Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

PANDORA OFFENTLIGGØR REGNSKAB FOR 2011

21-02-12 kl. 21/2 2012 07:00 | Pandora 600,50 (-0,41%)

Nr. 50
SELSKABSMEDDELELSE
21. februar 2011

PANDORA OFFENTLIGGØR REGNSKAB FOR 2011


KONCERNOMSÆTNINGEN VAR DKK 6.658 MILLIONER. EBITDA-MARGINEN VAR 34,3%.
PERIODENS RESULTAT VAR DKK 2.037 MILLIONER.


-- Koncernen opnåede en omsætning i 2011 på DKK 6.658 millioner mod DKK 6.666
millioner i 2010:
-- Omsætningen i Nord- og Sydamerika steg med 7,9% (en stigning på 12,4% i
lokal valuta)
-- Omsætningen i Europa faldt med 8,3% (et fald på 7,7% i lokal valuta)
-- Asien og Stillehavsområdet faldt med 0,2% (et fald på 4,3% i lokal valuta)
-- Bruttomarginen steg til 73,0% i 2011 mod en bruttomargin på 70,9% i 2010
-- EBITDA-marginen var 34,3% i 2011 mod en EBITDA-margin på 40,3% i 2010, og
EBITDA faldt med 15,0% til DKK 2.281 millioner
-- EBIT-marginen var 30,9% i 2011 mod 36,2% i 2010, og EBIT faldt med 14,8%
til DKK 2.058 millioner
-- Årets resultat steg med 8,9% til DKK 2.037 millioner i 2011 mod et resultat
på DKK 1,871 millioner i 2010. Korrigeret for en revurderet CWE
earn-out-hensættelse, på baggrund af de ændrede forventninger for PANDORA
CWE, faldt nettoresultatet for 2011 med 18,4% til DKK 1.526 millioner
-- De frie pengestrømme udgjorde i 2011 DKK 1.670 millioner mod DKK 1.388
millioner i 2010

• Bestyrelsen foreslår, at der for regnskabsåret 2011 udbetales et udbytte
på DKK 5,50 pr. aktie, hvilket er 10% højere end udbyttet for 2010 og i
overensstemmelse med vores politik om at udbetale 35% af nettoresultatet som
udbytte

-- Med det formål at accelerere like-for-like salget, har PANDORA i denne uge
iværksat et
ekstraordinært, tidsbegrænset globalt tiltag for at balancere
lagre hos selskabets forhandlere og modvirke lav omsætningshastighed.
Selskabet vurderer, at dette tiltag vil have et omfang på grossistniveau
fra DKK 500 millioner til maksimalt DKK 800 millioner. Tiltaget skal
tilskynde PANDORA-forhandlere til at bytte udgåede varer med hurtigere
sælgende, attraktivt prissatte i forholdet en-til-en. Tiltaget vil primært
løbe af stablen i 1. og 2. kvartal 2012 men vil på grund af kannibalisering
af fremtidigt salg sandsynligvis påvirke regnskabet negativt i hele 2012.
Selskabet vil informere om forløbet på kvartalsbasis i løbet af 2012

Forventninger til 2012

Dette vil være et omstillingsår for PANDORA, med implementering af mange af
vores initiativer.

Før de negative virkninger af det ekstraordinære tiltag til balancering af
lagrene forventer PANDORA en midt-encifret procentmæssig vækst i omsætningen
for 2012, en bruttomargin i den lave ende af 60erne på baggrund af påvirkninger
fra råvarepriser og lavere salgspriser samt en EBITDA-margin i midt-20erne.
PANDORA forventer endvidere anlægsinvesteringer på omkring DKK 300 millioner
samt en effektiv skatteprocent på 18%.

Forudsat at tiltaget til balancering af lagrene påvirker omsætningen negativt
med de maksimale DKK 800 millioner, forventer PANDORA en omsætning på over DKK
6 milliarder, en bruttomargin i den lave ende af 60erne samt en EBITDA-margin i
den lave ende af 20erne. Anlægsinvesteringerne og den effektive skatteprocent
påvirkes ikke af tiltaget til balancering af lagre.

PANDORAs forudsætninger for omsætningen bygger på den planlagte åbning af ca.
200 nye Konceptbutikker i 2012 med særlig fokus på nye markeder. Selskabet
forventer således at åbne mindst 135 nye Konceptbutikker og Shop-in-Shops i
vores vigtige nye markeder (Italien, Frankrig, Rusland og Asien) i løbet af
2012.

PANDORAs forventninger til 2012 er baseret på følgende forudsætninger:

-- Væsentligste råvarer: Guld: USD 1.534/oz og sølv: USD 32,7/oz
-- Væsentligste valutaer: DKK/GBP: 858,7, DKK/USD: 551,1, DKK/AUD: 536,4 og
DKK/THB: 17,7

Selskabets midlertidige CEO, Marcello Bottoli, udtaler:

“Selvom vi naturligvis anser det samlede resultat for 2011 for at være langt
fra tilfredsstillende, glæder det mig at kunne meddele, at resultatet for 4.
kvartal har udviklet sig som planlagt i forhold til de forventninger, som vi
offentliggjorde i august 2011.

Vi vurderer konkret, at en række væsentlige punkter har udviklet sig positivt i
den sidste del af året:

Tallene for det direkte sammenlignelige salg ud af PANDORA Konceptbutikker i de
fire største markeder viser en forbedring. Tre af vores største markeder viser
et lavere fald i forhold til 4. kvartal 2010; nemlig Storbritannien, Tyskland
og Australien. I vores fjerde store marked, USA, steg salget ud af butikkerne
med hele 16,6% i forhold til 3. kvartal 2011 på baggrund af en tilgang af nye
forbrugere, som tog vores brand til sig efter målrettede salgsfremmende
aktiviteter

-- Det rapporterede salg til forhandlerne af vores vigtige Guld- og
sølvarmbånd steg med 12,4% mod et fald i den samlede omsætning på 15% i 4.
kvartal 2011
-- Butiksåbninger tiltog i 4. kvartal 2011, hvor antallet af nye
Konceptbutikker og Shop-in-Shops overgik niveauet for 4. kvartal 2010 og 3.
kvartal 2011 med henholdsvis 475 og 225 butikker. Den væsentlige stigning i
antallet af butiksåbninger for 2. halvår 2011 i forhold til 1. halvår 2011
understreger den fremgang, vores brand oplever, og den stærke støtte, vi
får fra vores franchisepartnere og øvrige forhandlere rundt om i verden.

Med afslutningen af det ledelsesmæssige og strategiske review samt bekræftelsen
af vores strategi har vi nu fuld klarhed over den eksekvering, som er
nødvendig, for at vi kan genoprette fremdriften i vores virksomhed, udover de
initiativer vi allerede har taget i 3. og 4. kvartal 2011. Det er vigtigt at
understrege, at det ledelsesmæssige og strategiske review har resulteret i
såvel kortsigtede initiativer som konkrete forbedringer i implementeringen af
vores strategi for at sikre langsigtet succes. Vores ledelsesteam fokuserer nu
entydigt på at eksekvere disse initiativer.

De resultater, vi offentliggør i løbet af 2012, vil være væsentligt påvirket af
det tiltag, vi har iværksat til balancering af varelagrene. Vi er dog
overbeviste om, at vi har taget de rigtige skridt til at forbedre kvaliteten af
vores forhandleres lagre og forberede Selskabet og vores partnere på vækst i
årene fremover".

Årsrapporten for 2011 og regnskabet for 4. kvartal

Den fulde version af PANDORAs Årsrapport 2011 er blevet offentliggjort i dag og
kan downloades fra Investor-afsnittet på hjemmesiden, www.pandoragroup.com.

Hoved- og nøgletal for 4. kvartal 2011 er vedlagt som bilag til denne
meddelelse.

TELEFONKONFERENCE

En telefonkonference for investorer og finansanalytikere afholdes i dag den
midlertidige CEO Marcello Bottoli og CFO Henrik Holmark kl. 10.00 dansk tid og
kan følges fra vores hjemmeside: www.pandoragroup.com. Den tilhørende
præsentation vil være tilgængelig på hjemmesiden en time inden telekonferencen.

Investorer og analytikere kan benytte følgende telefonnumre:

Danmark: +45 3272 7625

Storbritannien (internationalt): +44 0 1452 555 566

USA: +1 631 510 7498

Hjælp os med at sikre, at telefonkonferencen begynder rettidigt, og ring på det
relevante nummer fem minutter inden det planlagte starttidspunkt. Deltagere,
der ringer op til telefonkonferencen, skal angive bekræftelseskoden 51451819.

OM PANDORA

PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne
smykker fremstillet af ædle materialer til tilgængelige priser. PANDORAs
smykker sælges i mere end 65 lande fordelt på seks kontinenter via over 10.500
forhandlere, herunder mere end 670 konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger
på verdensplan over 5.300 medarbejdere, hvoraf 3.600 arbejder i Gemopolis i
Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på
NASDAQ OMX Copenhagen i Danmark. I 2011 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK
6,7 mia. (ca. EUR 893 mio.). For yderligere oplysninger, se
www.pandoragroup.com

KONTAKT

For yderligere information kontakt venligst:


INVESTOR RELATIONS MEDIA RELATIONS
Morten Eismark, VP Group Investor Kasper Riis, VP Group Communications
Relations Telefon: +45 3673 0627
Telefon: +45 3673 8213 Mobil: +45 3035 6728
Mobil: +45 3045 6719


BILAG – 4. KVARTAL 2011

Vigtige begivenheder i 4. kvartal

KONCERNOMSÆTNINGEN VAR DKK 1.952 MILLIONER. EBITDA-MARGINEN VAR 26,8%.
PERIODENS RESULTAT VAR DKK 555 MILLIONER.

-- Koncernomsætningen faldt med 15,0% i 4. kvartal 2011 (et fald på 15,4% i
lokal valuta) til DKK 1.952 millioner mod DKK 2.297 millioner i 4. kvartal
2010:
-- Omsætningen i Nord- og Sydamerika faldt med 11,9% (et fald på 12,4% i lokal
valuta)
-- Omsætningen i Europa faldt med 18,5% (et fald på 17,9% i lokal valuta)
-- Asien og Stillehavsområdet faldt med 14,5% (et fald på 16,5% i lokal
valuta)
-- Bruttomarginen steg til 72,7% i 4. kvartal 2011 (mod en bruttomargin på
70,1% i 4. kvartal 2010), primært på grund af prisstigninger og
produktmikset i 2011
-- EBITDA-marginen var 26,8% i 4. kvartal 2011 (mod en EBITDA-margin på 37,3%
i 4. kvartal 2010), og EBITDA faldt med 38,9% til DKK 524 millioner
-- EBIT-marginen var 24,3% i 4. kvartal 2011 (mod en EBIT-margin på 34,0% i 4.
kvartal 2010) og EBIT faldt med 39,2% til DKK 475 millioner
-- Periodens resultat faldt med 10,3% til DKK 555 millioner i 4. kvartal 2011
(mod et resultat på DKK 619 millioner i 4. kvartal 2010). Korrigeret for en
revidering af earn-out-hensættelsen til CWE på baggrund af ændrede
forventninger for PANDORA CWE faldt resultatet for 4. kvartal 2011 med
45,1% til DKK 340 millioner
-- I 4. kvartal 2011 udgjorde de frie pengestrømme DKK 930 millioner (mod DKK
917 millioner i 4. kvartal 2010)

STRATEGISK REVIEW OG VURDERING AF FORRETNINGEN

Ledelsen igangsatte den 2. august 2011 en omfattende gennemgang af forretningen
og indledte et strategisk review i samarbejde med eksterne konsulenter med det
formål at teste og bekræfte Selskabets strategi. Disse to omfattende
arbejdsprocesser blev færdiggjort i 4. kvartal 2011 og de viste, at i) PANDORAs
grundlæggende strategi er sund, men ii) eksekveringen har været
utilfredsstillende inden for en række områder.

Bestyrelsen og direktionen er overbeviste om, at den nuværende indsigt i
Selskabets problemstillinger samt de initiativer og nye planer, som allerede er
gennemført eller på vej til at blive gennemført, vil betyde, at PANDORA igen
kommer til at opleve vækst.

De vigtigste områder, der skal forbedres, og de tilsvarende handlingsplaner
falder inden for tre hovedområder:

1. Justeringer af forretningen på kort sigt
1. Forbedre kvaliteten af forhandlernes lagre
2. Tilpasse vores prisstruktur og produktsortiment
2. Udvikling af organisationen og systemerne til fremtidig vækst
3. Forbedre kompetencer og færdigheder centralt og på tværs af vores markeder
4. Strømline forretningsgange og beslutningsprocesser
5. Opfyldelse af Selskabets langsigtede vækststrategi
6. Fortsat opgradere og forbedre kvaliteten af butiksnetværket
7. Forbedre den langsigtede struktur for produktsortimentet
8. Opbygge en solid tilstedeværelse på vigtige nye markeder
9. Udforske mulighederne for yderligere konsolidering af vores
distributionsnetværk
10. Lancere internetsalg og CRM-systemer

Kortsigtede justeringer af forretningen

1. Forbedre kvaliteten af forhandlernes lagre

Som tidligere nævnt har en række af Selskabets forhandlere globalt haft en
utilfredsstillende lageromsætningshastighed for visse produkter. Efter at have
vurderet problemets omfang grundigt har Selskabet besluttet at fjerne
yderligere 270 designs (20% af det samlede antal designs) fra
produktsortimentet. Disse udgåede og langsomt sælgende produkter udgør i
væsentlig grad dyre designs, guldsmykker og smykker uden for charms og
armbåndskategorien. Til gengæld vil vi stille hurtigt sælgende produkter med
høj lageromsætningshastighed til rådighed for forhandlerne.

Det er Selskabets mål at øge væksten i det direkte sammenlignelige salg ved at
forbedre kvaliteten af lagersammensætningen hos vores vigtige forhandlere.

For at nå dette mål har PANDORA i dag offentliggjort og iværksat et
ekstraordinært, tidsbegrænset tiltag til balancering af lagrene af en forventet
værdi på grossistniveau fra DKK 500 millioner til maksimalt DKK 800 millioner.
Tiltaget, som vil blive tilbudt på forhandlervenlige betingelser for at sikre
størst mulig deltagelse, giver vores partnere muligheden for at bytte udgåede
produkter, herunder de yderligere 270 langsomt sælgende designs nævnt herover,
med hurtigt sælgende produkter til attraktive priser.

Den isolerede regnskabseffekt ved at bytte udgåede produkter med hurtigt
sælgende produkter vil være neutral for vores omsætning og bruttomargin, men vi
forventer dog en negativ påvirkning af omsætningen på grund af kannibalisering,
som forventes at reducere den underliggende omsætningsvækst med en værdi, der
svarer til værdien af returnerede produkter (fra DKK 500 millioner til
maksimalt DKK 800 millioner på grossistniveau).

PANDORA implementerer endvidere forbedrede kontroller til at overvåge
lagerniveauet hos forhandlerne. Vi forventer, at dette tiltag sammen med vores
nye centrale og regionale merchandising-gruppe vil sikre den nødvendige
optimering af lagerniveauet hos forhandlerne.

1. Tilpasse vores prisstruktur og produktsortiment

Som følge af de prisstigninger, vi gennemførte i 2010/11, bevægede
prisstrukturen for PANDORAs kollektioner sig væk fra Affordable Luxury, hvilket
forringede vores konkurrenceevne, især for de lave prispunkter, som er PANDORAs
historiske styrke. Desuden har PANDORA i sine bestræbelser på at udvide
prisstrukturen i den dyrere ende af produktsortimentet overvurderet PANDORAs
kunders efterspørgsel efter produkter til højere priser.

Det er Selskabets mål at tilpasse vores priser, så vi genvinder PANDORAs
førende position i segmentet for Affordable Luxury

PANDORA offentliggjorde derfor i ugen startende den 16. januar følgende tiltag:

-- Udvalgte prisnedsættelser fordelt på SKU og markeder, særligt for de lave
prispunkter. Den samlede effekt af disse prisjusteringer vil påvirke
bruttomarginen negativt med ca. 200 basispunkter
-- Afvikling af de dyre Love Pods- og Liquid Silver-kollektioner. Et antal
hurtigt sælgende produkter inden for disse sortimenter vil blive integreret
i vores faste produktsortiment
-- Introduktionen af forår/sommer-kollektionen for 2012, som især vil fokusere
på nye designs med lave prispunkter (gennemsnitligt prispunkt på EUR 115
mod EUR 259 for forår/sommer 2011)

Disse tiltag vil blive implementeret i de vejledende udsalgspriser pr. 1.
kvartal 2012 og vil sikre, at vores prispunkter afspejler forbrugernes
efterspørgsel. Vi har samtidig benyttet lejligheden til at rette nogle
strukturelt betingede forskelle i detailprisen på tværs af de internationale
markeder, for at øge den globale konkurrenceevne.

Udvikling af organisationen og systemerne til fremtidig vækst

1. Forbedre kompetencer og færdigheder centralt og på tværs af vores markeder

Selskabets review har understreget nødvendigheden af at opgradere PANDORAs
talentmasse for at sikre en bedre eksekvering og således drive forretningen
fremad.

Det er Selskabets mål at udvikle organisationen og kompetencerne globalt og på
vores markeder for at sikre en bedre eksekvering af strategien

PANDORA er grossist, men den rolle, som vores brandede salg spiller, og den
strategiske betydning, det har at udvikle denne kanal, betyder, at PANDORA i
højere grad skal tænke som en detailvirksomhed, så vi kan samarbejde tættere
med vores kunder og øge salget ud af butikkerne.

På organisationssiden har vi:

-- Indført, at regionerne refererer direkte til CEO for at sikre hurtigere og
mere direkte ledelse
-- Udnævnt en ny Chief Creative Officer, som er ansvarlig for produktdesign og
Selskabets image globalt
-- Oprettet en ny central og regional merchandising-gruppe for proaktivt at
styre strukturen for vores kort- og langsigtede sortimenter og udviklingen
af kollektionerne
-- Etableret en ny vesteuropæisk region til at styre vores britiske, franske
og nordiske forretning
-- Udnævnt en ny direktør for det vigtige asiatiske marked
-- Udnævnt en Chief Development Officer, som er ansvarlig for at
udvikle Selskabets langsigtede strategi på baggrund af resultaterne af det
strategiske review og de handlingsplaner, det medførte
-- Offentliggjort og iværksat en konsolidering af alle vores
distributionsaktiviteter i tre regionale varelagre i Nordamerika, Europa og
Thailand, hvorefter faciliteterne i Danmark, Storbritannien, Polen og
Hongkong lukker i første halvdel af 2012
-- Offentliggjort og iværksat konsolideringen af store dele af vores
europæiske back-office funktioner i et shared service center i Warszawa

1. Strømline forretningsgange og beslutningprocesser

Som følge af den hurtige vækst og overtagelsen af distributionen på en række
store og tidligere uafhængige markeder med hver deres operationelle tilgang
fortsætter PANDORA med at konsolidere og standardisere systemer og
forretningsgange.

Det er Selskabets mål at implementere effektive, standardiserede systemer og
forretningsgange på tværs af vores virksomhed

Vi fokuserer vores indsats på få strategiske initiativer:

-- I vores front-end er det vores mål at udvikle systemer til indsamling af
data og data mining fra detailleddet for at optimere merchandising og
planlægning. I løbet af 2012 får vi en systemløsning på plads, som
konsoliderer oplysninger om resultater i detailleddet for såvel de
butikker, som vi ejer og driver selv, som franchise-Konceptbutikker
-- I vores back-end pågår en konsolidering af driften på en global
ERP-platform samt på globale forecasting, efterspørgsels- og
produktionsplatforme. Alle valgte systemer er standardløsninger fra de
bedste forhandlere inden for hver deres felt, og vi forventer at afslutte
implementeringen i 2013

Opfyldelse af Selskabets langsigtede vækststrategi

1. Fortsat opgradere og forbedre kvaliteten af vores butiksnetværk

Vores arbejde gennem de seneste måneder bekræfter, at PANDORAs brandede
butikker sælger væsentligt mere end de ikke-brandede. Vi vil derfor fortsat
åbne nye brandede butikker og opgradere eksisterende og relevante ikke-brandede
butikker, samtidig med at vi reducerer antallet af mindre produktive butikker
pr. marked, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt.

Det er Selskabets mål at generere et højere salg pr. butik ved kontinuerligt at
forbedre kvaliteten af vores produktpræsentation over for forbrugerne

Særlige projekter, der underbygger vores strategiske planer omfatter:

-- Implementering af en ny, mere effektiv zoneinddeling og
trafikgennemstrømning for at forbedre shoppingoplevelsen og generere en
højere omsætning. Arbejdet påbegyndes i 2. kvartal 2012
-- Implementering af nye retningslinjer for visuel merchandising og
displaymateriale, som fokuserer på PANDORAs unikke create & combine-koncept
samt de såkaldte touch & feel-displays. Arbejdet påbegyndes i 2. kvartal
2012
-- Implementering af et nyt evolutionært butikskoncept, som giver en mere
inkluderende og enklere shoppingoplevelse. Det nye butikskoncept vil blive
testet i 3. kvartal 2012 og implementeringen påbegyndes i slutningen af
2012 samtidig med en renovering af de eksisterende butikker

1. Forbedre den langsigtede struktur for produktsortimentet

Vores arbejde igennem de seneste måneder bekræfter, at en tilbagevenden til og
fastholdelse af et nyskabende udbud af korrekt prisfastsatte nye produkter er
altafgørende for PANDORAs langsigtede bæredygtige vækst.

Det er Selskabets mål, at omsætningen pr. kunde fortsat skal stige ved at
udbyde nyskabende produkter, som forbrugerne efterspørger og har råd til

PANDORA har derfor etableret en ny central og regional
merchandising-organisation, som er ansvarlig for:

-- at samle vores markeder i grupper i forhold til udviklingsstadie og dermed
tilbyde forskellige produktsortimenter og -kategorier, alt efter markedets
modenhed
-- at fortolke markeds- og forbrugerbehov og resultater
-- at udvikle og fastholde den rigtige produktstruktur
-- at lede innovative forsknings- og udviklingsprojekter i tæt samarbejde med
vores design- og kommunikationsafdelinger
-- at få forbrugerne til at købe produkter, der giver højere omsætning, og
effektivt understøtte væksten i den del af forretningen, som ligger uden
for charms og armbånd

Til at understøtte denne udvikling har PANDORA åbnet et nyt
produktudviklingscenter i Thailand, hvor ca. 50 designere og teknisk personale
i samarbejde med designteamet i København skal udvikle spændende nye produkter.

De første resultater af dette arbejde vil kunne ses i 2. halvår 2012 som en del
af den kommende efterår/vinter 2012-kollektion, som vil indeholde nye og
innovative produkter og markedsføringskampagner.

1. Opbygge en solid tilstedeværelse på vigtige nye markeder

I dag står vores fire hovedmarkeder for størstedelen af forretningen, men
PANDORAs fremtidige vækst vil i høj grad afhænge af vores evne til at opbygge
en solid tilstedeværelse på vigtige nye markeder.

Det er Selskabets mål at opbygge en solid forretning på vigtige nye markeder i
Europa og Asien med særlig fokus på Italien, Frankrig, Rusland, Kina og Japan

PANDORAs resultater indtil videre på disse markeder bekræfter vores appeal over
for forbrugere på verdensplan. Vores åbningsprogrammer har dog ikke været
tilstrækkeligt ambitiøse. Pr. 2. halvår 2011 satte vi derfor yderligere fart på
åbningen af nye butikker og dette tempo vil blive opretholdt i 2012.

1. Udforske mulighederne for yderligere konsolidering af vores
distributionsnetværk

PANDORA vil udforske mulighederne for yderligere integration af
distributørnetværket.

Det er Selskabets mål over tid at sikre stærkere kontrol med eksekveringen af
vores strategiske plan på nye markeder

Tempoet og rækkefølgen vil afhænge af kvaliteten af vores udvikling, og
succesraten på de pågældende markeder, forholdet til de lokale partnere og
vores evne til at sikre problemfri og værdiskabende integration fremadrettet.
Denne proces kan være trinvis og bestå af fx joint venture-samarbejde med vores
lokale partnere for således at opbygge en forretning med fordele for begge
parter.

1. Lancere internetsalg og CRM-system

Vores arbejde igennem de seneste måneder har bekræftet, at der findes et stort
forretningspotentiale for PANDORA inden for e-handel og gennem opbygningen af
et Customer Relationship Marketing-program.

Det er Selskabets mål at tilbyde transaktionsmuligheder på nettet og samtidig
udvikle et effektivt CRM-program med fokus på at generere et højere salg på
nettet og i butikkerne fra vores loyale PANDORA Club-kunder

Vi iværksatte allerede i 4. kvartal 2011 to konkrete arbejdsprocesser, som vil
føre til

-- lancering af et outsourcet e-handelssite på et testmarked i 4. kvartal 2012

-- introduktion af et test-CRM-program i 4. kvartal 2012

ØVRIGE VIGTIGE BEGIVENHEDER I 4. KVARTAL

PANDORA udnævner ny CEO og ny næstformand

PANDORA meddelte den 19. december 2011, at Björn Gulden (46) tiltræder som CEO
for PANDORA pr. 1. marts 2012. Bestyrelsen vurderede en række højt
kvalificerede internationale kandidater til stillingen som CEO og besluttede,
at Björns enestående resultater og personlige kompetencer vil bidrage til at
sikre Selskabets fremtidige udvikling og vækst. Björn er tidligere Managing
Director for Deichmann Group samt President og CEO for de 100%-ejede
detailkæder Rack Room Shoes og Off Broadway Shoes i USA. Deichmann Group, som
har hovedkontor i Essen, Tyskland, har i øjeblikket en tilstedeværelse i 25
lande med 3.000 lokale forretninger og beskæftiger ca. 30.000 medarbejdere.
Koncernen sælger mere end 150 millioner par sko om året og har en omsætning på
ca. EUR 4 milliarder. Rack Room Shoes og Off Broadway Shoes har 450
forretninger og en omsætning på USD 850 millioner. Inden Björn kom til
Deichmann Group og Rack Room Shoes og Off Broadway Shoes, var han Senior Vice
President for beklædning og tilbehør hos Adidas og var medlem af den
ledelsesgruppe, der var med til at føre Adidas på børsen i 1995.

Bestyrelsen meddelte endvidere, at Marcello Bottoli pr. 1. marts 2012 tiltræder
hvervet som næstformand for bestyrelsen i PANDORA, således at Selskabet kan
udnytte den viden og erfaring, han har erhvervet i sin rolle som midlertidig
CEO siden den 2. august 2011.

Påtale fra NASDAQ OMX

NASDAQ OMX Copenhagen udstedte den 22. december 2011 en påtale til PANDORA om,
at PANDORA ikke har overholdt punkt 3.3.1 i ”Regler for udstedere af aktier”.
NASDAQ OMX anfører i sin påtale, at PANDORA burde have orienteret markedet på
et tidligere tidspunkt end med selskabsmeddelelse nr. 30 af 2. august 2011, at
Selskabet ikke kunne indfri sine tidligere udmeldte forventninger om en
omsætningsvækst for helåret 2011 på 30%. Den 2. august 2011 var den dag, hvor
PANDORA – to uger før den planlagte dato den 16. august 2011 – meddelte sine
ændrede forventninger til regnskabsåret samt offentliggjorde en sammendraget
delårsrapport for 2. kvartal 2011.

BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN

Meddelelse fra Finanstilsynet

Finanstilsynet udstedte den 10. januar 2012 en påtale til PANDORA om, at
Selskabet burde have orienteret markedet på et tidligere tidspunkt end med
selskabsmeddelelse nr. 30 af 2. august 2011, som anførte, at Selskabet ikke
kunne indfri sine tidligere udmeldte forventninger om en omsætningsvækst for
helåret 2011 på 30%. I henhold til dansk lovgivning har Finanstilsynet nu
overgivet sagen til politiet med henblik på videre efterforskning.

Som tidligere udmeldt er det fortsat PANDORAs opfattelse, at:

-- Selskabet reagerede korrekt på en hurtig og uventet omsætningsnedgang ved
at offentliggøre en rettidig og præcis selskabsmeddelelse, i hvilken
Selskabet, på baggrund af nye oplysninger og på grundlag af en analyse af
ændringerne i markedssituationen i juli 2011, justerede sine
helårsforventninger,
-- Selskabet altid fuldt ud har overholdt alle relevante regler og love for
udstedere af aktier.

PANDORA udnævner Chief Development Officer

Den 30. januar 2012 offentliggjorde PANDORA, at Sten Daugaard (54) er udnævnt
til Chief Development Officer og medlem af direktionen i PANDORA.

Sten Daugaard, som har været finansdirektør i Lego-koncernen frem til
slutningen af 2011, udtrådte som medlem af PANDORAs bestyrelse for at tiltræde
sin nye stilling.

Sten Daugaard vil blive ansvarlig for Corporate Strategy & Development, som er
oprettet på baggrund af resultaterne og aktiviteterne fra det strategiske
review, bestyrelsen indledte i august 2011.

Omsætningsudvikling i 4. kvartal 2011

Selskabets samlede omsætning faldt med 15,0% til DKK 1.952 millioner i 4.
kvartal 2011 mod DKK 2.297 millioner i 4. kvartal 2010. Omsætningen var
negativt påvirket af en svag udvikling især blandt eksterne distributører i
Grækenland, Spanien, Portugal og Irland samt tidlige leveringer af
efterårskollektionen i 3. kvartal 2011 i USA og en svag udvikling i Australien,
hvorimod tidlige juleleveringer i Storbritannien og Tyskland i 3. kvartal 2010
havde en positiv indvirkning på sammenligningen mellem 4. kvartal 2011 og 4.
kvartal 2010. Korrigeret for valutakursbevægelser faldt omsætningen med 15,4%
grundet prisstigninger (+15,5%), volumen (-22,7%) og mikseffekt (-8,2%).

Korrigeret for tidlige leveringer af efterårskollektionen i 3. kvartal 2011 i
USA og, omvendt, tidlige juleleveringer i Storbritannien og Tyskland i 3.
kvartal 2010 faldt omsætningen i 4. kvartal 2011 med 12%, hvilket er en
forbedring i forhold til 3. kvartal 2011, som faldt med 16% korrigeret for de
samme effekter.

På grund af stigende råvarepriser implementerede PANDORA prisstigninger på alle
markeder i løbet af 1. halvår 2011 oveni de prisstigninger, der blev
implementeret i 1. halvår 2010. Disse prisstigninger har haft en betydelig
negativ indvirkning på Selskabets volumen i 2011.

Gennemsnitslig omsætning pr. forhandler faldt til ca. DKK 185 tusinde i 4.
kvartal 2011 mod ca. DKK 219 tusinde i 4. kvartal 2010 (beregnet på basis af
det gennemsnitlige antal forhandlere ved periodens begyndelse og slutning),
hvilket udgør et fald på 15,5%.

I 2011 udgjorde omsætningen pr. Konceptbutik DKK 4.883 tusinde (DKK 6.270
tusinde i 2010), pr. Shop-in-Shop DKK 1.483 tusinde (DKK 1.995 tusinde i 2010),
pr. Guld-forhandler DKK 715 tusinde (DKK 982 tusinde i 2010), pr.
Sølv-forhandler DKK 379 tusinde (DKK 461 tusinde i 2010) og pr. Hvid-forhandler
DKK 178 tusinde (DKK 198 tusinde i 2010).

Den geografiske fordeling af omsætningen i 4. kvartal 2011 udgjorde 45,2% for
Nord- og Sydamerika (43,6% i 4. kvartal 2010), 39,9% for Europa (41,6% i 4.
kvartal 2010) og 14,9% for Asien og Stillehavsområdet (14,8% i 4. kvartal
2010).

GEOGRAFISK FORDELING AF OMSÆTNINGEN

NORD- OG SYDAMERIKA

Den samlede omsætning i Nord- og Sydamerika faldt med 11,9% til DKK 883
millioner i 4. kvartal 2011 mod DKK 1.002 millioner i 4. kvartal 2010.
Korrigeret for valutakursbevægelser udgjorde det underliggende omsætningsfald
12,4% i forhold til 4. kvartal 2010.

I USA faldt omsætningen med 14,5% i 4. kvartal 2011 i forhold til 4. kvartal
2010 (et fald på 14,8% målt i lokal valuta) som følge af leveringer af
efterårskollektionen på ca. USD 50 millioner i 3. kvartal 2011, som i 2010 var
fordelt mellem 3. og 4. kvartal. Korrigeret for tidlige leveringer af
efterårskollektionen i 3. kvartal 2011 til USA på DKK 265 millioner, som kunne
fordeles ligeligt mellem 3. kvartal 2011 og 4. kvartal 2011, ville det
amerikanske marked have haft en vækst på 1,6% i 4. kvartal 2011 sammenlignet
med 4. kvartal 2010.

På basis af Konceptbutikker, som har været i drift i 12 måneder eller mere,
steg det direkte sammenlignelige salg ud af butikkerne i USA med 16,6% i 4.
kvartal 2011 i forhold til 4. kvartal 2010. Vi vurderer, at denne meget
positive udvikling i det direkte sammenlignelige salg ud af butikkerne i høj
grad skyldtes en vellykket ny markedsføringskampagne, som tiltrak nye kunder
til PANDORA, samt en bedre kommunikation af vores markedsposition inden for
Affordable Luxury-segmentet.

Salget på de øvrige markeder i Nord- og Sydamerika var på samme niveau som
sidste år, både i rapporterede tal og lokale valutaer, og udgør nu 9,3% af
koncernomsætningen med Canada som det største enkeltmarked.

Antallet af brandede butikker i Nord- og Sydamerika steg i 4. kvartal 2011 med
137 butikker (mod to brandede butikker i 4. kvartal 2010 og 98 brandede
butikker i 3. kvartal) til i alt 1.348 butikker. Brandede butikker udgjorde
44,7% af det samlede antal butikker mod 42,4% ved udgangen af 3. kvartal 2011.

EUROPA

I Europa oplevede PANDORA et fald i omsætningen på 18,5% (et fald på 17,9% i
lokal valuta) i 4. kvartal 2011 i forhold til 4. kvartal 2010, hovedsageligt
som følge af en svag udvikling hos især eksterne distributører i Grækenland,
Spanien, Portugal og Irland.

Omsætningen i Storbritannien, vores største enkeltmarked i Europa (som udgjorde
17,6% af omsætningen i 4. kvartal 2011) steg med 7,5% (8,1% målt i lokal
valuta), først og fremmest drevet af nye butiksåbninger og opgraderinger.
Korrigeret for tidlige juleleveringer i 3. kvartal 2010 til Storbritannien på
ca. DKK 80-100 millioner, ved at antage ligelig fordeling mellem 3. kvartal
2010 og 4. kvartal 2010, ville det britiske marked have haft et fald på ca. 6%
i 4. kvartal 2011 sammenlignet med 4. kvartal 2010.

På basis af Konceptbutikker, som har været i drift i 12 måneder eller mere,
faldt det direkte sammenlignelige salg ud af butikkerne i Storbritannien med
8,9% i 4. kvartal 2011 i forhold til 4. kvartal 2010.

Omsætningen i Tyskland, PANDORAs næststørste enkeltmarked i Europa (som
udgjorde 9,4% af koncernomsætningen i 4. kvartal 2011) faldt med 3,7% i 4.
kvartal 2011 sammenlignet med 4. kvartal 2010. Korrigeret for tidlige
juleleveringer i 3. kvartal 2010 til Tyskland på ca. DKK 70 millioner, ved at
antage ligelig fordeling mellem 3. kvartal 2010 og 4. kvartal 2010, ville det
tyske marked have haft et fald på ca. 19% i 4. kvartal 2011 sammenlignet med 4.
kvartal 2010.

På basis af Konceptbutikker, som har været i drift 12 måneder eller mere, faldt
det direkte sammenlignelige salg ud af butikkerne i Tyskland med 1,4% i 4.
kvartal 2011 sammenlignet med 4. kvartal 2010.

På trods af den seneste positive udvikling i salget ud af butikkerne i Tyskland
vurderer vi stadig, at vores tyske forretning har en række problemer, som skal
adresseres, før vi kan vende tilbage til en stabil og strukturel vækst, og
denne proces vil vare det meste af 2012.

Kategorien Øvrige Europa faldt med 43,6% i 4. kvartal 2011 i forhold til 4.
kvartal 2010, negativt påvirket af eksterne distributører i Grækenland,
Spanien, Portugal og Irland, som fortsat var negativt påvirket af de svære
makroøkonomiske forhold, hvilket resulterede i nedbringelse af
lagerbeholdninger hos forhandlerne. Denne negative udvikling blev delvist
opvejet af en tocifret vækst i Central- og Østeuropa (hovedsagelig Rusland,
Ukraine og Polen), omend fra et lavt niveau.

Antallet af brandede butikker i Europa steg i 4. kvartal 2011 med 133 butikker
til i alt 1.884 butikker, svarende til 27,0% af det samlede antal butikker mod
25,6% i slutningen af 3. kvartal 2011.

ASIEN OG STILLEHAVSOMRÅDET

Omsætningen i Asien og Stillehavsområdet faldt med 14,5% i 4. kvartal 2011 i
forhold til 4. kvartal 2010. Korrigeret for valutakursbevægelser faldt den
underliggende omsætning i regionen med 16,5% i forhold til året før.
Omsætningsudviklingen var negativt påvirket af den fortsat svage udvikling i
Australien, som blev opvejet af en meget stærk vækst i Asien, især i Japan,
Malaysia og Kina, omend fra et lavt niveau.

Markedsforholdene i Australien udgør fortsat store udfordringer for PANDORA.
Periodens omsætning faldt med 28,1% i forhold til året før, mens omsætningen
målt i lokal valuta faldt med 29,6%. Den svage udvikling skyldes hovedsagelig
overrepræsentation og et forkert miks af butikstyper for vores brand i
Australien.

På basis af Konceptbutikker, som har været i drift i 12 måneder eller mere,
faldt det direkte sammenlignelige salg ud af butikkerne i Australien med 15,5%
i 4. kvartal 2011 i forhold til 4. kvartal 2010.

I begyndelsen af januar 2012 offentliggjorde PANDORA en omstrukturering af
distributionen i Australien, der medførte lukning af 100 Hvid- og
Sølvforhandlere (ca. 40% af vores ikke-brandede distribution i Australien) og
åbning af nye Konceptbutikker. Ud fra et produktmæssigt synspunkt vil PANDORA i
Australien, som er et af Selskabets mest udviklede markeder, i stigende grad
fokusere på i salg inden for produktkategorien Øvrige smykker.

Vores forretning i Asien voksede stærkt på baggrund af det nye program, vi
lancerede i 3. kvartal 2011, som fokuserer på åbningen af nye butikker.

Pandora-brandede salgskanaler

I 4. kvartal 2011 tilføjede PANDORA netto sammenlagt 318 brandede forhandlere.
Heraf var 104 Konceptbutikker, 121 Shop-in-Shops og 93 Guld-forhandlere.

Andelen af omsætning fra brandede forhandlere på direkte distributionsmarkeder
udgjorde i 4. kvartal 2011 80,2% mod 74,2% i 4. kvartal 2010.

Brandede butikker på direkte distributionsmarkeder udgjorde ved udgangen af 4.
kvartal 2011 36,5% af det samlede antal butikker mod 32,7% ved udgangen af 4.
kvartal 2010.

Det samlede antal forhandlere steg i 4.kvartal 2011 med 332 til i alt 10.732
globalt.

Produktudbud

I 4. kvartal 2011 faldt omsætningen fra Charms med 14,7% i forhold til 4.
kvartal 2010. Omsætningen fra Charm-armbånd i sterlingsølv og guld steg med
12,4% i forhold til 4. kvartal 2010. De to kategorier udgjorde 83,3% af den
samlede omsætning i 4. kvartal 2011 i forhold til 79,6% i 4. kvartal 2010.

Det samlede salg af armbånd, herunder Charm-armbånd i sterlingsølv og guld samt
øvrige armbånd (sidstnævnte er inkluderet i rapporteringssegmentet Øvrige
smykker), steg med 14,8% mellem 4. kvartal 2011 og 4. kvartal 2010 fra DKK 338
millioner til DKK 388 millioner, hvilket afspejler vores bestræbelser og vores
fokus på at rekruttere nye kunder til brandet gennem forskellige aktiviteter
såsom et vellykket “My First PANDORA” salgsfremmende koncept på de fleste
større markeder i løbet af kvartalet.

Omsætningen fra Ringe faldt med 27,8% grundet en vanskelig sammenlignelig
effekt af lanceringen af Ring-upon-Ring-kampagnen i 2. halvår 2010. Ringe
udgjorde 5,8% af den samlede omsætning mod 6,9% i 4. kvartal 2010. Øvrige
smykker faldt med 31,3% grundet en vanskelig sammenlignelig effekt af
lanceringen af ure i 4. kvartal 2010 og et meget højt salg af øreringe i 2.
halvår 2010. Øvrige smykker udgjorde 10,9% af den samlede omsætning mod 13,5% i
4. kvartal 2010.

Ringe og Øvrige smykker udgjorde tilsammen 16,7% af den samlede omsætning mod
20,4% i 4. kvartal 2010.

Den gennemsnitlige salgspris pr. enhed steg i 4. kvartal til DKK 136 fra DKK
124 i 4. kvartal 2010, hovedsageligt på grund af prisforhøjelser i 2011.

Nye markeder

PANDORA åbnede i 2011 251 nye Konceptbutikker rundt om i verden på baggrund af
høj aktivitet inden for dette område i 2. halvår 2011. Rusland, Kina, Japan og
Øvrige Asien stod til sammen for 60 nye Konceptbutikker.

Vores strategi i Rusland, Kina og Japan er primært at åbne brandede butikker –
hovedsageligt Konceptbutikker og Shop-in-Shops.

Vores strategi i Italien er over tid at ekspandere og opgradere inden for det
højeste kvalitetssegment blandt det store og veletablerede netværk af
multi-brand smykkebutikker. I Italien solgte PANDORA ved udgangen af 4. kvartal
2011 sine produkter gennem 921 forhandlere (heraf 1 Konceptbutik, 13
Shop-in-Shops, 11 Guld-forhandlere, 84 Sølv-forhandlere og 812
Hvid-forhandlere).

Vores strategi i Frankrig er at opgradere kvaliteten af distributionsnetværket,
efter at PANDORA overtog driften i Frankrig fra vores tidligere eksterne
distributør den 1. juli 2011 med særlig fokus på Shop-in-Shops i stormagasiner
og Konceptbutikker. I Frankrig solgte PANDORA ved udgangen af 4. kvartal 2011
sine produkter gennem 228 forhandlere (4 Konceptbutikker, 11 Shop-in-Shops, 1
Guld-forhandler, 17 Sølv-forhandlere og 195 Hvid-forhandlere).

OMSÆTNING FORDELT PÅ DISTRIBUTION

Direkte distribution udgjorde 97,3% i 4. kvartal 2011 mod 87,9% i 4. kvartal
2010.

Omsætningen i 4. kvartal 2011 faldt med 15,0% i forhold til 4. kvartal 2010,
hvoraf den direkte distribution kun faldt med 5,9% og den eksterne distribution
udgjorde resten af faldet. Det betydelige fald i omsætningen fra eksterne
distributører i Grækenland, Spanien, Portugal og Irland skyldtes som tidligere
nævnt de vanskelige makroøkonomiske markedsforhold samt nedbringelse af
lagerbeholdninger hos forhandlerne.

BRUTTORESULTAT OG BRUTTOMARGIN

Bruttoresultatet udgjorde DKK 1.420 millioner i 4. kvartal 2011 mod DKK 1.610
millioner i 4. kvartal 2010, svarende til en bruttomargin på 72,7% i 4. kvartal
2011 mod 70,1% i 4. kvartal 2010.

Bruttomarginen blev positivt påvirket af globale prisforhøjelser og ændringer i
produktmiks, men negativt påvirket af stigende råvarepriser. Det er Selskabets
politik at afdække det forventede forbrug af guld og sølv for de efterfølgende
fire kvartaler med henholdsvis 100%, 80%, 60% og 40%. Med de nuværende
varebeholdninger vil der være en forsinket påvirkning af Selskabets
produktionsomkostninger. Den kombinerede virkning af den tidsmæssige
forskydning vedrørende varebeholdninger og Selskabets rullende 12-måneders
afdækning bevirker, at PANDORA allerede har afdækket en stor del af sine priser
for 2012.

Hvis der ses bort fra afdæknings- og tidsforskydningseffekten på
varebeholdningerne, ville den underliggende bruttomargin på baggrund af de
gennemsnitlige guld- (USD 1.685/oz) og sølvpriser (USD 32/oz) have været ca.
68% i 4. kvartal 2011. Under de samme forudsætninger ville en ændring på 10% af
de kvartalsmæssige gennemsnitspriser på guld og sølv have påvirket
bruttomarginen med ca. 2,5 %-point.

I 4. kvartal 2011 var de gennemsnitlige realiserede priser USD 1.491/oz på guld
og USD 30,54/oz på sølv. Selskabets afdækkede priser for de følgende fire
kvartaler for guld er henholdsvis USD 1.513/oz, USD 1.589/oz, USD 1.724/oz, USD
1.724/oz og for sølv henholdsvis USD 35,16/oz, USD 35,75/oz, USD 35,88/oz og
USD 30,85/oz.

DISTRIBUTIONSOMKOSTNINGER

Distributionsomkostningerne var stort set uændret med DKK 699 millioner i 4.
kvartal 2011 mod DKK 680 millioner i 4. kvartal 2010, svarende til 35,8% af
omsætningen i 4. kvartal 2011 mod 29,6% i 4. kvartal 2010.

Salgs- og distributionsomkostningerne faldt til DKK 307 millioner i 4. kvartal
2011 fra DKK 352 millioner i 4. kvartal 2010, svarende til 15,7% af omsætningen
i 4. kvartal 2011 mod 15,3% i 4. kvartal 2010. Sammenligningstallet er positivt
påvirket med DKK 46 millioner fra afskrivning af distributionsrettigheder i
Pandora CWE. Disse distributionsrettigheder var fuldt afskrevet den 30. juni
2011. Beløbet for 4. kvartal 2011 er ligeledes påvirket af ekspansionen på nye
markeder og styrkelsen af den centrale salgs- og distributionsinfrastruktur i
København.

Markedsføringsomkostningerne steg til DKK 392 millioner i 4. kvartal 2011 fra
DKK 328 millioner i 4. kvartal 2010, svarende til 20,1% af omsætningen i 4.
kvartal 2011, sammenlignet med 14,3% i 4. kvartal 2010 på baggrund af
betydelige investeringer i markedsføring.

ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER

Administrationsomkostningerne udgjorde DKK 246 millioner i 4. kvartal 2011 mod
DKK 149 millioner i 4. kvartal 2010, svarende til en stigning til 12,6% fra
6,5% af omsætningen for henholdsvis 4. kvartal 2011 og 4. kvartal 2010.

Stigningen i administrationsomkostningerne skyldes hovedsageligt brugen af
eksterne konsulenter, et stigende antal medarbejdere samt investeringer i
it-infrastruktur.

Omkostningsprocent

Bemærk at historiske salgs- og distributionsomkostninger til og med 2. kvartal
2011 er negativt påvirket med DKK 46 millioner pr. kvartal relateret til
afskrivning af distributionsrettigheder i PANDORA CWE.

EBITDA

EBITDA for 4. kvartal 2011 faldt med 38,9% til DKK 524 millioner, svarende til
en EBITDA-margin på 26,8% mod 37,3% i 4. kvartal 2010.

Fordelt på regioner udgjorde EBITDA-marginerne for 4. kvartal 2011 før
allokering af centrale produktionsomkostninger 46,1% i Nord- og Sydamerika mod
46,9% i 4. kvartal 2010, 34,9% i Europa mod 42,3% i 4. kvartal 2010 og 33,4% i
Asien og Stillehavsområdet mod 46,0% i 4. kvartal 2010. Ikke-fordelte
omkostninger steg til -12,9% i 4. kvartal 2011 mod -7,5% i 4. kvartal 2010.

EBITDA-marginen i Nord- og Sydamerika er fortsat høj og på niveau med sidste
år. Den faldende margin i Europa er især påvirket af lavere omsætning fra
eksterne distributører og udvikling af direkte distribution i Italien og
Frankrig. Faldet i EBITDA-marginen i Asien og Stillehavsområdet skyldes
hovedsageligt omsætningsnedgangen i Australien.

EBIT

EBIT for 4. kvartal 2011 er faldet til DKK 475 millioner, svarende til et fald
på 39,2% i forhold til 4. kvartal 2010, hvilket har medført en EBIT-margin på
24,3% i 4. kvartal 2011 mod 34,0% i 4. kvartal 2010.

FINANSIELLE INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER (NETTO)Finansielle indtægter (netto)
udgjorde DKK 145 millioner i 4. kvartal 2011, inklusive finansielle udgifter på
DKK 107 millioner i 4. kvartal 2011. De finansielle indtægter er positivt
påvirket af DKK 215 millioner fra den reviderede CWE earn-out-hensættelse på
baggrund af ændrede forventninger for PANDORA CWE. Den resterende forpligtelse
på DKK 51 millioner er indregnet i hensættelser under langfristede
forpligtelser.


SELSKABSSKAT

Skatteomkostningerne udgjorde DKK 65 millioner i 4. kvartal 2011, hvilket
svarer til en effektiv skatteprocent på 10,5% for 4. kvartal 2011 mod 14,6% for
4. kvartal 2010.

Periodens resultat

Resultatet for 4. kvartal 2011 faldt med 10,3% til DKK 555 millioner mod DKK
619 millioner i 4. kvartal 2010. Korrigeret for revideringen af CWE
earn-out-hensættelsen på baggrund af ændrede forventninger for PANDORA CWE
faldt nettoresultatet for 4. kvartal 2011 med 45,1% til DKK 340 millioner.

LIKVIDITET OG KAPITALBEREDSKAB

PANDORAs frie cash flow udgjorde i 4. kvartal 2011 DKK 930 millioner, svarende
til en konvertering af likvide beholdninger i procent på 167,6% mod 148,1% i 4.
kvartal 2010. Stigningen i Selskabets konvertering af likvide beholdninger
skyldes en forbedring af cash flowet primært på grund af et fald i
lagerbeholdningen og tilgodehavender i 4. kvartal 2011.

Arbejdskapitalen (defineret som varebeholdninger og tilgodehavender fra salg og
serviceydelser fratrukket leverandørgæld) udgjorde pr. ultimo 4. kvartal 2011
33,4% af omsætningen for de foregående 12 måneder i forhold til 27,9% ultimo
4.kvartal 2010 og 39,5% pr. ultimo 3. kvartal 2011.

Varebeholdninger steg til DKK 1.609 millioner pr. ultimo 4. kvartal 2011 fra
DKK 1.272 millioner pr. ultimo 4. kvartal 2010 men faldt med DKK 355 millioner
i forhold til 3. kvartal 2011. Stigningen i varebeholdninger på 26,5% fra 4.
kvartal 2010 til 4. kvartal 2011 kan forklares med signifikant stigende guld-
og sølvpriser (ca. +20%), en forsinket effekt af tilpasningen af produktionen
til lavere end forventet omsætning (ca. +15%) samt et fald i forbindelse med
omsmeltning af forældede varebeholdninger (ca. -10%).


Tilgodehavender faldt til DKK 900 millioner i 4. kvartal 2011 (13,5% af de
foregående 12 måneders omsætning) fra DKK 984 millioner i 3. kvartal 2011
(14,1% af de foregående 12 måneders omsætning) på grund af sæsonudsving og en
forlænget frist for betaling af juleordrer i 3. kvartal 2011.

I 4. kvartal 2011 investerede PANDORA i alt DKK 49 millioner i materielle
anlægsaktiver, svarende til ca. 2,5% af omsætningen.

Den samlede rentebærende gæld udgjorde DKK 385 millioner pr. ultimo 4. kvartal
2011 (mod DKK 2.326 millioner pr. ultimo 4. kvartal 2010).

Likvide beholdninger og kortfristede indeståender udgjorde DKK 176 millioner
pr. ultimo 4. kvartal 2011 (mod DKK 1.224 millioner pr. ultimo 4. kvartal
2010).

Den nettorentebærende gæld pr. ultimo 4. kvartal 2011 udgjorde DKK 209
millioner, svarende til 0,1 LTM EBITDA for de seneste 12 måneder (mod DKK 1.102
millioner pr. ultimo 4. kvartal 2010, svarende til 0,4 LTM EBITDA for de
seneste 12 måneder).

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato gennemgået og godkendt delårsrapporten
for perioden 1. januar - 31. december 2011 for PANDORA A/S.

Delårsrapporten, der ikke er revideret eller reviewet af Selskabets revisor,
aflægges i overensstemmelse med IAS 34 ”Præsentation af delårsrapporter” som
godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for
børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af
koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt
af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar
– 31. december 2011.

Det er endvidere ledelsens opfattelse, at ledelsesberetningen på side (p. 1-22)
indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i PANDORA-koncernens
aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og for koncernens
finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og
usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.

København, den 21. februar 2012

Direktion


Marcello V. Bottoli Sten Daugaard
Henrik Holmark

Midlertidig Chief Executive Officer Chief Development Officer Chief
Financial Officer


Bestyrelse

Allan Leighton
Torben Ballegaard Sørensen

Formand

Andrea Alvey
Marcello V. Bottoli

Christian Frigast
Erik D. Jensen

Nikolaj Vejlsgaard


Noter

NOTE 1 - Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet foretager ledelsen en række
regnskabsmæssige skøn og opstiller forudsætninger, som danner grundlag for
præsentation, indregning og måling af PANDORAs aktiver og forpligtelser.

Alle væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger er i overensstemmelse med
beskrivelsen heraf i Årsrapporten for 2011. Der henvises til beskrivelsen i
note 1 i Koncernregnskabet i PANDORAs Årsrapport for 2011.

NOTE 2 - Sæsonudsving i driften

Som følge af de for smykkebranchen typiske sæsonudsving opnår PANDORA normalt
en højere omsætning i andet halvår.

NOTE 3 - Segmentoplysninger

PANDORAs aktiviteter er segmentopdelt på geografiske områder i overensstemmelse
med ledelsens rapporteringsstruktur. Med henblik på præsentationen af
segmentoplysninger er en række segmenter sammenlagt. Alle segmenter skaber
deres omsætning fra de typer af produkter, der er angivet i
produktinformationerne nedenfor.

Ledelsen overvåger resultatet fra de enkelte segmenter særskilt med henblik på
at træffe beslutninger om ressourceallokering og resultatstyring.
Segmentresultater måles som EBITDA, svarende til resultat af primær drift i
koncernregnskabet før afskrivning af langfristede aktiver.

NOTE 4 - Virksomhedssammenslutninger

Købet af den tyske distributør

Den 5. januar 2010 etablerede koncernen PANDORA Jewelry Central Western Europe
A/S (CWE) sammen med den tidligere tyske distributør. Der henvises til
beskrivelsen i note 3 i Koncernregnskabet i PANDORAs Årsrapport for 2011.

NOTE 5 - Eventualforpligtelser

PANDORA er part i en række mindre retssager, som ikke forventes at få
indflydelse på PANDORAs fremtidige indtjening.

NOTE 6 - Transaktioner med nærtstående parter

Nærtstående parter med bestemmende indflydelse er majoritetsaktionæren
Prometheus Invest ApS (57% ejerandel) og det øverste moderselskab, Axcel III
K/S 2 (32% ejerandel).

Nærtstående parter omfatter endvidere Axcel III K/S 2’s øvrige
porteføljevirksomheder, idet de er underkastet samme bestemmende indflydelse
som koncernen. Koncernen har ikke haft samhandel med Axcell III K/S eller disse
andre enheder i 2011 og 2010.

Koncernens nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter bestyrelsen og
direktionen og disse personers familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter
endvidere selskaber, hvori førnævnte har bestemmende eller betydelig
indflydelse.

Med undtagelse af aflønning og goder, der modtages som led i medlemskab af
bestyrelsen, ansættelse i PANDORA eller aktiebesiddelser i PANDORA, er der ikke
indgået væsentlige transaktioner med bestyrelsen og direktionen. Der henvises
til beskrivelsen i note 25 i Koncernregnskabet i PANDORAs Årsrapport for 2011.

Transaktioner med Prometheus Invest ApS

PANDORA gennemførte i februar 2010 en refinansiering ved optagelse af et lån på
DKK 2.200 millioner gennem en ny senior facility-aftale. Provenuet blev anvendt
til tilbagebetaling af eksisterende kreditter, tilbagebetaling af ansvarlig
lånekapital stillet til rådighed af moderselskabet, Prometheus Invest ApS,
betaling af tilhørende honorarer og omkostninger samt betaling af udbytte på
DKK 113 millioner til Prometheus Invest ApS.

NOTE 6 - Transaktioner med nærtstående parter, fortsat

Nedenstående tabel viser andre transaktioner indgået med nærtstående parter:

NOTE 7 - Anvendt regnskabspraksis

Nærværende ureviderede delårsrapport er udarbejdet i overensstemmelse med IAS
34, ”Præsentation af delårsrapporter” samt regnskabspraksis, som indgår i
PANDORAs Årsrapport for 2011. Endvidere er delårsregnskabet og ledelsens
beretning aflagt i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav for
børsnoterede selskaber. PANDORA har indført alle nye, ændrede eller reviderede
regnskabsstandarder og fortolkninger (IFRS), som er godkendt af EU for
regnskabsperioden, der begynder den 1. januar 2011. Disse IFRS'er har ikke haft
nogen væsentlig indflydelse på koncernens delårsregnskab.

KVARTALSOVERSIGT

Disclaimer

Visse udtalelser i denne meddelelse er fremadrettede udsagn. Fremadrettede
udsagn er udsagn (med undtagelse af udsagn om historiske kendsgerninger)
vedrørende fremtidige begivenheder eller Selskabets forventede eller planlagte
finansielle og driftsmæssige resultater. Ord som “har som mål”, “vurderer”,
“forventer”, “regner med”, “agter” “planlægger”, “søger”, “vil”, “vil måske”,
“ville måske”, “ville”, “kunne”, “bør”, “fortsætter”, “estimerer” eller
lignende udtryk, herunder i negeret form, kendetegner visse af disse
fremadrettede udsagn. Andre fremadrettede udsagn kan identificeres ud fra
konteksten. Fremadrettede udsagn omfatter blandt andet udtalelser vedrørende
forhold som Selskabets fremtidige driftsmæssige resultater, finansielle
stilling, arbejdskapital, pengestrømme og anlægsinvesteringer samt Selskabets
forretningsstrategi, planer og mål for den fremtidige drift og begivenheder,
herunder vedrørende Selskabets løbende driftsmæssige og strategiske
gennemgange, ekspansion på nye markeder og fremtidige produktlanceringer,
forhandlere og produktionsanlæg.

Selvom Selskabet vurderer, at forventningerne afspejlet i disse fremadrettede
udsagn er rimelige, er disse fremadrettede udsagn forbundet med kendte og
ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Selskabets
faktiske resultater, udvikling, præstationer eller branchens resultater til at
afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, den fremtidige udvikling eller
de fremtidige præstationer, der er udtrykt eller indforstået i forbindelse med
disse fremadrettede udsagn. Sådanne risici, usikkerheder og andre væsentlige
forhold omfatter bla.: globale og lokale økonomiske forhold, ændringer i
markedstendenser og slutbrugernes præferencer, udsving i råvarepriser,
valutakurser og renter, Selskabets planer eller målsætninger for den fremtidige
drift eller produkter, herunder Selskabets evne til at lancere nye smykker
eller andre produkter, Selskabets evne til at ekspandere på eksisterende eller
nye markeder og risici forbundet med at drive international virksomhed og i
særdeleshed på nye markeder, konkurrence fra lokale, nationale og
internationale selskaber i USA, Australien, Tyskland, Storbritannien og andre
markeder, hvor Selskabet driver virksomhed, beskyttelse og styrkelse af
Selskabets immaterielle rettigheder, herunder patenter og varemærker,
tilstrækkeligheden fremover af Selskabets nuværende lagerforhold, logistik og
informationsteknologi, lovgivningsændringer i Danmark, EU, Thailand eller andre
love og reguleringer eller fortolkningen heraf vedrørende Selskabets
virksomhed, stigninger i den effektive skattesats eller øvrige negative
påvirkninger af Selskabets virksomhed som følge af myndighedsgennemgang af
Selskabets transfer pricing-politik, modstridende skattemæssige krav eller
ændringer i skattelovgivning samt andre faktorer, der henvises til i denne
meddelelse.

Hvis en eller flere af disse risici eller usikkerheder indtræffer, eller hvis
underliggende forudsætninger viser sig at være ukorrekte, kan Selskabets
faktiske finansielle stilling, pengestrømme eller driftsresultater afvige
væsentligt fra det, der heri beskrives som forudset, vurderet, skønnet eller
forventet.

Selskabet har ikke til hensigt, og påtager sig ikke nogen forpligtelse til, at
opdatere eventuelle fremadrettede udsagn i dette dokument, medmindre dette er
foreskrevet af lovgivningen eller NASDAQ OMX Copenhagens regler. Alle
efterfølgende skrevne og mundtlige fremadrettede udsagn, der kan tilskrives
Selskabet eller personer, der handler på Selskabets vegne, skal udtrykkeligt
vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er angivet ovenfor og indeholdt
andetsteds i denne meddelelse.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Pandora

PRIS 600,50
ÆNDRING -2,50 (-0,41%)
ÅBEN 607,50
SIDSTE LUK 603,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER