Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Meget tilfredsstillende resultat fra Nordfyns Bank

27-02-12 kl. 27/2 2012 14:22 | Nordfyns Bank 1.000 (+0,60%)

Meget tilfredsstillende resultat fra Nordfyns Bank, der fordobler
basisindtjeningen til 30,3 mio. kr. Resultatet før skat udgør 13,4 mio. kr.

INDTJENING

• Basisindtjening på 30,3 millioner kroner mod 15,2 mio. kr. i 2010
• Stærk fremgang i kerneforretningerne øger netto rente- og gebyrindtægter med
16,6%
• Omkostningerne holdes i ro og er på samme niveau som i 2010
• Kursreguleringer på bankens værdipapirer m.v. er negative med 1,0 mio. kr.
• Nedskrivninger på udlån falder med 4,9% og udgør 15,9 millioner kroner
• Resultat på 13,4 mio. kr. før skat og 9,6 mio. kr. efter skat

FORRETNINGSOMFANG

• Udlån stiger med 11,6% til 1,4 mia. kr.
• Indlån stiger med 3,5% til 1,8 mia. kr.
• Solvens på 13,5%. Den individuelle solvens er opgjort til 9,4%
• Velafbalanceret forhold mellem indlån og udlån. Likviditetsoverdækning på 174%

Bankens ledelse betegner resultatet som meget tilfredsstillende og noterer med
stor tilfredshed, at udviklingen følger estimaterne for afkastet af de basale
kerneforretninger.

Omkostninger til Indskydergarantifonden i forbindelse med krakkede banker er
indeholdt i resultatet og udgør 3,9 mio. kr. i 2011.

De samlede omkostninger er på et stort set uforandret niveau. Der er stor fokus
på omkostningerne, og der budgetteres som udgangspunkt også i 2012 med et
uforandret omkostningsniveau.

Nedskrivninger på udlån falder med 5% til 15,9 mio. kr. I foråret 2011
gennemførte Finanstilsynet en ordinær inspektion i Nordfyns Bank. Dette gav
ikke anledning til ændringer i nedskrivningerne på udlån.

Nordfyns Bank er yderst solid med en solvens på 13,5% mod lovens krav på 8,0%.
Den individuelle solvens er opgjort til 9,4%. Også forholdet mellem indlån og
udlån er fornuftigt afbalanceret med en likviditetsmæssig overdækning på hele
174%.

Basisindtjeningen forventes i 2012 at udgøre 35 – 40 millioner kroner.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Nordfyns Bank

PRIS 1.000
ÆNDRING +6,00 (+0,60%)
ÅBEN 984,00
SIDSTE LUK 994,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER