Årsrapport 2011 for Rederiet Erria A/S
07-03-12 kl. 7/3 2012 13:36 | Erria 8,50 (-5,03%)
OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S
Selskabsmeddelelse nr. 3/2012
7. marts 2012
Erria A/S gennemfører rekonstruktion
Bestyrelsen i Erria A/S har på mødet den 7. marts 2012 godkendt årsrapporten
for 2011.
Årsrapporten følger i sin helhed som vedhæftet PDF-fil.
Transaktionen med Uni-Tankers A/S
Bestyrelsen iværksatte i foråret 2011, grundet svære markedsvilkår for
kemikalietankskibe en undersøgelse af muligheden for en sammenlægning af
tankskibsaktiviteterne i Uni-Tankers A/S og Erria A/S.
Undersøgelsen bevirkede, at forhandlinger om et reelt salg af
kemikalietankskibene og datterselskabet Ibex Maritime Ltd. blev intensiveret i
slutningen af 2011, og den 6. januar 2012 meddelte Erria A/S i
selskabsmeddelelse nr. 1, 2012, at Erria A/S havde indgået bindende aftaler med
koncernen United Shipping & Trading Company A/S (Uni-Tankers A/S) om salg af 9
hel- og delvist ejede kemikalietankskibe og Ibex Maritime Ltd. Dags dato er
Ibex Maritime Ltd. og 2 kemikalietankskibe overdraget til Uni-Tankers A/S.
Transaktionen med Uni-Tankers A/S har medført nedskrivninger på mio. kr. -255,9.
Kapitalforhøjelse og rekonstruktion
Rederiet gennemførte en kapitalforhøjelse den 21. december 2011, som en
konvertering af gæld til Erria A/S’ hovedkreditorer Danske Bank A/S og FS
Finans A/S samt en konvertering af konvertible obligationer af Glumsø Invest
ApS, N & V Holding ApS og Den Professionelle Forening LD.
Forhøjelsen indbragte et samlet provenu på mio. kr. 50 eksklusiv omkostninger.
De nye aktier forventes optaget til handel i løbet af marts 2012, når det som
følge af transaktionen krævede Prospekt er godkendt.
Kapitaludvidelsen er således et delelement i en samlet rekonstruktion af
Erria-koncernen.
Hovedpunkter for 2011
Årets resultat blev på mio. kr. -335,2 imod mio. kr. -59,4 i 2010. Koncernens
totalindkomst blev mio. kr. -332,8, imod mio. kr. -62,1 i 2010 og betragtes som
klart utilfredsstillende. Koncernens resultat er negativt påvirket af
væsentlige nedskrivninger og værdireguleringer på hel- og delejede skibe,
kapitalandele i associeret virksomhed samt nybygningsaftaler. Påvirkning fra
associerede selskaber samt tab ved måling til nettosalgsværdi på ophørende
aktiviteter indgår med mio. kr. -267,4 og nedskrivningerne på det fortsættende
aktiviteter indgår med mio. kr. -39,0.
Koncernens egenkapital udgjorde ultimo 2011 mio. kr. -224,9 mod mio. kr. 63,6
ved udgangen af 2010. Egenkapitalen er således tabt på grund af salg af skibene
ved udgangen af 2011.
Erria A/S vil i løbet af 1. halvår 2012 få eftergivet en del af sine
gældsforpligtelser overfor hovedbankforbindelser, hvorefter der forventes en
positiv egenkapital.
Fortsættende aktiviteter i Erria A/S
Danske Bank har til støtte herfor den 4. januar 2012 afgivet en
hensigtserklæring til Erria A/S, hvori banken bekræfter, at ville arbejde
positivt for en rekonstruktion af Erria A/S, herunder ikke opsige ydede
kreditfaciliteter, før end at en rekonstruktion er gennemført.
Det er således bestyrelsens og direktionens vurdering, at det forventede
likviditetsberedskab er tilstrækkeligt for moderselskabet og Koncernen for
2012, hvorfor fortsat drift forudsætningen er lagt til grund for
regnskabsaflæggelsen for 2011.
Rederiet kan som følge af sine kompetencer og omdømme forstærke sin fremtidige
indtjening på hovedforretningsområderne. Erria A/S vil efter afvikling af
kemikalietankskibene være fokuseret på Ship Management og Consulting. Disse
forretningsområder var i 2011 lønsomme og denne indtjening vil i 2012
forstærkes yderligere.
Rederiet forventer en væsentlig forbedring i totalindkomsten i 2012.
Driften af skibene overgår til Uni-Tankers A/S i løbet af 1. halvår 2012.
Herefter er ERRIA’s eksponering til markedet for kemikalietank ændret til
ejerskabet af 15 % af Uni-Tankers A/S.
Rederiets generalforsamling afholdes i Marstal den 27. april 2012.
Henrik N. Andersen Kaare Vagner
Adm. direktør Bestyrelsesformand
For yderligere information:
Adm. direktør Henrik N. Andersen
Tlf.: +45 33 36 44 00
Mobil: +45 23 32 76 91
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar