Årsrapport for regnskabsåret 2011/12
06-06-12 kl. 6/6 2012 13:52 | Thrane & Thrane 434,00 (+0,12%)
Bestyrelsen for Thrane & Thrane A/S har i dag godkendt selskabets årsrapport
for regnskabsåret 2011/12, der sluttede 30. april 2012.
Thrane & Thrane afslutter året med et stærkt 4. kvartal
-- Omsætningen i regnskabsåret 2011/12, der sluttede 30. april 2012, steg med
3% til DKK 1.127 mio. (DKK 1.093 mio.).
-- Omsætningen blev dermed i den øvre del af det interval på DKK 1.085-1.135
mio., som var ledelsens senest offentliggjorte forventninger (februar
2012).
-- Stigningen blev opnået trods voldsomme oversvømmelser i Thailand, der i
november 2011 ramte Thrane & Thranes største leverandør.
-- I 4. kvartal steg omsætningen med 11% til DKK 349 mio. (DKK 314 mio.).
-- På det aeronautiske marked steg omsætningen med 57% til DKK 123 mio. (DKK
78 mio.), hvilket er det højeste niveau nogensinde.
-- Omsætningen på det maritime område var på niveau med sidste år. I 4.
kvartal var der fremgang i salget af bredbåndterminalerne FleetBroadband,
og selskabet vandt en række store projekter. Der var desuden et stærkt salg
af SAILOR 900 VSAT.
-- På det landmobile marked var der som forventet et fald i omsætningen. I
slutningen af regnskabsåret var der dog fremgang i både ordreindgang og
omsætning.
-- Systemområdet nåede en omsætning på DKK 128 mio. (DKK 113 mio.) svarende
til en stigning på 14%.
Hovedtal fra regnskabet
-- Resultat af primær drift blev DKK 179 mio. (DKK 194 mio.) før
rådgiveromkostninger på i alt DKK 23 mio. i forbindelse med Cobhams
købstilbud.
-- Overskudsgraden var 15,9% før rådgiveromkostninger og var dermed højere end
ledelsens senest offentliggjorte forventninger (februar 2012) om en
overskudsgrad på ca. 15%.
-- Efter rådgiveromkostninger blev resultat af primær drift DKK 156 mio.
svarende til en overskudsgrad på 13,8% (17,8%).
-- Pengestrømmene fra den primære drift udgjorde DKK 300 mio. (DKK 318 mio.)
før ændringer i arbejdskapitalen.
-- Der blev anvendt DKK 160 mio. på udvikling og vedligeholdelse af produkter
(DKK 153 mio.) svarende til 14,2% af omsætningen (14,0%).
-- Egenkapitalen var DKK 1.047 mio. ved regnskabsårets udgang (DKK 970 mio.),
og egenkapitalandelen var 64% (57%).
-- Afkastet af den investerede kapital blev 12,1% (15,4%).
Købstilbud fra Cobham plc
-- Cobham plc fremsatte 19. april 2012 et offentligt købstilbud på samtlige
aktier i Thrane & Thrane A/S.
-- Købstilbuddet var oprindeligt på DKK 420 pr. aktie af DKK 20. Efter
forhandlinger med bestyrelsen for Thrane & Thrane blev det 3. maj 2012
forhøjet til DKK 435 pr. aktie.
-- Efter et strategisk review og en vurdering af de foreliggende muligheder
besluttede bestyrelsen i forbindelse med forhandlingerne med Cobham at
anbefale selskabets aktionærer at acceptere købstilbuddet.
-- Købstilbuddet løber til 18. juni 2012. Cobham meddelte 22. maj 2012, at man
havde opnået accept fra indehavere af mere end 90% af aktiekapitalen.
-- Bestyrelsen vil indkalde til ekstraordinær generalforsamling 29. juni 2012.
Forventninger for 2012/13
-- Forventningerne for regnskabsåret 2012/13 fremgår af årsrapporten s. 5.
Selskabets årsrapport kan downloades på www.thrane.com.
Kontakt
Walther Thygesen, CEO
Tlf. (+45) 23 33 75 01 (mobil)
E-mail [email protected]
John Alexandersen, Vice President, Investor Relations
Tlf. (+45) 39 55 88 35 eller (+45) 22 72 38 22 (mobil)
E-mail [email protected]
Om Thrane & Thrane
Thrane & Thrane er verdens førende producent af udstyr og systemer til global
mobil satellit- og radiokommunikation. Siden grundlæggelsen i 1981 har
selskabet opnået en fremtrædende position inden for globale mobile
satellittjenester baseret på Inmarsat systemet og leverer i dag udstyr til brug
overalt – på land, til vands og i luften. Under varemærkerne Thrane & Thrane,
EXPLORER(TM), SAILOR® og AVIATOR markedsføres virksomhedens
kommunikationsprodukter verden over via distributører og partnere. Selskabets
aktier er noteret på NASDAQ OMX København (symbol: THRAN). www.thrane.com.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar