CORRECTION: Topotarget offentliggør sit økonomiske resultat for regnskabsåret 2011
14-03-12 kl. 14/3 2012 07:00 | TopoTarget 0,00 (0,00%)
Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Fondsbørsmeddelelse nr. 04-12 / København, 14. marts 2012
København, Danmark – 14. marts 2012 - Topotarget A/S (NASDAQ OMX: TOPO) har i
dag offentliggjort sit resultat for regnskabsåret 2011.
Regnskabsberetning 2011
Årsrapporten omfatter moderselskabet Topotarget A/S og fem 100 % ejede
datterselskaber.
Medmindre andet er anført, er regnskabsberetningen baseret på de konsoliderede
regnskabsoplysninger for regnskabsåret 2011 som medtaget i denne årsrapport med
sammenligningstal for koncernen for 2010 i parentes.
Koncernresultatet for fortsættende selskaber for 2011 blev et underskud for
nedskrivninger på DKK 29,0 mio. (2010: Underskud på DKK 84,8 mio.). Resultatet
svarer til vores forventninger.
Koncernen havde pr. 31. december 2011 likvide beholdninger på i alt DKK 114,3
mio. (2010: DKK 205,0 mio.), og egenkapitalen udgjorde DKK 330,7 mio. (2010:
DKK 360,2 mio.).
Konsolideret resultatopgørelse
Omsætningen i 2011 udgjorde DKK 65,6 mio. (2010: DKK 107,8 mio.). Omsætningen
består primært af indtægter på DKK 62,8 mio. fra upfrontbetalingen fra Spectrum
Pharmaceuticals på USD 30 mio. samt indtægter fra samarbejdsaftaler og
royaltyindtægter fra salget af Savene®.
Produktionsomkostningerne udgjorde DKK 1,8 mio. (2010: DKK 5,4 mio.) og
omfatter personaleomkostninger i Topotarget vedrørende samarbejdsaftalen med
Spectrum Pharmaceuticals.
Forsknings- og udviklingsomkostninger udgjorde DKK 54,3 mio. (2010: DKK 71,6
mio.). Nedgangen skyldes primært, at de fleste studier nærmer sig afslutningen.
Færdiggørelsen af data og studierapporterne er igangværende.
Nedskrivning af forsknings- og udviklingsprojekter erhvervet fra tredjemand
udgjorde DKK 0 mio. (2010: DKK 189,5 mio.).
Salgs- og distributionsomkostninger for koncernen er reklassificeret til
ophørende aktiviteter som følge af frasalget af den amerikanske
dattervirksomhed, inklusiv de immaterielle rettigheder for Totect®.
Administrationsomkostningerne udgjorde DKK 40,8 mio. (2010: DKK 38,8 mio.). Den
lille stigning kan primært henføres til øget support til samarbejdsaktiviteter.
De finansielle indtægter udgjorde DKK 1,1 mio. (2010: Nettoindtægter på DKK
68,8 mio.). Indtægterne bestod primært af en valutakursregulering i
dattervirksomheder. (2010: Indtægterne bestod primært af tilbageførsel af
hensættelse af gæld på i alt DKK 66,5 mio. i forbindelse med APO).
Skatteindtægten udgjorde DKK 1,2 mio. (2010: DKK 44,0 mio.) og vedrører
udelukkende Topotarget Switzerland S.A.
Nettounderskud fra ophørende aktiviteter udgjorde DKK 4,0 mio. (2010: Overskud
på DKK 29,1 mio.), og underskuddet bestod af alle årets omkostninger forbundet
med salget af Totect® samt salgstransaktionen for de immaterielle rettigheder
og dattervirksomheden på i alt DKK 9,1 mio. Sammenligningstallet for 2010
omfatter tillige alle elementer af årets aktiviteter samt salgsprovenuet fra
Savene®.
Topotarget realiserede et underskud på DKK 33,0 mio. i 2011 (2010: DKK 55,7
mio.).
Koncernbalance
De samlede aktiver udgjorde DKK 370,5 mio. (2010: DKK 465,8 mio.), hvilket
primært består af overtagne forsknings- og udviklingsprojekter samt likvide
beholdninger, mens koncernens forpligtelser primært består af egenkapital og
leverandørgæld.
Likvide beholdninger udgjorde DKK 114,3 mio. (2010: DKK 205,0 mio.).
Kortfristede forpligtelser blev reduceret fra DKK 91,5 mio. til DKK 26,2 mio.
som følge af den udskudte omsætning, som blev indregnet i året.
Koncernegenkapital
Egenkapitalen udgjorde DKK 330,7 mio. (2010: DKK 360,2 mio.). Ændringen i
egenkapitalen består af årets underskud på DKK 33,0 mio. samt aktiebaseret
vederlæggelse på DKK 3,5 mio.
Koncernens pengestrømme
Topotargets pengestrøm fra driftsaktiviteter i 2011 udgjorde DKK (88,4) mio.
(2010: DKK 40,1 mio.). Koncernens pengestrøm fra investeringsaktiviteter i 2011
eksklusive køb og salg af værdipapirer udgjorde DKK 1,9 mio. (2010: DKK 34,7
mio.). Koncernens pengestrøm fra finansieringsaktiviteter udgjorde DKK 0,0 mio.
i 2011 (2010: DKK 0,1 mio.).
Sammenholdelse af realiseret resultat sammenlignet med tidligere udmeldte
forventninger
Koncernen realiserede et underskud på fortsættende aktiviteter for
nedskrivninger på DKK 29,0 mio. Resultatet svarer til vores forventninger, som
vi offentliggjorde på den ordinære generalforsamling den 5. april 2011.
Forventninger til 2012
Topotarget forventer et underskud for skat i størrelsesorden DKK 75-95 mio. Det
forventes at likvide beholdninger vil udgøre i størrelsesorden DKK 35-55 mio.
pr 31. december 2012.
Moderselskabets regnskab
Moderselskabet realiserede et underskud på DKK 33,0 mio. (2010: DKK 55,7 mio.).
Moderselskabets egenkapital udgjorde DKK 330,7 mio. (2010: DKK 360,2 mio.).
Ændringen i egenkapitalen består af årets underskud på DKK 33,0 mio. samt
aktiebaseret vederlæggelse på DKK 3,5 mio.
Resultatdisponering
Bestyrelsen foreslår, at årets underskud overføres til næste år.
Telekonference
En telefonkonference vil blive afholdt den 14. marts 2012 kl. 14:00, hvor CEO
Francois Martelet, CFO Anders Vadsholt og CMDO Axel Mescheder vil redegøre for
2011 årsrapporten og besvare spørgsmål. Telefonkonferencen vil foregå på
engelsk. En præsentation vil være tilgængelig på Topotargets hjemmeside,
www.topotarget.com før påbegyndelsen af telekonferencen.
For deltagelse i telekonferencen, ring venligst på følgende nummer:
- Fra Danmark: 70 26 50 40 eller 70 27 90 09
- Uden for Danmark: +44 208 817 9301
Et replay af telekonferencen vil være tilgængeligt ca. to timer efter
telekonferencen og indtil den 13. maj 2012 på følgende nummer: +45 70 25 26 01
eller +35 314 364 267, adgangskode: 6944 049#. Et replay af telekonferencen vil
også være tilgængeligt på Topotargets hjemmeside www.topotarget.com
Topotarget A/S
For yderligere information, venligst kontakt:
Francois Martelet, CEO: Direkte: +45 39178343; Mobil: +45 51328341
Anders Vadsholt, CFO: Direkte: +45 39178345; Mobil: +45 28989055
Axel Mescheder, CMDO: Direkte: +45 39178314; Mobil: +45 51557166
Baggrundsoplysninger
Om Topotarget A/S
Topotarget (NASDAQ-OMX: TOPO) er et internationalt biofarmaceutisk selskab med
hovedsæde i København. Selskabet beskæftiger sig med klinisk udvikling og
registrering af onkologiprodukter. Topotarget fokuserer i samarbejde med
Spectrum Pharmaceuticals, Inc., på udviklingen i de pivotale studier af dets
førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist positive resultater som
enkeltstofbehandling af blodkræftsygdomme samt positive resultater i solide
kræftsvulster. Belinostat kan anvendes i kombination med fulde doser kemoterapi
og er i registreringsfase inden for PTCL (perifert T-celle lymfekræft). For
yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.
Topotarget A/S Safe Harbor Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om vores
forventninger til udviklingen af vores prækliniske og kliniske pipeline med
tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt
med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på
ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som
kan medføre, at Topotargets faktiske resultater afviger væsentligt fra de
resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. Topotarget advarer sine
investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater
eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges
eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige
faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: Risikoen for, at et eller
flere af Topotargets udviklingsprogrammer ikke skrider frem som planlagt af
tekniske, videnskabelige eller kommercielle årsager, som følge af problemer med
patientrekruttering eller på baggrund af nye oplysninger fra ikke-kliniske
eller kliniske studier eller fra andre kilder; succesfulde konkurrerende
produkter og teknologier; teknologisk uvished og produktudviklingsrisici;
usikkerhed omkring yderligere finansiering; Topotargets historiske underskud og
usikkerheden omkring opnåelse af lønsomhed; Topotargets udviklingsstadie som
biofarmaceutisk selskab; offentlig regulering; påstande om patentkrænkelse mod
Topotargets produkter, procedurer og teknologier; evnen til at beskytte
Topotargets patenter og immaterielle rettigheder, usikkerhed vedrørende
kommercialiseringsrettigheder samt risiko for produktansvarskrav. Vi har ingen
hensigt om og påtager os ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre
fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger,
fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar