Årsrapport 2011 for Prime Office A/S
22-03-12 kl. 22/3 2012 13:00 | Prime Office 123,00 (-0,40%)
Fondsbørsmeddelelse nr. 40/2012
Nasdaq OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
DK-1007 København K
Aarhus, den 22. marts 2012
Resumé af årsrapport 2011
I Prime Office A/S har den driftsøkonomiske udvikling i regnskabsperioden 1.
januar til 31. december 2011 været positiv og tilfredsstillende med fortsat
solid likviditet og høj solvens. En negativ dagsværdiregulering af
investeringsejendommene, samt ændring i markedsværdien af selskabets renteswap
har sammen med et realiseret tab på valutaterminsforretningen dog påvirket
resultatet i negativ retning.
Koncernens resultat af primær drift før dagsværdiregulering udgør T.EUR 2.164
mod T.EUR 1.762 i 2010 og ligger tilfredsstillende i den øvre del af
intervallet for forventningerne til koncernens resultat af primær drift på
T.EUR 2.000 til 2.200 før dagsværdiregulering.
Dagsværdiregulering af koncernens investeringsejendomme på i alt T.EUR (1.990)
har dog bevirket at resultatet af primær drift er faldet sammenlignet med 2010.
Resultatet af primær drift udgør T.EUR 174 mod T.EUR 1.762 i 2010 og vurderes
som værende ikke tilfredsstillende.
Bestyrelsen i Prime Office A/S har den 22. marts 2012 godkendt årsrapporten for
2011.
Perioden i overskrifter
-- Erhvervelsen af en central kontorejendom i Kiel har bidraget til en samlet
forbedret drift og indtjening.
-- Koncernens nettoomsætning i regnskabsperioden fra 1. januar til 31.
december 2011 udgør T.EUR 2.665 mod T.EUR 2.156 i 2010. En stigning på 24%
ved inkludering af koncernens nye ejendom.
-- Lejeindtægter er i overensstemmelse med ledelsens forventninger og
udlejningsprocenten den 31. december 2011 udgør 99%.
-- Betydelige lejemål er i regnskabsåret forlænget på markedsmæssige vilkår og
udlejningssituationen bekræfter ejendommenes attraktive status.
-- Dagsværdiregulering af koncernens investeringsejendomme udgør T.EUR (1.990)
.
-- Resultatet af primær drift udgør T.EUR 174 mod T.EUR 1.762 i 2010.
-- I regnskabsperiode fra 1. januar til 31. december 2011 har koncernen
realiseret et resultat før skat på T.EUR (2.023) mod T.EUR (519) i 2010.
-- Indre værdi og børskurs udgør henholdsvis EUR 10,86 og EUR 7,94 mod EUR
12,63 og EUR 9,39 i 2010.
-- Driftsaktiviteterne forløber planmæssigt og koncernens
valutakurseksponering i CHF er fuldt og endelig afviklet. Realiseret tab på
selskabets valutakursterminsforretning udgør T.EUR 444.
-- Selskabets finansielle omkostninger består af såvel realiserede som
urealiserede finansielle omkostninger som udgør henholdsvis T.EUR 1.720 og
T.EUR 484.
-- Renteudgifter på selskabets lån er stabile og følger forventningerne.
-- Resultatet pr. aktie (EPS) er EUR (1,99) mod EUR (0,35) i 2010.
-- Koncernen har fortsat en solid likviditet og solvens på ca. 29%.
Prime Office A/S har fortsat fokus på driften af investeringsejendommene og er
fortsat aktiv på det tyske marked og undersøger løbende investeringsmuligheder
for selskabet.
Regnskabstallene i årsrapport 2011 er sammenholdt med tilsvarende tal for
årsrapport 2010.
Yderligere oplysninger ved henvendelse til:
Mogens V. Møller
Adm. direktør
Telefon (+45) 8733 8989
Telefax (+45) 8733 8433
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar