DELÅRSRAPPORT FOR PERIODEN 1. JANUAR – 30. JUNI 2012 (IKKE REVIDERET)
09-08-12 kl. 9/8 2012 06:59 | Exiqon 17,80 (0,00%)
Exiqon A/S (NASDAQ OMX Copenhagen: “EXQ”) offentliggjorde i dag resultatet for
første halvår 2012:
Finansielle højdepunkter Q2 Q2 H1 H1 2012
(mio. kr.) (2012) (2011) (2012) (2011) Forventninger
--------------------------------------------------------------------------------
Nettoomsætning 29,1 26,7 53,0 54,2 ~110-115
--------------------------------------------------------------------------------
Produktionsomkostninger -13,6 -12,7 -24,7 -25,9
--------------------------------------------------------------------------------
Bruttoresultat 15,5 13,9 28,4 28,4
--------------------------------------------------------------------------------
Driftsomkostninger ekskl. -21,3 -19,9 -41,0 -38,3
særlige poster
--------------------------------------------------------------------------------
Særlige poster 0,0 -6,4 0,0 -6,4
--------------------------------------------------------------------------------
EBIT -5,8 -12,4 -12,6 -16,3 ~ -10
--------------------------------------------------------------------------------
Resultat -4,1 -12,8 -12,3 -17,7
--------------------------------------------------------------------------------
Pengestrømme fra -6,2 -15,0 < 0
driftsaktivitet
--------------------------------------------------------------------------------
EPS -0,12 -0,38 -0,35 -0,53
--------------------------------------------------------------------------------
Finansielle resultater
-- Omsætningen steg med 9% til 29,1 mio. kr. (26,7 mio. kr.) i andet kvartal.
Salget af forskningsprodukter og services (ekskl. tredjemands OEM-salg)
steg med 17% til 22,2 mio. kr. (19,0 mio. kr.) i andet kvartal, det højeste
i selskabets historie, og med 4% til 41,3 mio. kr. (39,7 mio. kr.) i første
halvår.
-- Driftsomkostningerne steg med 7% til 21,3 mio. kr. (19,9 mio. kr.) i andet
kvartal primært grundet nyansættelser i Salg & Marketing.
-- EBIT steg med 53% til -5,8 mio. kr. (-12,4 mio. kr.) i andet kvartal 2012.
-- Nettoresultatet var -4,1 mio. kr. (-12,8 mio. kr.) i andet kvartal. EPS
udgjorde -0,12 (-0,38).
-- Pengestrømme vedrørende driften er forbedret med 59% til -6,2 mio. kr.
(-15,0 mio. kr.) i første halvår 2012.
-- Den 22. juni 2012 offentliggjorde og gennemførte Exiqon en rettet emission
af 1.805.056 nye aktier á nominelt 1 kr. til en tegningskurs på 9 kr. pr.
aktie, som blev registreret den 27. juni 2012.
-- Forventningerne til 2012 er uændrede.
Driftsmæssige resultater
-- I andet kvartal lancerede Exiqon adskillige nye produkter, heriblandt 7.
generations miRCURY LNA™ microRNA Arrays, microRNA qPCR Focus paneler til
stamcelleforskning og prækliniske tox-studier.
-- Den 1. juni 2012 offentliggjorde Exiqon publiceringen af data på ASCO’s
årsmøde 2012 fra et klinisk studie baseret på LNA™-hybridisering i væv, der
omfatter alle patienter i Danmark med tyktarmskræft i stadie II i 2003 samt
relateret opfølgningsdata for de følgende 6 år.
-- Den 14. juni 2012 offentliggjorde Exiqon lanceringen af et unikt nyt
’state-of-the-art’ online tool til design af LNA™-forbedrede qPCR assays
til kvantificering af messenger RNA og ncRNA i kombination med associerede
microRNAer.
I en kommentar siger administrerende direktør Lars Kongsbak: “Vi ser de første
tegn på øget salg i Nordamerika og der er fortsat stærk vækst i vores eget salg
af forskningsprodukter i Europa og ROW, hvilket resulterer i et historisk højt
kvartalssalg. I Diagnostics arbejder vi på at bekræfte vores nyligt
offentliggjorte fase II tyktarmskræft tilbagefaldsdata ved brug af Exiqons
microRNA qPCR-system. De første data er meget opmuntrende for vores muligheder
for at få andel i dette betydelige markedspotentiale.”
Se hele delårsrapporten i vedhæftede PDF eller på
www.exiqon.com/investor/portal.
Yderligere information
Lars Kongsbak, administrerende direktør, tlf. +45 4566 0888 (mobil: +45 4090
2101)
Hans Henrik Chrois Christensen, finansdirektør, tlf. +45 4566 0888 (mobil: +45
4090 2131)
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar