Årsrapportmeddelelse for 2011
20-03-12 kl. 20/3 2012 13:42 | Tivoli 573,00 (+2,69%)
Bestyrelsen for Tivoli A/S har på bestyrelsesmøde den 20. marts 2012 behandlet
og godkendt årsrapporten for 2011.
Årets resultat er i hovedtræk:
-- Besøgstal 3.963.000 gæster mod 3.696.000 sidste år
-- Omsætning inkl. forpagtere og lejere 1.001,3 mio. kr. mod 973,1 mio. kr.
sidste år
-- Resultat af primær drift er 40,8 mio. kr. mod 17,5 mio. kr. sidste år
-- Resultat før skat 33,5 mio. kr. mod 9,2 mio. kr. sidste år
-- Resultat efter skat 24,5 mio. kr. mod 6,0 mio. kr. sidste år
”Sæsonen 2011 bød på mange udfordringer for Tivoli, ikke mindst skybruddet den
2 juli 2011 og den efterfølgende meget regnfulde sommersæson. Gæstemæssigt har
Tivoli dog haft en samlet fremgang på 267.000 gæster i forhold til 2010
sæsonen. Det gode besøgstal er særlig positivt set i forhold til den fortsatte
økonomiske krise.
Årets resultat på 33,5 mio.kr. er en forbedring i forhold til sidste år og er
i overensstemmelse med tidligere udmeldte forventninger af 17.januar 2012. Det
glæder mig, at Tivoli til trods for den generelle afmatning i økonomien og den
våde sommer alligevel har kunnet tiltrække og begejstre 4 mio. gæster i løbet
af 2011”, siger Lars Liebst, Tivolis administrerende direktør og fortsætter:
”For 2012 forventer vi et besøgsniveau på niveau med 2011. I 2012 sæsonen
udvider Tivoli Halloween med endnu en uge. Underholdningsprogrammet bliver
styrket med mange aktiviteter i vores sale. Dertil kommer 2 nye
restaurantkoncepter samt fortsat fokus på cruisesegmentet.”
Forventninger til 2012
Vejret og andre udefra kommende begivenheder kan have en stor indflydelse på
Tivolis forretning og dermed udvikling i årets resultat. For 2012 forventes
omsætning og overskud før skat på niveau med 2011.
Med venlig hilsen
Jørgen Tandrup
Lars Liebst
Bestyrelsesformand Adm.
direktør
Kontaktperson: Underdirektør, Kommunikation & Underholdning Stine Lolk (tlf. 33
75 03 38 / [email protected])
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar