Carlsberg UK ansætter Benet Slay som ny CEO
26-01-12 kl. 26/1 2012 15:00 | Carlsberg B 730,50 (+0,14%)
Carlsberg UK har ansat Benet Slay som ny CEO pr. 1. marts. Benet Slay kommer
fra en stilling som Managing Director for Diageo Northern Europe.
Senior Vice President for Carlsberg Vesteuropa Jesper Friis, som har været
fungerende CEO for Carlsberg UK, udtaler:
"Vi er yderst tilfredse med ansættelsen af Benet Slay. Han har et bredt
branchekendskab og et særdeles godt kendskab til salgsprocesserne indenfor
on-trade og off-trade. Derudover har han bevist, at han kan håndtere kunde- og
forbrugerorienterede strategier, og han har været med til at lancere en lang
række succesfulde innovationer.
Benet er også dybt engageret i omkring ledelse og motivation af medarbejdere,
og han har været personligt involveret i en række vigtige CSR-initiativer på
vegne af Drinkaware, Portman Group og British Beer and Pubs Association.
Jeg er overbevist om, at Benet bliver et godt aktiv for såvel Carlsbergs
forretning i Storbritannien som for Gruppen generelt."
Benet Slay tilføjer: "Jeg er glad for at få mulighed for at arbejde med et så
kundefokuseret team og en varemærkeportefølje, der er så kendt i
Storbritannien. Carlsberg UK er en vigtig del af Gruppens forretning, og jeg
ser frem til at kunne bygge videre på det momentum, som teamet i Storbritannien
har opnået de seneste år."
Benet er oprindelig uddannet controller i Unilever. I 1991-2004 var han ansat i
PepsiCo i Sydeuropa og USA og var bl.a. General Manager i Portugal. Inden for
samme periode arbejdede han i otte år for Walkers Snack Foods i forskellige
senior kommercielle og Business Development stillinger. Herefter blev han
Managing Director for Diageos on-trade- og off-trade-forretning i
Storbritannien, og i 2006 blev han udnævnt til Managing Director for hele
Diageos britiske forretning. I 2009-2011 var Benet Managing Director for Diageo
Northern Europe med ansvar for P&L og kommercielle aktiviteter i 10 lande.
Benet er en af grundlæggerne af Drinkaware Trust.
Jesper Friis har været fungerende CEO for Carlsberg UK siden 1. december 2011,
hvor den tidligere chef for UK, Isaac Sheps, overtog stillingen som CEO for
Baltika Breweries med regionalt ansvar for Carlsbergs aktiviteter i Østeuropa.
Kontaktpersoner:
Media Relations: Jens Bekke, +45 3327 1412
Investor Relations: Peter Kondrup, +45 3327 1221
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Carlsberg B
PR02_DK_26012012_CEO_UK.pdf 



