Indkaldelse til ordinær generalforsamling i FormueEvolution II A/S
20-03-12 kl. 20/3 2012 08:30 | Formueevolution II 451,50 (+0,78%)
Selskabsmeddelelse nr. 4/2012
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling, torsdag den 12. april 2012
kl. 19.00 på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding.
Dagsorden:
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
2. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse
3. Beslutning om anvendelse af årets resultat
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen
a. På valg er advokat Hans Lindum Møller (modtager genvalg)
5. Valg af revisor
6. Bemyndigelse til køb af egne aktier
7. Forslag fra bestyrelsen eller aktionærer:
8. Investeringsstrategi og budget 2012
9. Eventuelt
Dagsorden, de fuldstændige forslag samt revideret årsrapport vil være
tilgængelig på formueevolution.dk samt fremlagt på selskabets kontor til
eftersyn for aktionærerne senest 3 uger før generalforsamlingen.
Det kan oplyses, at selskabets aktiekapital er 4.819.600 kroner fordelt på 513
investorer.
Med hensyn til aktionærernes stemmeret henvises til selskabets vedtægter § 4.
Aktionærer har ret til at deltage og afgive stemme i forhold til de aktier,
aktionæren besidder på registreringsdatoen, som er den 4. april 2012.
Adgangskort til den ordinære generalforsamling kan bestilles på
FormueEvolution.dk eller ved henvendelse pr. mail til [email protected] senest
mandag den 10.04.2012.
Såfremt man ønsker at brevstemme eller afgive fuldmagt til bestyrelsen eller
andre, kan man finde de nødvendige dokumenter hertil på FormueEvolutions
hjemmeside. Eventuelle fuldmagter skal være selskabet i hænde senest den 10.
april, og brevstemmer skal være selskabet i hænde senest dagen før
generalforsamlingen, dvs. senest den 11. april 2012.
Aabenraa, den 20.03.2012
Bestyrelsen for FormueEvolution II A/S
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar