Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Andelskassers Bank A/S - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2012

09-05-12 kl. 9/5 2012 09:03 | Danske Andelskassers Bank 5,35 (+2,88%)

Selskabsmeddelelse nr. 9/2012

Danske Andelskassers Bank A/S har i 1. kvartal 2012 nået en basisindtjening før
skat på 72 mio. kr. mod en basisindtjening før skat i 1. kvartal 2011 på 53
mio. kr. Stigningen på 37 % bekræfter den positive udvikling i banken, og
Danske Andelskassers Bank fastholder sine forventninger om en basisindtjening i
intervallet 270-300 mio. kr. Resultatet før skat blev i 1. kvartal 2012 -6 mio.
kr. mod -13 mio. kr. i 1. kvartal 2011, og Danske Andelskassers Banks
solvensmæssige overdækning er pr. 31. marts 2012 opgjort til 2,6 procentpoint
mod 2,1 procentpoint pr. 31. marts 2011

Bestyrelsen i Danske Andelskassers Bank A/S har dags dato godkendt regnskabet
for 1. kvartal 2012.

Regnskabet viser en basisindtjening før skat på 72 mio. kr. i 1. kvartal 2012
mod en basisindtjening før skat i 1. kvartal 2011 på 53 mio. kr. Det svarer til
en stigning på godt 37 %.

Basisindtjeningen – der opgøres som resultat før skat ekskl. kursreguleringer,
nedskrivninger og sektorløsninger – bekræfter og fortsætter dermed den stigende
tendens gennem 2011.

Trods den stigende basisindtjening er Danske Andelskassers Banks resultat før
skat på -6 mio. kr. i 1. kvartal 2012 mod et resultat før skat på -13 mio. kr.
i 1. kvartal 2011. Resultatet efter skat blev i 1. kvartal 2012 på -12 mio. kr.

Resultatet betegnes som jævnt tilfredsstillende og på niveau med det forventede.

Den væsentligste enkeltfaktor bag resultatet i 1. kvartal 2012 er afhændelsen
af 261.000 stk. aktier i GrønlandsBANKEN A/S, der – som offentliggjort i
selskabsmeddelelse nr. 5/2012 af 9. marts 2012 – medførte et kurstab på 38 mio.
kr. Fraregnet dette kurstab er Danske Andelskassers Banks resultat før skat i
1. kvartal 2012 således på 32 mio. kr.

Afhændelsen af aktier i GrønlandsBANKEN er medvirkende til, at Danske
Andelskassers Banks solvensmæssige overdækning pr. 31. marts 2012 er på 2,6
procentpoint mod 2,1 procentpoint pr. 31. marts 2011 og 2,0 procentpoint pr.
31. december 2011.

Det kan med tilfredshed konstateres, at de igangsatte initiativer til at hæve
den solvensmæssige overdækning har haft effekt, og arbejdet med dette
fortsætter i de kommende måneder.

Hovedtræk fra kvartalsrapporten

-- Hovedtræk fra kvartalsrapporten er som følger (med 1. kvartal 2011 angivet
i parentes):
-- Resultat før skat på -6 mio. kr. (-13 mio. kr.)
-- Basisindtjening på 72 mio. kr. (53 mio. kr.), svarende til en stigning på
godt 37 %
-- Nedskrivninger og tab på 54 mio. kr. (42 mio. kr.), svarende til en
nedskrivningsprocent på 1,9 % (1,3 %)
-- Kursreguleringer på 19 mio. kr. (-22 mio. kr.)
-- Udgifter til personale og administration på 118 mio. kr. (128 mio. kr.),
svarende til et fald på 7,8 %
-- Indlån på 8.939 mio. kr. (9.396 mio. kr.)
-- Udlån på 8.601 mio. kr. (9.495 mio. kr.)
-- Solvensprocent på 14,9 % (11,6 %) mod et solvensbehov på 12,3 % (9,4 %)
svarende til en solvensmæssig overdækning
-- på 2,6 procentpoint (2,1 procentpoint)
-- Kernekapitalprocent på 14,8 % (12,1 %)
-- Likviditetsmæssig overdækning i forhold til § 152 på 188 % (97,2 %)
-- Egenkapital på 1.606 mio. kr. (1.422 mio. kr.).

Det bemærkes, at Danske Andelskassers Bank således har en stigende
basisindtjening, en stigende solvensmæssig overdækning og en stadig
tilfredsstillende likviditet.

Danske Andelskassers Bank fastholder forventningerne om en basisindtjening i
intervallet 270-300 mio. kr., som angivet i bankens årsrapport af 29. februar
2012.

Kommentarer til kvartalsrapporten
Administrerende direktør i Danske Andelskassers Bank, Jan Pedersen, udtaler i
forbindelse med kvartalsrapporten:

”Det er tilfredsstillende at se, at det arbejde og de tiltag, vi laver i
organisationen, har den ønskede effekt. En solid basisindtjening er fundamentet
for de kommende års udvikling, og for at vi kan fastholde et stærkt, lokalt
fokus med et stort engagement i kunderne.”

”Vi har til stadighed gang i tiltag, der sammen med et stærkt kundefokus gør,
at vores organisation er tilpasset til nuværende og kommende markedsforhold.
Det betyder, at vi også i den kommende tid vil arbejde for at øge
basisindtjeningen og øge den solvensmæssige overdækning samtidig med, at vi
fastholder en god likviditetsmæssig situation.”

Se mere i vedhæftede kvartalsrapport

Yderligere information
Ønskes yderligere information kan direktionen i Danske Andelskassers Bank
kontaktes via:

HR- og kommunikationsdirektør Martin Rask Pedersen
Tlf.: 87 99 30 33

Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn
om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er
baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers
Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte
risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske
Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller
branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater,
udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse
med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer
eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning
viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske
stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som
forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Danske Andelskassers Bank

PRIS 5,35
ÆNDRING +0,15 (+2,88%)
ÅBEN 5,20
SIDSTE LUK 5,20
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER