Victor International A/S - halvårsrapport
22-08-12 kl. 22/8 2012 15:04 | Victor International 0,00 (0,00%)
Selskabsmeddelelse nr. 6 – 2012
Bestyrelsen har i dag godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30.
juni 2012.
Resumé for 1. halvår 2012
Driften af selskabets ejendomme er forløbet som forventet.
Byggeprojektet i Normandiet er igangsat og forløber efter planen. I
overensstemmelse med anvendt regnskabspraksis er der i halvåret medtaget en
fortjeneste på ca. 43 tEUR vedrørende solgte parceller.
Resultatet før skat for halvåret på 302 tEUR er 77 tEUR bedre end sidste år på
grund af indtægter fra det igangsatte byggeprojekt, reducerede
administrationsomkostninger og bedre resultat på finansielle poster. I
resultatet er indregnet en negativ regulering i investeringsejendommenes
værdiansættelse på 134 tEUR.
Resultatet efter skat på 223 tEUR er 174 tEUR dårligere end foregående år,
væsentligst fordi foregående år var påvirket af indtægtsførsel af udskudt skat
på 300 tEUR, som var en følge af en skatteregulering i Frankrig. Resultatet for
halvåret anses for tilfredsstillende.
For 2012 forventes et resultat, før værdireguleringer af ejendomme og før
skat, som ligger over resultatet for 2011 som følge af indtægter fra ovennævnte
byggeprojekt og reducerede administrationsomkostninger. Resultat efter skat
forventes under resultatet for 2011, væsentligst som følge af at 2011 var
påvirket af indtægtsførsel af ovennævnte skatteregulering på 300 tEUR.
Kontaktpersoner: Bestyrelsesformand Anders J. Hillerup, telefon 86394142
Direktør Preben Lerche, telefon 39181870
www.hmj-group.dk/Victor.php CVR.nr. 10268311
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Victor International
12-nr.06-KF-2.kvt.rapp-120822-4.pdf 



