Cobham offentliggør resultatet af det frivillige, anbefalede, offentlige købstilbud på alle aktier i Thrane & Thrane A/S
19-06-12 kl. 19/6 2012 07:57 | Thrane & Thrane 434,00 (+0,12%)
Cobham plc har i dag offentliggjort, at de har modtaget gyldige accepter af
købstilbuddet til aktionærerne i Thrane & Thrane A/S for mere end 90% af den
samlede aktiekapital, og at de har opnået de fornødne godkendelser fra
konkurrencemyndigheder til at gennemføre købet. Der henvises til separat
meddelelse herom fra Cobham udsendt tidligere i dag.
Gennemførelse og afregning af købstilbuddet forventes at finde sted den 22.
juni 2012.
Baggrund
Den 19. april 2012 offentliggjorde Cobham et tilbudsdokument vedrørende et
frivilligt, anbefalet, offentligt købstilbud til aktionærerne i Thrane & Thrane
A/S om køb af alle aktier mod et kontant vederlag på DKK 420 pr. aktie.
Købstilbuddet omfattede også warrants. Der henvises til selskabsmeddelelse nr.
20 af 19. april 2012.
Efter drøftelser mellem Cobham og bestyrelsen for Thrane & Thrane hævede Cobham
den kontante tilbudskurs til DKK 435 pr. aktie som angivet i tillægget til
tilbudsdokumentet dateret 3. maj 2012. Der henvises til selskabsmeddelelse nr.
1 af 3. maj 2012.
I sin redegørelse af 3. maj 2012 anbefalede bestyrelsen i Thrane & Thrane
aktionærerne at acceptere købstilbuddet. Der henvises til selskabsmeddelelse
nr. 2 af 3. maj 2012.
Tvangsindløsning og afnotering
Cobham har meddelt, at der snarest muligt og i overensstemmelse med
bestemmelserne herom i Selskabsloven og tilbudsdokumentet vil ske
tvangsindløsning af de resterende aktionærer i Thrane & Thrane A/S. Det er
endvidere planen at afnotere Thrane & Thrane fra NASDAQ OMX Copenhagen A/S ved
udgangen af juli 2012.
Thrane & Thranes bestyrelse har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling
fredag den 29. juni 2012, jf. selskabsmeddelelse nr. 6 af 7. juni 2012.
For yderligere spørgsmål
Morten Eldrup-Jørgensen, bestyrelsesformand
Tlf. (+45) 26 18 77 80 (mobil)
John Alexandersen, Vice President, Corporate Communications & Investor Relations
Tlf. (+45) 39 55 88 35 eller (+45) 22 72 38 22 (mobil)
Om Thrane & Thrane
Thrane & Thrane er verdens førende producent af udstyr og systemer til global
mobil satellit- og radiokommunikation. Siden grundlæggelsen i 1981 har
selskabet opnået en fremtrædende position inden for globale mobile
satellittjenester baseret på Inmarsat systemet og leverer i dag udstyr til brug
overalt – på land, til vands og i luften. Under varemærkerne Thrane & Thrane,
EXPLORER(TM), SAILOR® og AVIATOR markedsføres virksomhedens
kommunikationsprodukter verden over via distributører og partnere. Selskabets
aktier er noteret på NASDAQ OMX København (symbol: THRAN). www.thrane.com.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar