NASDAQ OMX Copenhagen accepterer afnotering under forudsætning af fornyet købstilbud fra Trans Nova
06-07-12 kl. 6/7 2012 12:20 | Affitech 0,05 (-44,44%)
Meddelelse nr. 18/2012
København og Oslo, 6. juli 2012, 2012-07-06 14:20 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Affitech A/S, (NASDAQ OMX: AFFI), der udvikler antistoflægemidler, meddeler i
dag, at NASDAQ OMX Copenhagen har besvaret anmodning af 31. maj. 2012 om
afnotering af Affitech fra børsen. NASDAQ OMX vil imødekomme anmodningen under
forudsætning af, at Trans Nova Investments Limited (Trans Nova), Affitechs
største aktionær med en ejerandel på 71,3% af aktierne, fremsætter et nyt
købstilbud. Tilbuddet skal fremsættes på vilkår svarende til vilkårene for en
tvangsindløsning, og de resterende aktionærer skal have en rimelig frist til
at kunne acceptere købstilbuddet. Afnotering vil kunne ske med en frist på ca.
6 uger fra offentliggørelse af resultatet af et fornyet købstilbud.
Affitechs bestyrelse har informeret Trans Nova om NASDAQ OMX’ afgørelse. Trans
Nova vil nu vurdere sagens videre fremdrift.
Om Affitech A/S
Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med
hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo,
Norge. Selskabet anvender en række at proprietære antistofteknologier til at
identificere 100% humane antistoffer til brug i behandlingen af kræft,
betændelsestilstande og andre sygdomsområder. Affitech A/S’ antistoflægemidler
mod molekyler på celleoverfladen bliver udviklet på basis af Selskabets
proprietære teknologiplatform CBAS™ (Cell Based Antibody Selection). Affitech
udvikler sine to ledende antistofkandidater AT001/r84 og AT008/CCR4 i
samarbejde med sin russiske partner IBC Generium. Affitech har indledningsvis
fokus på hurtig og kosteffektiv udvikling via samarbejde med partnere om
klinisk udvikling i ’emerging markets’. Yderligere information fås på
www.affitech.com.
Ansvarsfraskrivelse
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om
Affitechs forventninger til udviklingen af den prækliniske og kliniske pipeline
med tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser
samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på
ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som
kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, der
beskrives i de fremadrettede udsagn. Affitech advarer sine investorer om, at
der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater eller
forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges eller
gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige
faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: Risici forbundet
udvikling af teknologi, risikoen for at forskning og udvikling ikke vil
resultere i nye produkter, som får kommerciel succes, konkurrenceforhold, evnen
til at gennemføre levedygtige og profitable kommercielle aftaler, risikoen for
at endnu ikke udstedte patenter ikke godkendes, og vanskeligheder ved at få
relevant myndighedsgodkendelse af nye produkter. Det er ikke Affitechs hensigt
at påtage sig en forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn,
hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder
eller på anden måde, medmindre loven kræver det.
Kontakt
Randi Krogsgaard, Director IR & Corporate Communications
Tlf. +45 2320 1001, e-mail: [email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Affitech
060712_OMX _ release DK no 18.pdf 



