Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Offentliggørelse af Årsrapport 2011

29-02-12 kl. 29/2 2012 07:35 | William Demant Holding 183,10 (-0,65%)



Selskabsmeddelelse nr. 2012-01
29. februar 2012


Markant omsætningsfremgang på 17 % og vækst i nettoresultatet på 21 %
Koncernen tog mere end to tredjedele af stykvæksten på høreapparatmarkedet


Bestyrelsen for William Demant Holding A/S har i dag godkendt selskabets
Årsrapport 2011. De væsentligste budskaber fra årsrapporten er sammenfattet
nedenfor:

Koncernen realiserede i 2011 en omsætning på DKK 8.041 mio. svarende til en
fremgang på 17 %, hvoraf den organiske vækst udgjorde 9 procentpoint.

-- Koncernens tre forretningsaktiviteter Høreapparater, Diagnostiske
Instrumenter og Personlig Kommunikation opnåede organiske vækstrater i
omsætningen på henholdsvis 8 %, 12 % og 8 %. Hvis man alene ser på
engrossalget af høreapparater, genererede koncernen en organisk vækst på
godt 8 %.
-- Koncernen realiserede i perioden et resultat af primær drift (EBIT) på DKK
1.709 mio. og opnåede et nettoresultat på DKK 1.199 mio. Resultat af primær
drift (EBIT) blev i perioden øget med 20 %, mens årets nettoresultat steg
med 21 % i forhold til sidste år.
-- Den rapporterede overskudsgrad (EBIT-margin) steg med 0,6 procentpoint til
21,3 %. Justeres der for købet af Otix Global, ville fremgangen i
koncernens overskudsgrad have været omkring 1 procent-point.
-- I 2012 forventer koncernen en omsætningsvækst på 5-9 % og hermed fortsat at
øge sin markeds-andel. I den forventede omsætningsvækst indgår en
akkvisitionseffekt på 1-3 procentpoint.

"2011 var endnu et godt år for William Demant-koncernen, hvor vi med en samlet
stykvækst i engrossalget af høreapparater på 17 % fastholdt vores position som
branchens hurtigst voksende virksomhed. Faktisk formåede den underliggende
forretning at sætte sig på, hvad der svarer til mere end totredjedele af
stykvæksten i markedet, hvortil kommer vækstbidraget fra købet af Otix Global.
Det globale marked for høreapparater oplevede en volumenvækst på knap 4 %,
hvilket afspejler det sædvanlige vækstmønster. Høreapparatmarkedet har med
andre ord været stort set upåvirket af den generelle økonomiske afmatning,"
udtaler Niels Jacobsen, administrerende direktør i William Demant Holding.

Høreapparater

Den globale stykvækst i markedet vurderes i 2011 at have udgjort knap 4 %, og
med en faldende gennemsnitlig salgspris i markedet på 2-3 % skønnes periodens
samlede markedsvækst målt i værdi at have været 1-2 %. Koncernens
høreapparataktiviteter realiserede i 2011 en omsætning på DKK 7.075 mio.
svarende til en vækst på 16 %, hvoraf godt 8 procentpoint var organisk vækst.
Styksalget i engrosforretningen er samlet set vokset med 17 %, hvoraf købet af
Otix Global har bidraget med 3 procentpoint. Den underliggende vækst er primært
drevet af koncernens stærke produktudbud i midt- og lavprissegmenterne, hvilket
medførte et fald på 5 % i de gennemsnitlige engrospriser for høreapparater.
Endnu engang har vi altså ikke kun præsteret en vækst, som ligger væsentligt
over markedsvæksten, men vi har også erobret markedsandele på alle større
geografiske markeder.

Drevet af det succesfulde midtprisprodukt Oticon Acto, som blev lanceret i
efteråret 2010, gik Oticon ind i 2011 med et meget komplet produktudbud, som i
årets løb blev styrket yderligere med introduktionen af basisproduktet Oticon
Ino i februar og designproduktet Oticon Intiga i september. Lanceringerne er
forløbet meget tilfredsstillende, og Oticon har taget betydelige markedsandele
i disse segmenter. Det er imidlertid ikke kun produktlanceringerne, der har
drevet denne vækst, men i lige så høj grad bredden i produktporteføljen og
Oticons skærpede og dermed styrkede profil i markedet. Det er vores oplevelse,
at det høje serviceniveau og et stærkt image gør Oticon til en attraktiv
samarbejdspartner og det brand i høreapparatindustrien, som tilfører kunderne
størst værdi. Med Intigai lancerer Oticon i marts 2012 endnu et kosmetisk
attraktivt medlem af Intiga-familien. Apparatet, der er af typen IIC (Invisible
Inside the Canal), sidder helt inde i øregangen og er altså usynligt. Intigai
bliver tilgængeligt i to varianter i den øvre priskategori og tilbyder de af
vores kunder, der har et mildt til moderat høretab, mulighed for at få en
usynlig løsning baseret på Oticons unikke og banebrydende teknologi.

Drevet af basisproduktet Inizia og et generelt stærkt produktudbud leverede
Bernafon i 2011 igen en flot stykvækst med et stigende salg til såvel de
uafhængige kunder som de såkaldte volumenkunder. I andet halvår 2011 lancerede
Bernafon midt- og højprisproduktet Chronos i forskellige varianter, så Bernafon
er godt rustet til fortsat vækst i 2012.

Siden overtagelsen i november 2010 er der gjort en stor indsats for at
revitalisere Sonic og etablere et bæredygtigt fundament for koncernens tredje
høreapparatbrand. Ved udgangen af 2011 havde Sonic genopbygget en stærk
salgsorganisation, og under sloganet "Everyday Sounds Better" har Sonic skærpet
sin profil med henblik på at understøtte den fremadrettede strategi om at være
en dynamisk og innovativ samarbejdspartner under et stabilt ejerskab. Dette
kommer også til udtryk ved en løbende opdatering af Sonics produktportefølje
med den seneste trådløse teknologi.

Koncernens detailaktiviteter har i årets løb haft fokus på at optimere driften
og har præsteret en flot vækst, som overstiger markedsvæksten. Det kan her
nævnes, at koncernens detailforretning i Storbritannien samt den amerikanske
HearingLife-kæde, som vi overtog i forbindelse med købet af Otix Global, har
været igennem positive transformationsprocesser.

Oticon Medical oplevede i det forgangne år en kraftig vækst i salget af
benforankrede høresystemer i alle geografiske regioner og genererede fra og med
efteråret 2011 overskud. Med lanceringen af den kraftigere lydprocessor Ponto
Pro Power i sommeren 2011 blev Oticon Medical one-stop-leverandør inden for
benforankrede høresystemer og tilbyder nu også løsninger til brugere med endog
svære høretab. I første halvår 2012 lancerer Oticon Medical et nyt
implantatsystem, som tilbyder mange innovative brugerfordele, blandt andet
lettere iskruning, bedre stabilitet og ikke mindst et hurtigere og mere enkelt
operationsforløb.

Diagnostiske Instrumenter

Diagnostiske Instrumenter realiserede i 2011 en omsætning på DKK 686 mio.,
hvilket er en fremgang på hele 28 %. Heraf er omkring 12 procentpoint organisk
vækst, mens resten kan henføres til valutakurs-bevægelser og købet af blandt
andre nicheproducenten af diagnostisk udstyr MedRx samt
distributionsvirksomheden Gordon N. Stowe. I 2011 har Diagnostiske Instrumenter
i det hele taget styrket sin position inden for distribution i USA, som primært
varetages af de såkaldte Special Instrument Distributors (SID'er). Da den
underliggende markedsvækst vurderes at have været omkring 2-3 %, har
Diagnostiske Instrumenter altså igen i 2011 vundet betydelige markedsandele og
styrket sin position som verdens største udbyder af diagnostisk udstyr.
Diagnostiske Instrumenter tegnede sig i 2011 for knap 9 % af koncernens samlede
omsætning.

Personlig Kommunikation

Personlig Kommunikation opnåede i 2011 en omsætning på DKK 280 mio. svarende
til en fremgang på 8 %. Negative valutakursbevægelser på godt 1 % udligner
stort set den akkvirerede vækst i denne forretningsaktivitet.
Omsætningsfremgangen kan alene tilskrives en flot tocifret vækst i Sennheiser
Communications, som blandt andet er drevet af stærk vækst inden for Unified
Communication. I samme periode faldt omsætningen i Phonic Ear og FrontRow som
følge af svære markedsvilkår. Personlig Kommunikation tegnede sig i det
forgangne år for godt 3 % af koncernomsætningen.

Årets resultat

Drevet af omsætningsvæksten er resultat af primær drift (EBIT) steget 20 %
svarende til en rapporteret overskudsgrad på 21,3 %. Overskudsgraden er således
forbedret 0,6 procentpoint i forhold til 2010. Såfremt der justeres for
effekten af købet af Otix Global, ville fremgangen i koncernens overskudsgrad
have været omkring 1 procentpoint. Den gradvise forbedring af EBIT-marginen i
årets løb skyldes blandt andet, at resultat af primær drift (EBIT) fra den
tilkøbte Otix-forretning løbende er blevet forbedret, og at størstedelen af
engangsomkostningerne i forbindelse med integrationen af Otix Global blev
afholdt i første halvår.

Øvrige forhold

Selskabet påbegyndte i tredje kvartal 2011 tilbagekøb af aktier og har for hele
året erhvervet i alt 708.870 egne aktier til en samlet værdi af DKK 301 mio.

Forventninger

Med udgangspunkt i en volumenvækst på det globale høreapparatmarked på 2-4 % og
en flad til svagt negativ udvikling i de gennemsnitlige salgspriser ventes det
globale høreapparatmarked i 2012 at udvise lav, encifret vækst.

Det forventes, at koncernen i 2012 fortsat vil øge sin markedsandel. Således
ventes koncernomsætningen i 2012 at vokse 5-9 %, hvoraf akkvisitioner ventes at
tegne sig for 1-3 procentpoint.

Baseret på de gennemsnitlige valutakurser i den forløbne del af året forventes
koncernens omsætning i 2012 at være svagt positivt påvirket af
valutakursbevægelser. Den fulde effekt heraf udskydes dog som følge af
koncernens terminssikring.

Koncernens resultat af primær drift (EBIT) forventes således fortsat at stige i
2012 i forhold til det realiserede niveau i 2011.

Koncernens effektive skattesats ventes i 2012 at andrage 25-26 %.

Da koncernen i 2012 ventes at generere betydelige pengestrømme fra driften, da
investeringsomfanget ventes at ligge på niveau med 2011, og da
akkvisitionsomfanget forventes at blive moderat, er det selskabets hensigt i
2012 at fortsætte erhvervelsen af egne aktier. Således vil
aktietilbagekøbs­programmet fortsat blive anvendt til at kanalisere koncernens
overskydende pengestrømme tilbage til aktionærerne og samtidig sikre
fastholdelse af koncernens rentebærende gæld, netto, på niveau DKK 1,5-2,0 mia.


Lars Nørby Johansen
Niels Jacobsen

Bestyrelsesformand
Adm. direktør


Den fulde Årsrapport 2011 for William Demant Holding A/S på i alt 92 sider
offentliggøres straks efter denne selskabsmeddelelse.


¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨


Yderligere information:
Øvrige kontaktpersoner:

Adm. direktør Niels Jacobsen
Økonomidirektør Stefan Ingildsen

Telefon +45 3917 7100
IR-chef Søren B. Andersson

www.demant.com IR
Manager Morten Lehmann Nielsen


2007 2008 2009 2010 2011 Udvikli
ng
2010-20
11
--------------------------------------------------------------------------------
Hovedtal, DKK mio.
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
Nettoomsætning 5.488 5.374 5.701 6.892 8.041 17 %
Bruttoresultat 3.971 3.725 4.035 4.959 5.777 16 %
Resultat af primær drift 1.268 1.042 1.149 1.430 1.709 20 %
(EBIT)
Finansielle poster, netto -97 -139 -94 -116 -103 -11 %
Resultat før skat 1.171 903 1.055 1.314 1.606 22 %
Årets resultat 895 682 795 988 1.199 21 %
Aktiver i alt 3.714 3.914 4.626 6.786 7.646 13 %
Egenkapital 426 532 1.302 2.443 3.304 35 %
Pengestrømme fra 848 828 950 818 1.381 67 %
driftsaktiviteter (CFFO)
--------------------------------------------------------------------------------
Nøgletal
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
Bruttomargin 72,4 % 69,3 % 70,8 % 71,9 % 71,8 % -
Overskudsgrad (EBIT-margin) 23,1 % 19,4 % 20,2 % 20,7 % 21,3 % -
Resultat pr. aktie (EPS), DKK 14,8 11,6 13,6 16,9 20,6 21,9 %
Egenkapitalens forrentning 160,3 % 162,9 % 87,2 % 49,5 % 41,7 % -
--------------------------------------------------------------------------------




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - William Demant Holding

PRIS 183,10
ÆNDRING -1,20 (-0,65%)
ÅBEN 184,80
SIDSTE LUK 184,30
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER