Driftsudvikling på forventet svagt niveau i 1. kvartal 2012
01-05-12 kl. 1/5 2012 06:54 | Dantherm 2,58 (-6,52%)
Skive, Danmark, 2012-05-01 08:54 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Dantherm realiserede en omsætning på DKK 113 mio. i 1. kvartal 2012, og
driftsresultatet blev et underskud på DKK 3,8 mio. Den lavere kvartalsomsætning
i forhold til 2011 skyldes primært lavere salg til netværksleverandører inden
for forretningsområdet Telecom, mens omsætningen til Telecom
netværksoperatørerne og for forretningsområdet HVAC var højere end i 2011. Der
forventes stigende aktivitet i den resterende del af 2012, og forventningerne
til hele året fastholdes.
Koncernchef Torben Duer udtaler:
”Starten på 2012 blev som forventet svag for forretningsområdet Telecom primært
som følge af lavere salg til netværksleverandører. De investeringer i salg og
udvikling, som vi gennemførte i 2011, forventes at bidrage til en bedre
udvikling i 2. halvår af 2012. For forretningsområdet HVAC var udviklingen i 1.
kvartal positiv og salget inden for flere produktområder udviklede sig bedre
end i 2011.”
Udvikling i 1. kvartal 2012
-- Omsætningen blev DKK 113 mio. i forhold til DKK 126 mio. i 1. kvartal 2011.
-- Driftsresultatet (EBIT) blev et underskud på DKK 3,8 mio. mod et overskud
på DKK 2,3 mio. i 1. kvartal 2011. Den lavere omsætning er den væsentligste
årsag til det lavere driftsresultat.
-- Dantherms resultat før skat (EBT) blev et underskud på DKK 6,0 mio. mod et
underskud på DKK 1,3 mio. i 1. kvartal 2011.
-- Dantherms rentebærende nettogæld udgjorde DKK 186 mio. ved udgangen af 1.
kvartal og var på niveau med ultimo 2011. Af den rentebærende gæld udgjorde
finansielle leasingforpligtelser og prioritetsgæld DKK 110 mio., og
nettotræk på driftskreditter udgjorde DKK 76 mio.
-- Pengestrømme fra driftsaktivitet blev positive med DKK 6,1 mio. mod DKK 8,7
mio. i 1. kvartal 2011.
-- Dantherm har i 1. kvartal 2012 modtaget tilsagn fra de primære
kreditinstitutter om en to-årig forlængelse af bankaftalen frem til 1. maj
2014.
Forventninger til 2012
-- Dantherm har som forventet haft et svagt 1. kvartal 2012 i overensstemmelse
med tidligere udmelding. Der forventes stigende aktivitet i den resterende
del af 2012, og Dantherm fastholder derfor forventningerne til hele året om
en fremgang i omsætning og driftsresultat i forhold til 2011.
Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan ske til adm. direktør
Torben Duer på telefon 99 14 90 14.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar