Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Årsregnskabsmeddelelse 2011/12

26-04-12 kl. 26/4 2012 06:47 | TK Development 9,40 (0,00%)

Selskabsmeddelelse nr. 4/2012

Aalborg, Danmark, 2012-04-26 08:47 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Resume

-- TK Development realiserede et resultat efter skat på DKK 27,0 mio. mod DKK
73,6 mio. året før. Resultatet svarer til det senest forventede.
-- Set i forhold til selskabets resultatforventning fra årets start til et
resultat efter skat i 2011/12 i niveauet DKK 100 mio. er det realiserede
resultat skuffende. Men set i lyset af markedssituationen for
ejendomsbranchen og den voldsomme uro på de finansielle markeder hen over
sommeren og efteråret 2011 anser ledelsen årets resultat for acceptabelt.
-- Koncernens egenkapital udgør pr. 31. januar 2012 DKK 1.876,4 mio., svarende
til en soliditet på 40,4 %.
-- Der er indgået aftale om salg af koncernens retailpark i Kristianstad,
Sverige, til en svensk investor. Det samlede projekt udgør ca. 6.200 m²
hvoraf den eksisterende bygning på ca. 4.500 m² er overdraget til investor
i april 2011.
-- Koncernen har i juni 2011 solgt sin ejerandel af Euro Mall Centre
Management til den amerikanske koncern CB Richard Ellis.
-- I tilknytning til koncernens tjekkiske investeringsejendom, shoppingcentret
Futurum Hradec Králové, forløber byggeriet af en udvidelse af centret på
knap 10.000 m² planmæssigt. Åbning er planlagt til 10. maj 2012. Aktuel
udlejningsgrad for udvidelsen udgør 97 %.
-- I Polen er byggeriet af ca. 5.600 m² kontorbyggeri i Tivoli Residential
Park, Warszawa, afsluttet i august 2011. Enhederne i projektet er solgt til
brugere og private investorer og er afleveret til køberne i efteråret 2011.
-- Herudover har koncernen i efteråret 2011 solgt et grundstykke i Warszawa,
Polen, og realiseret en tilfredsstillende avance herved.
-- På koncernens projekt i Bielany, Polen, er byggeriet af første fase
påbegyndt medio 2011. Det samlede projekt omfatter ca. 56.200 m², primært
boliger, bestående af 900-1.000 enheder hvoraf første fase udgør 136
enheder.
-- Koncernen oplever fortsat en tilfredsstillende udlejningssituation og en
tilfredsstillende kundetilstrømning og drift på koncernens færdigopførte
shoppingcentre.
-- Koncernens samlede projektportefølje udgør pr. 31. januar 2012 DKK 3.498
mio. Heraf udgør de færdigopførte projekter DKK 2.027 mio. som dermed er
cashflow-genererende. Den årlige nettoleje ved aktuel udlejning udgør DKK
140 mio., svarende til en forrentning af anskaffelsessummen på ca. 7 %.
Forrentning af anskaffelsessummen ved fuld udlejning forventes at udgøre
7,8 %. Der er igangværende salgsforhandlinger om flere af disse projekter.
-- Samlet set udgør koncernens færdigopførte og cashflow-genererende projekter
samt koncernens investeringsejendomme DKK 2.394 mio. Koncernens netto
rentebærende gæld udgør DKK 2.245 mio.
-- Koncernens projektportefølje udgør pr. 31. januar 2012 776.000 m² (31.
januar 2011: 798.000 m²).
-- Den fortsatte usikkerhed på de internationale finansielle markeder medfører
en stadig lang beslutningsproces hos både finansieringskilder, lejere og
investorer. På den baggrund er tidspunktet for forventet byggestart på en
del af koncernens projekter udskudt i løbet af året, ligesom salg af et
eller flere betydende, færdigopførte projekter endnu ikke er realiseret.
-- Investorernes ændrede adfærd med krav om lavere risiko i projekterne har
medført en træg beslutningsproces og en deraf følgende lavere
omsætningshastighed af projekter. Dette svagere projektflow - og de
aktuelle og forventede markedsvilkår i øvrigt - har givet anledning til at
revurdere koncernens forretningsmodel.
-- Koncernens primære fokus vil fortsat være udvikling af fast ejendom.
Koncernen kan som et alternativ vælge at igangsætte projekter med henblik
på opførelse og efterfølgende indkøring og modning over en kortere årrække
hvor sådanne projekter typisk vil blive klassificeret som
investeringsejendomme.
-- Ledelsen tillægger det stor betydning at der foretages salg af flere
færdigopførte, betydende projekter i 2012/13. Et salg af de færdigopførte,
betydende projekter vil generere den likviditet der er en forudsætning for
den fremtidige drift og projektflowet og dermed den langsigtede indtjening.
Set i lyset af usikkerheden på de finansielle markeder vil der være
usikkerhed knyttet til omfang og timing af salg af større projekter og
resultaterne heraf. På trods af denne usikkerhed forventer ledelsen flere
snarlige salg og et positivt resultat før skat for 2012/13.
-- Der er i februar 2012 fremlagt et lovudkast om ændring af bl.a.
selskabsskatteloven og andre skattelove hvor reglerne for
underskudsfremførsel ændres. For TK Development vil en vedtagelse af
lovudkastet medføre at tidshorisonten for anvendelse af de skattemæssige
underskud vil blive væsentligt længere, og dermed vil usikkerheden knyttet
til udnyttelsen af skatteaktivet forøges væsentligt. En vedtagelse af
lovudkastet og den deraf øgede usikkerhed knyttet til udnyttelsen af
skatteaktivet vil medvirke til at der vil være behov for en væsentlig
nedskrivning af koncernens skatteaktiv i 2012/13. En sådan nedskrivning
vurderes at være i størrelsesordenen DKK 110-150 mio.

Spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til adm. direktør Frede Clausen på
telefon +45 8896 1010.

De forventninger der er omtalt i denne meddelelse, herunder forventninger til
indtjeningen, er i sagens natur forbundet med risici og usikkerheder hvilket
kan medføre afvigelser i forhold til det forventede. Forventningerne påvirkes
bl.a. af faktorer som nævnt i afsnittet ”Risikoforhold”, herunder specielt
vurderingen af koncernens udskudte skatteaktiv.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - TK Development

PRIS 9,40
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 9,45
SIDSTE LUK 9,40
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER