IC Companys - 3. kvartalsrapport: Solidt cash flow trods udfordrende markedsforhold
16-05-12 kl. 16/5 2012 05:33 | IC Companys 155,00 (-1,27%)
Selskabsmeddelelse nr. 7/2012
København d. 16. maj
Koncernen realiserede i 3. kvartal 2011/12 som ventet en nettoomsætning på
1.035 mio. DKK, hvilket var 6% lavere end sidste år. Koncernens seneste
strukturelle tiltag begyndte at få effekt, og omkostningerne reduceredes med
5%. Resultat af primær drift blev 56 mio. DKK, hvilket svarer til en
tilbagegang på 45%. Effektive priskampagner og salgsfremmende aktiviteter
medførte, at koncernen fastholdte sin markedsposition og realiserede et solidt
cash flow, men det medførte samtidig et fortsat pres på koncernens
bruttomargin, der gik tilbage med 3,1%-point.
-- Omsætningen i 3. kvartal blev 1.035 mio. DKK (1.100 mio. DKK) og gik
således tilbage med 6%.
-- Engrosomsætningen blev 694 mio. DKK (748 mio. DKK), hvilket er en
tilbagegang på 7%.
-- Retailomsætningen blev 341 mio. DKK (352 mio. DKK) og gik således tilbage
med 3%.
-- Bruttoresultatet blev 568 mio. DKK (638 mio. DKK). Dermed realiserede
koncernen en bruttomargin på 54,9% (58,0%), hvilket er 3,1%-point lavere
end sidste år.
-- Kapacitetsomkostningerne blev 512 mio. DKK (537 mio. DKK) svarende til en
reduktion på 5%. Dermed realiseredes en omkostningsprocent på 49,5%
(48,8%), hvilket er 0,7%-point højere end sidste år.
-- Resultat af primær drift blev 56 mio. DKK (101 mio. DKK). Således
realiserede koncernen en EBIT-margin på 5,4% (9,1%).
-- Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktiviteter blev negativ med 34
mio. DKK (negativ med 136 mio. DKK), hvilket er en forbedring på 102 mio.
DKK i forhold til sidste år.
-- Ordreoptaget for efterårskollektionen 2012 forventes afsluttet med en
tilbagegang på 12% i lokal valuta.
Forventninger
-- Ledelsen forventer, at de volatile markedsforhold fortsætter, og at der
også i 4. kvartal vil være et højt niveau af salgsfremmende aktiviteter og
kampagner i branchen.
-- Presset på koncernens bruttomargin forventes imidlertid at aftage i 4.
kvartal grundet faldende råvarepriser og en reduceret varemængde i
branchen. Endeligt forventes koncernens nye sourcingstruktur og løbende
optimering at påvirke bruttomarginen positivt.
-- På baggrund af ovenstående forventer ledelsen, at koncernen for
regnskabsåret 2011/12 realiserer en omsætning i størrelsesordenen
3.800-3.850 mio. DKK (tidligere 3,7-3,8 mia. DKK). Endvidere forventer
ledelsen, at resultatet af primær drift realiseres i størrelsesordenen
130-150 mio. DKK for regnskabsåret 2011/12 (i overensstemmelse med
tidligere udmelding, hvor der med daværende markedsvilkår forventedes et
positivt resultatet af primær drift for 2. halvår 2011/12, mens et
to-cifret mio. DKK underskud for 2. halvår 2011/12 imidlertid ikke kunne
udelukkes, såfremt markedsvilkårene forværredes).
-- Ledelsen forventer fortsat positive pengestrømme fra drifts- og
investeringsaktiviteter samt en nedbringelse af arbejdskapitalen i 2.
halvår 2011/12.
-- Der forventes et investeringsniveau på 80-100 mio. DKK (uændret) primært
til udvidelse af distributionen og salgsunderstøttende forbedringer af
IT-platformen.
Niels Mikkelsen, CEO for IC Companys A/S udtaler:
"Resultatet i 3. kvartal blev som forventet en tilbagegang i omsætning og
indtjening, idet vi har haft nogle svære markedsvilkår. Det har imidlertid
været vores førsteprioritet at styre virksomheden sikkert gennem perioden ved
at fastholde markedspositionerne på vores kernemarkeder og opretholde
koncernens finansielle styrke. Det er således positivt, at vi er lykkedes med
at forbedre vores operationelle cash flow med mere end 100 mio. DKK i dette
kvartal".
IC Companys A/S
Niels Mikkelsen Chris Bigler
Chief Executive Officer Chief Financial Officer
Henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:
Thomas Rohold
Head of Investor Relations and Communication
+45 32 66 70 93
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar