Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NKT Holding Delårsrapport 2. kvartal 2012

24-08-12 kl. 24/8 2012 05:57 | NKT Holding 274,80 (+0,40%)

NASDAQ OMX København
Nikolaj Plads 6
1007 København K

Den 24. august 2012
Meddelelse nr. 19

Usikkerheden omkring den europæiske økonomi ramte NKTs omsætning i 2. kvartal,
men på trods af et fald på 3% lykkedes det at øge driftsindtjeningen med 21%.
Det er udtryk for, at omkostningerne holdes i kort snor og dermed mildner
effekten af den lavere vækst. Samme billede tegnede sig for 1. halvår, hvor den
organiske vækst for koncernen faldt med 4%, mens driftsindtjeningen steg med
20%.

Avancen fra salget af NKT Flexibles blev 100 mDKK højere end tidligere
forventet. Salget har nedbragt koncernens nettorentebærende gæld med 2 mia.
DKK, så gælden i dag svarer til 2,5x seneste 12 måneders operationelle EBITDA.

Også arbejdskapital og pengestrømme udviklede sig positivt. Arbejdskapitalen
faldt med 1%-point fra 1. kvartal 2012 og pengestrømme fra driften var på
niveau med samme periode året før.

Set i lyset af den nuværende økonomiske udvikling særlig i Europa regner NKT
ikke længere med omsætningsvækst i 2012. Konkurrencen på markedet for
højspændingskabler er skærpet, kunder har udskudt kabelprojekter ind i 2013 og
i Kina kommer salget til højhastighedsjernbaner langsommere i gang end ventet.
Også Nilfisk-Advance berøres af den økonomiske opbremsning, og derfor ændrer
NKT sine forventninger for 2012 fra tidligere 5-10% vækst til nulvækst.

Alligevel ventes indtjeningen ikke at falde i samme grad. NKT Cables er de
senere år omlagt til at være en projektvirksomhed, der producerer sø- og
højspændingskabler, ligesom Nilfisk-Advance satser stærkt på tilstedeværelsen
på de nye vækstmarkeder. Derfor ventes driftsindtjeningen for 2012 nu at blive
ca. 1.050 mDKK, hvor NKT tidligere forventede at indtjeningen ville ligge
mellem 1.050 mDKK-1.250 mDKK. Det er stadig 200 mDKK bedre end 2011-resultatet,
og dermed viser forretningsmodellen sin robusthed.

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til undertegnede på telefon 4348 2000.

Med venlig hilsen
NKT Holding A/S
Thomas Hofman-Bang
Administrerende direktør

__________________________________________________________

NKT Holding A/Ser et af Danmarks store industrikonglomerater med 9.100
medarbejdere pr. 31. december 2011 og en omsætning i 2011 på 15,6 mia. DKK.
Koncernen omfatter NKT Cables (energisektoren), Nilfisk-Advance
(rengøringsløsninger) og Photonics Group, (den optiske industri). Se mere på
www.nkt.dk.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NKT Holding

PRIS 274,80
ÆNDRING +1,10 (+0,40%)
ÅBEN 273,20
SIDSTE LUK 273,70
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER