RESULTAT FØR SKAT 601 MIO. KR. I 2011 SOM MEDDELT DEN 26. JANUAR 2012. GOD START PÅ 2012
21-02-12 kl. 21/2 2012 06:02 | Jyske Bank 359,00 (-0,55%)
-- Hoved- og nøgletal for regnskabsåret 2011 er som meddelt den 26. januar
2012
-- I 2012 forventes et resultat før skat fra tilkøbte aktiviteter i 2011 på
ca. 75 mio. kr. med en forventet stigning til ca. 125 mio. kr. i 2014
-- I 2012 forventes aftalen med BRFkredit om SDO-funding af Jyske Banks
boliglån at øge indtægterne med 25-50 mio. kr. med et stigningspotentiale
til niveauet 75-125 mio. kr. p.a.
-- Forventet omkostninger til opbygning af Garantifonden 125 mio. kr. i 2012
-- Såfremt attraktive muligheder opstår, vil Jyske Bank overveje selektivt at
tilkøbe yderligere aktiviteter i de kommende år, da den danske banksektor
forventes at blive konsolideret
Ordførende direktør Anders Dam udtaler:
”Efter et udfordrende og turbulent 2011 har starten af det nye år vist den
højeste indtjening siden finanskrisens begyn-delse i efteråret 2008. Selvom
2012 fortsat forventes at være præget af høje nedskrivninger på udlån og
omkostninger på 125 mio. kr. til indbetaling til Indskydergarantiordningen, er
den underliggende udvikling i banken igen i god gænge. Den positive udvikling
understøttes af de tilkøbte aktiviteter og aftalen om fælles SDO-funding med
BRFkredit.
Væksten i kundeantallet var på over 10%, og vi har vundet markedsandele i 2011.
Selvom der stadig er uro om den græske gældssituation, er grundlaget tilstede
for, at resultatet i 2012 bliver mærkbart bedre end i 2011.
Afslutningsvist skal nævnes, at vi er tilfredse med de konklusioner, som
Finanstilsynet har offentliggjort i forbindelse med deres inspektioner i banken
i 2011”, slutter Anders Dam.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar