Delårsrapport for 1. halvår 2012
14-08-12 kl. 14/8 2012 11:55 | Netop Solutions 9,60 (0,00%)
Omsætningsvækst på 5 % i 1. halvår 2012. Forventningerne til 2012 fastholdes.
Kurt Bager, CEO, udtaler: ”Vi har i 1. halvår realiseret en omsætningsvækst på
5 %, primært trukket af Secure Remote Control, hvor vi fortsat ser stigende
aktivitet – især på det nordiske marked. Vi har en stærk salgsorganisation i
Danmark, dækkende EMEA, og vores nye salgsansvarlige for dette område, er
kommet godt fra start. Vi har udviklet et nyt koncept, som kombinerer Secure
Remote Control med Live Chat. Konceptet øger effektiviteten, og reducerer
omkostningerne i større virksomheders IT help desk funktion, og vi forventer,
at det vil bidrage yderligere til væksten indenfor Secure Remote Control i 2.
halvår. Jeg er nu veletableret på vores kontor i Chicago, og er sammen med
salgsteamet i gang med flere spændende sager. Jeg ser et stort potentiale på
det amerikanske marked og forventer, at vi netop her, har større muligheder end
nogensinde før”
Væsentlige hovedtal for første halvår af 2012 omfattende perioden 1. januar –
30. juni 2012
-- Omsætningen i 1. halvår 2012 blev på DKK 44,2 mio. mod DKK 42,1 mio. i 1.
halvår 2011, hvilket svarer til en stigning på 5 % i forhold til samme
periode sidste år.
-- Omsætningen inden for Secure Remote Control udgjorde DKK 25,1 mio. i 1.
halvår 2012 mod DKK 23,2 mio. i samme periode sidste år. Omsætningen inden
for Classroom Management udgjorde i 1. halvår 2012 DKK 15,1 mio. mod DKK
16,1 mio. i samme periode sidste år. Live Chat omsætningen var DKK 2,0 mio.
i 1. halvår 2012 mod DKK 1,8 mio. i samme periode sidste år.
-- Omsætningen i EMEA/APAC-regionen udgjorde i 1. halvår 2012 DKK 24,5 mio.
mod DKK 22,5 mio. i samme periode sidste år. Omsætningen i USA udgjorde i
1. halvår 2012 DKK 19,7 mio. mod DKK 19,6 mio. i 1. halvår 2011.
-- Resultatet af primær drift før afskrivninger og amortiseringer (EBITDA) for
1. halvår 2012 udgjorde minus DKK 4,2 mio., mod minus DKK 0,6 mio. i samme
periode sidste år. Forringelsen i EBITDA skyldes primært den øgede
aktivitet som følge af foretagne investeringer.
-- Nettoresultatet udgjorde minus DKK 10,8 mio. i 1. halvår 2012 mod et minus
på DKK 6,5 mio. i samme periode sidste år.
-- Ledelsens forventninger for 2012 som udmeldt den 13. marts 2012 fastholdes,
således at der stadig forventes en omsætning for regnskabsåret 2012 i
intervallet DKK 95-105 mio. og et EBITDA på DKK 0-5 mio.
Netop Solutions A/S
Netop udvikler og sælger software-løsninger, der giver mulighed for hurtig,
sikker og stabil overførsel af video, skærmbilleder, lyd og data mellem to
eller flere computere. Selskabet har tre forretningsområder: Secure Remote
Control, Classroom Management og Live Chat. Netop Remote Control er den mest
skalerbare og sikre løsning på markedet for fjernbetjening i dag. Og flere end
halvdelen af Fortune 100 benytter sig af denne unikke løsning. Netop Remote
Control hjælper virksomheder verden over med at skære i supportomkostninger og
leve op til strenge sikkerhedskrav. Med de markedsledende Classroom
Management-løsninger til det digitale klasseværelse hjælper Netop elever og
lærere i 75 lande med at opnå resultater gennem virtuel undervisning. Højere
effektivitet og karakterer er blot nogle af resultaterne. Netops Live
Chat-løsning, Netop Live Guide, er en unik chat-løsning, som giver virksomheder
mulighed for at tilbyde en bedre kundeservice, øge effektiviteten og salget
samt konvertere online besøgende til kunder. Netop beskæftiger ca. 155 ansatte
og har datterselskaber i USA, England, Rumænien, Kina og Schweiz. Selskabet
sælger sine løsninger til offentlige og private kunder i mere end 80 lande.
Netop Solutions A/S er noteret på Københavns Fondsbørs OMX. I 2011 omsatte
Netop for DKK 88,3 mio. Læs mere på: www.netop.com.
Administrerende direktør Kurt Bager
Telefon: 45 90 25 25
E-mail:[email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Netop Solutions
FB_ Meddelelse nr 6_1 halvår 2012_Q2_FINAL.pdf 



