Kvartalsrapport 1. kvartal 2012
10-05-12 kl. 10/5 2012 12:50 | Vordingborg Bank 160,00 (+2,89%)
Pressemeddelelse
Kvartalsrapport pr. 31/3 2012 for Vordingborg Bank
Tilfredsstillende overskud i 1. kvartal 2012
” Vi har opnået et tilfredsstillende overskud før skat på 2,4 mio. kr. for 1.
kvartal, når vi tager de svære økonomiske vilkår i samfundet i betragtning.
Vores basisindtjening er steget pænt som følge af stigende netto rente- og
gebyrindtægter samt et fald i vores omkostninger på 3%. Vi må imidlertid også
konstatere, at nedskrivningerne på kunder stiger, og fortsat afspejler krisen i
vores samfund. Med den opnåede basisindtjening i første kvartal, fastholder vi
vores udmeldinger til Fondsbørsen i starten af året, om en basisindtjening for
hele året i niveauet 20 – 22 mio. kr., ” udtaler bankdirektør Ole Kühnel.
Vordingborg Bank fastholder sin høje soliditet
” På trods af den krise vores sektor har oplevet de sidste år, er det glædeligt
at Vordingborg Bank bliver ved med at være solid, med en solvens på 16,4%, og
en solvensmæssig overdækning på 7,0%, i forhold til vores solvensbehov. Det er
tilfredsstillende, når vi tænker på, at vores samfund gennemlever en alvorlig
krise, der nu har varet i 4 år. Vi har altid lagt vægt på, at vores kunder
aldrig skulle være i tvivl om vores høje soliditet, og det betyder også, at vi
er godt rustet til fremtiden,” udtaler bankdirektør Ole Kühnel
Fortsat svag vækst i vores markedsområde
” Vender vi blikket mod vores markedsområde oplever vi fortsat en meget lav
økonomisk vækst, hvor også arbejdsløsheden fortsætter med at være høj. Indenfor
de næste par år, vil der blive foretaget store offentlige anlægsinvesteringer i
vores markedsområde, hvor også Femern Bælt forbindelsen begynder at tage form.
Disse store investeringer forventer vi trods alt vil betyde noget øget vækst i
vores markedsområde, og skabe nye arbejdspladser ”, udtaler bankdirektør Ole
Kühnel
Spørgsmål kan besvares af direktør Ole Kühnel på telefon 55 36 52 00 eller 20
68 21 19
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar