Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

HALVÅRSRAPPORT 2012 FOR NORTH MEDIA A/S

07-08-12 kl. 7/8 2012 14:31 | North Media 38,80 (+3,47%)

Koncernens omsætning og resultat er som forventet i første halvår af 2012.
Helårsforventningerne til 2012 reduceres på grund af forventning om færre
mængder på tryksagsmarkedet.
-- Koncernens omsætning udgør 568,1 mio. kr., svarende til en tilbagegang på
4% sammenlignet med sidste år. Udviklingen skyldes primært et forudset fald
i omsætningen på FK Distribution på grund af prispres og lavere mængder i
markedet. Dette modsvares i et vist omfang af omsætningsstigning på
Søndagsavisen og BoligPortal samt fra ny tilkøbte Byggestart.dk og
HentTilbud.dk.
-- Resultat af primær drift (EBIT) er realiseret med 60,0 mio. kr. mod 80,8
mio. kr. i 2011. Overskudsgraden i første halvår 2012 udgør 10,6% mod 13,6%
sidste år. Resultattilbagegangen tilskrives lavere indtjening i FK
Distribution og investering i Byggestart.dk og HentTilbud.dk, hvilket i
nogen grad modsvares af bedre resultater i Søndagsavisen og
onlineaktiviteterne sammenlignet med sidste år.
-- FK Distribution har indgået længerevarende 2- og 3-årige aftaler med flere
af selskabets største kunder. Senest er distributionsaftalen med Dansk
Supermarked forlænget til 31. december 2015.
-- I slutningen af maj 2012 meddelte Erhvervs- og Vækstministeriet, at den
nuværende ordning med ”nej-tak til reklamer” ikke erstattes af en
”ja-tak”-ordning. Det er fortsat regeringens hensigt at indføre en afgift
på husstandsomdelte tryksager fra 2013.
-- Søndagsavisen har øget omsætningen på tekstannoncer med over 20% i første
halvår af 2012 sammenlignet med samme periode sidste år. Søndagsavisen
forventes uændret at opnå et koncernneutralt resultat i første kvartal af
2013.
-- Ofir har som forventet afsluttet implementeringen af første fase af en ny
strategi baseret på en ny måde at anskue jobmarkedet på. Den vil blive
fulgt op af en massiv markedsføringsindsats. Dette forventes at resultere i
omsætningsvækst i andet halvår 2012.
-- Sammenlægningen og videreudviklingen af de nyligt erhvervede
internettjenester Byggestart.dk og HentTilbud.dk udvikler sig som
forventet.
-- Bestyrelsen påtænker at tildele aktieoptioner til direktion og en gruppe af
ledende medarbejdere. I den forbindelse planlægger bestyrelsen at
iværksætte tilbagekøb af ca. 1 mio. stk. egne aktier.
-- Pr. 30. juni 2012 var koncernens nettorentebærende indestående på 61,4 mio.
kr. bestående af likvider og børsnoterede obligationer og aktier for i alt
231,9 mio. kr. og realkreditbelåning af koncernens ejendomme for i alt
170,5 mio. kr.


Forventninger til hele året 2012 reduceres

-- North Media forudser yderligere skærpelse af markedsvilkårene for FK
Distribution i de kommende kvartaler, hvilket i højere grad end tidligere
forventet vil præge resultaterne i andet halvår 2012.
-- I 2012 forventes koncernens nettoomsætning uændret at udgøre 1.050-1.150
mio. kr. Forventningerne til årets resultat af primær drift (EBIT)
nedjusteres fra tidligere at udgøre 100-130 mio. kr. til nu at andrage
80-110 mio. kr.


Yderligere oplysninger kan fås hos adm. direktør Lars Nymann Andersen og
økonomidirektør Kåre Wigh, telefon 39 57 70 00.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - North Media

PRIS 38,80
ÆNDRING +1,30 (+3,47%)
ÅBEN 37,50
SIDSTE LUK 37,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER