeter i Høje Gladsaxe Centret, hvorefter
Nordicom har igangsat et ombygningsprojekt på ejendommen til færdiggørelse
i starten af 2012. Nordicom har efter balancedagen indgået en
længerevarende lejeaftale med Netto omfattende ca. 1.100 kvadratmeter i
Tåstrup Stationscenter. Aftalen indebærer en udvidelse og forlængelse af
Nettos nuværende lejeaftale, og er et centralt element i grundlaget for det
igangværende ombygningsprojekt på ejendommen.

-- Pengestrømme fra driftsaktivitet for 1.-3. kvartal 2011 udgør 2,0 mio. kr.
(1.-3. kvartal 2010: 75,6 mio. kr.), pengestrømme fra investeringsaktivitet
udgør 93,5 mio. kr. (1.-3. kvartal 2010: 59,6 mio. kr.), og pengestrømme
fra finansieringsaktivitet udgør -134,8 mio. kr. (1.-3. kvartal 2010: -39,4
mio. kr.).

-- Efter en samlet gennemgang af koncernens ejendomsportefølje har ledelsen
fundet grundlag for at foretage værdireguleringer på et mindre antal
investeringsejendomme med -29,5 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2011 (1.-3.
kvartal 2010: -43,3 mio. kr.). Regulering til dagsværdi er endvidere
påvirket af dagsværdireguleringer på gæld til kreditinstitutter med -45,8
mio. kr. (1.-3. kvartal 2010: -11,7 mio. kr.), hovedsageligt som følge af
kursudsving på realkreditgæld med 5-årig rentetilpasning.

-- Baseret på den nuværende viden om det forventede resultat af driften for
den resterende del af regnskabsåret skønner ledelsen samlet set, at der er
grundlag for at forvente et resultat før værdireguleringer og skat (EBVAT)
for 2011 på -5 til +15 mio. kr. (tidligere -15 til +15 mio. kr.).


Allan Andersen Ole Steensbro
Bestyrelsesformand Adm. direktør
Nordicom A/S
www.nordicom.dk




For yderligere oplysninger kontakt:
Adm. direktør Ole Steensbro
Direkte telefon: 33 33 93 03




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Nordicom

PRIS 8,15
ÆNDRING +0,15 (+1,87%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 8,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER