Meddelelse om beslutning om tvangsindløsning af minoritetsaktionærer i Thrane & Thrane A/S
27-06-12 kl. 27/6 2012 08:08 | Thrane & Thrane 434,00 (+0,12%)
Den 19. juni 2012 offentliggjorde Lockman Electronic Holdings Ltd.
(Selskabsregistrerings-nummer 01672274) sin erhvervelse af ca. 68,3% af
aktierne og stemmerettighederne i Thrane og Thrane A/S i forbindelse med det
frivillige og anbefalede offentlige købstilbud til aktionærerne i Thrane og
Thrane A/S og ejer nu i alt 5.494.835 aktier, svarende til omtrent 92,4% af de
samlede aktier og stemmerettigheder i Thrane & Thrane A/S. Der henvises til
selskabsmeddelelse af 19. juni 2012.
Lockman Electronic Holdings Ltd. har i dag meddelt Thrane og Thrane A/S, at det
er blevet besluttet at iværksætte tvangsindløsning af de resterende aktier i
Thrane og Thrane A/S i perioden 27. juni 2012 til 25. juli 2012 i medfør af
Selskabslovens §§ 70-72. Der henvises til Lockman Electronic Holding Ltd.’s
vedhæftede meddelelse af dags dato.
Yderligere information
John Alexandersen, Vice President, Corporate Communications & Investor
Relations,
T (+45) 39 55 88 00; M (+45) 22 72 38 22
Om Thrane & Thrane
Thrane & Thrane er verdens førende producent af udstyr og systemer til global
mobil satellit- og radiokommunikation. Siden grundlæggelsen i 1981 har
selskabet opnået en fremtrædende position inden for globale mobile
satellittjenester baseret på Inmarsat systemet og leverer i dag udstyr til brug
overalt – på land, til vands og i luften. Under varemærkerne Thrane & Thrane,
EXPLORER(TM), SAILOR® og AVIATOR markedsføres virksomhedens
kommunikationsprodukter verden over via distributører og partnere. Selskabets
aktier er noteret på NASDAQ OMX København (symbol: THRAN). www.thrane.com.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar