Nordicom A/S - Orientering om forløb af ordinær generalforsamling
26-04-12 kl. 26/4 2012 11:58 | Nordicom 8,15 (+1,87%)
København, 2012-04-26 13:58 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Nordicom A/S har i dag, torsdag den 26. april 2012, afholdt ordinær
generalforsamling med følgende resultater:
-- Bestyrelsens beretning og det aflagte regnskab for 2011 blev godkendt af
generalforsamlingen. Bestyrelsens forslag om, at underskuddet overføres til
næste år blev godkendt af generalforsamlingen. Som det fremgår af
årsrapporten har selskabet tabt mere end halvdelen af aktiekapitalen.
Bestyrelsen orienterede generalforsamlingen om, at man, som det også
fremgår af årsrapporten, løbende vurderer behovet for tilpasning af
kapitalstrukturen. Reetablering af kapitalen kan ske via øget indtjening
fra driften og/eller værdireguleringer af porteføljen, og derudover
overvejer bestyrelsen i forbindelse med forhandlingerne om ny bankaftale
andre tiltag til forbedring af kapitalstrukturen, herunder en
kapitaltilførsel eventuelt i kombination med en kapitalnedsættelse.
-- Generalforsamlingen godkendte den foreslåede vedtægtsændring, hvorefter der
som tredje punkt i vedtægternes punkt 13.1 indsættes følgende: "Der kan
ikke ske valg eller genvalg af bestyrelsesmedlemmer, fra de er fyldt 70
år."
-- Til bestyrelsen skete genvalg af Allan Andersen, Michael Vad Petersen,
Júlíus Thorfinnsson, Leif Djurhuus, David Overby og Mette Lis Andersen.
-- Som revisor blev Deloitte genvalgt.
Allan Andersen Ole Steensbro
Bestyrelsesformand Adm. direktør
Nordicom A/S
www.nordicom.dk
For yderligere oplysninger kontakt:
Adm. direktør Ole Steensbro
Direkte telefon: +45 40 80 80 32
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Nordicom



