Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ALK offentliggør årsrapport for 2011

22-02-12 kl. 22/2 2012 07:06 | ALK-Abello 999,00 (-0,05%)

København, 2012-02-22 08:06 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

2011 blev et rekordår for ALK. Omsætning og indtjening nåede det højeste niveau
i selskabets historie: Omsætningen steg 10 % til 2.348 mio. DKK med en
underliggende vækst i salget af allergivacciner på 5 % (i lokale valutaer). Det
rapporterede primære driftsresultat (EBITDA) steg 41 % til 406 mio. DKK.

”Med det historisk gode resultat i et internationalt kriseår og store
fremskridt i gennemførelsen af vores globale vækststrategi er vi overbeviste
om, at vi kan skabe betydelig og langsigtet værdi de kommende år,” siger ALKs
adm. direktør Jens Bager.

Højt aktivitetsniveau i 2012
I 2012 forventer ALK en fortsat fremgang i nettoomsætningen og en robust
indtjening. Vaccinesalget forventes at vokse med 3-5 %, målt i lokale valutaer.
ALK forventer også at modtage en væsentlig indtjening fra partnerskaber, om end
bidraget sandsynligvis vil blive lavere end i 2011, hvor niveauet var
ekstraordinært højt. Den samlede nettoomsætning i 2012 forventes at blive op
til 2,4 mia. DKK.

ALK besluttede i 2011 at fremskynde forsknings- og udviklingsaktiviteterne
yderligere. Som følge heraf forventes et ekstraordinært højt aktivitetsniveau,
som medfører stigende omkostninger, især i 2012 og 2013, hvor omkostningerne
til forskning og udvikling forventes at udgøre mere end 20 % af omsætningen. På
trods af det høje aktivitetsniveau forventes det primære driftsresultat
(EBITDA) i 2012 at overstige 300 mio. DKK (406 mio. DKK i 2011).

Se side 2 i vedlagte årsrapport for 2011 for årets højdepunkter.

Webcast
ALK afholder i dag kl. 11.30 (CET) en telefonkonference for analytikere og
investorer, hvor adm. direktør Jens Bager og finansdirektør Flemming Pedersen
gennemgår de økonomiske resultater.

Deltagere i telefonkonferencen bedes ringe ind senest kl. 11.25 (CET). Danske
deltagere skal ringe på telefon 7014 0453, mens internationale deltagere skal
ringe på +44 207 108 63 03. Telefonkonferencen kan også følges live på
hjemmesiden www.alk-abello.com/investor, hvor den tilhørende præsentation vil
være tilgængelig kort før start.


ALK-Abelló A/S


Jens Bager
Adm. direktør




Kontaktperson: Jens Bager, adm. direktør, tlf. 45 74 75 76

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 45 74 75 27, mobil 22 61 25 25
Presse: Martin Barlebo, mobil 20 64 11 43




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - ALK-Abello

PRIS 999,00
ÆNDRING -0,50 (-0,05%)
ÅBEN 999,50
SIDSTE LUK 999,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER