Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SPAR LOLLAND nedjusterer forventningerne til resultatet for 2011

30-01-12 kl. 30/1 2012 08:05 | Sparekassen Lolland 6,95 (-0,71%)

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Nikolaj Plads 6

1067 København K


Dato: 30. januar 2012

Selskabsmeddelelse nr.: 2/2012


SPAR LOLLAND nedjusterer forventningerne til resultatet for 2011

SPAR LOLLAND fastholder forventningerne til basisindtjeningen - defineret som
indtjeningen før nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, kursreguleringer,
fusionsomkostninger og andre driftsudgifter - for året 2011 i niveauet 100 mio.
kr., men som følge af øgede nedskrivninger, forventer SPAR LOLLAND et samlet
negativt resultat efter skat i størrelsesorden 100 mio. kr. for året 2011.

Resultatet er dårligere, end det bankens ledelse forventede for blot få måneder
siden, og skyldes for en stor dels vedkommende, at SPAR LOLLAND ser en mere
forsigtig praksis i forhold til, hvornår der skal nedskrives på et engagement
frem for en reservation af kapital i form af øget solvensbehov.

En overvejende del af nedskrivningsbeløbet har tidligere været afsat i
opgørelsen af solvensbehovet.

Bankens ledelse har naturligvis forholdt sig til de konsekvenser det får for
dens indtjening og solvens, hvorfor der er taget initiativer til at styrke
solvensoverdækningen gennem en fremadrettet øget indtjening de kommende år.
Dette vil blandt andet ske gennem en stærk markedsposition i bankens primære
markedsområder på Lolland-Falster, dele af Sjælland samt en række stærke
forretningsmæssige muligheder i online bankplatformen – FinansNetBanken.

- Vi ville naturligvis gerne have været foruden denne nedjustering, men der har
været generelle signaler, som tilsagde en ændret stillingtagen til
nedskrivninger på engagementer. Dem har vi valgt at forholde os aktivt til,
siger adm. direktør Lynge Thang Jørgensen.

- Det skal samtidig understreges, at SPAR LOLLAND gennem det seneste år også
har været igennem en meget positiv udvikling, hvor vi sikrede os et solidt
indlånsoverskud og en rigelig likviditetsoverdækning. Samtidig har vi en fair
basisindtjening, som på sigt vil styrke kapitalgrundlaget, siger adm. direktør
Lynge Thang Jørgensen.

SPAR LOLLAND offentliggør årsrapport for 2011 den 27. marts 2012

Med venlig hilsen


SPAREKASSEN LOLLAND A/S


Lynge Thang Jørgensen

Administrerende direktør




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Sparekassen Lolland

PRIS 6,95
ÆNDRING -0,05 (-0,71%)
ÅBEN 7,00
SIDSTE LUK 7,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER