Cimber Sterling – ændringer i ledelsen
10-02-12 kl. 10/2 2012 14:22 | Cimber Sterling Group 0,99 (0,00%)
Selskabsmeddelelse nr. 40 - 2011/12
10. februar 2012
Set i lyset af Cimber Sterlings vision om at blive Nordens førende regionale
flyselskab med primært fokus på turboprop-flyet, ATR, har Cimber Sterling valgt
at gennemføre en organisationsændring, der styrker de særlige kompetencer inden
for dette felt.
Jørgen Nielsen, kaptajn, er med virkning fra 13. februar 2012 udnævnt som Chief
Operations Officer (COO). Jørgen Nielsen har stået i lære som flymekaniker og
er uddannet jagerpilot (F-100/F-16) i det danske flyvevåben. Jørgen Nielsen,
som har fløjet ATR siden 1986, har en livslang erfaring i såvel
luftfartsindustrien som Cimber Sterling og var i perioden 1994 til 2009
administrerende direktør for Cimber Sterling Group A/S og Cimber Sterling A/S.
Siden selskabets børsnotering i 2009 har Jørgen Nielsen været ansvarlig for
Business Development samtidig med han har fløjet som kaptajn på ATR’en.
Jørgen Nielsen afløser COO Steen Neuchs, som stopper i Cimber Sterling fredag
den 10. februar 2012. Cimber Sterlings bestyrelse og direktion vil gerne takke
Steen Neuchs for hans indsats for selskabet.
Cimber Sterlings direktion vil følgelig bestå af 3 medlemmer:
• Jan Palmer, President & CEO
• Martins Antonovics, CFO, Executive Vice President
• Jacob Saaby Krogsgaard, CCO, Ececutive Vice President
På vegne af bestyrelsen
Gregory Gurtovoy, bestyrelsesformand
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Jan Palmér, President & CEO
Telefon: +45 60 29 26 26
E-mail: [email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar