Nordicom A/S - delårsrapport 1. halvår 2012
30-08-12 kl. 30/8 2012 10:50 | Nordicom 8,15 (+1,87%)
København, 2012-08-30 12:50 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
-- Driften af koncernens ejendomsportefølje er i 1. halvår 2012 forløbet som
forventet, og Nordicom har i perioden realiseret et positivt resultat på
7,6 mio. kr. (1. halvår 2011: -8,4 mio. kr.) eksklusive værdireguleringer
og skat (EBVAT) og ophørende aktiviteter (svenske aktiviteter)
-- Nordicom har efter balancedagen gennemført tre strategisk vigtige frasalg
omfattende
-
koncernens svenske portefølje bestående af seks ejendomme,
-
de resterende 24 lejligheder på Sluseholmen (Lindholm), København SV og
-
ejendommen Ved Stigbordene, København SV.
Som følge af disse frasalg vil koncernens kortfristede bankgæld blive
reduceret med ca. 450 mio. kr. i 2. halvår 2012. Frasalget af de svenske
ejendomme vil endvidere frigive en betydelig likviditet i niveau 43 mio.
kr., som vil blive anvendt til nedbringelse af gæld og i øvrigt indgå i
koncernens likviditetsberedskab.
-- Lokalplansprocesserne vedrørende koncernens større udviklingsejendomme på
Enghave Brygge, København SV og Herlev Hovedgade, Herlev forløber fortsat
tilfredsstillende.
-- Pengestrømme fra driftsaktivitet for 1. halvår 2012 udgør 0,5 mio. kr. (1.
halvår 2011: -2,2 mio. kr.), pengestrømme fra investeringsaktivitet udgør
192,5 mio. kr. (1. halvår 2011: 81,2 mio. kr.), og pengestrømme fra
finansieringsaktivitet udgør -206,0 mio. kr. (1. halvår 2011: -113,8 mio.
kr.). Pengestrømmene fra investerings- og finansieringsaktivitet er i 1.
halvår 2012 påvirket af berigtigelsen af salget af grundstykket Amager
Strandvej.
-- Ledelsen har fundet grundlag for at foretage værdireguleringer på
investeringsejendomme (eksklusive svenske ejendomme) med 7,6 mio. kr. i 1.
halvår 2012 (1. halvår 2011: -14,1 mio. kr.) som følge af både ændrede
lejeforhold og regulering af dagsværdier på solgte ejendomme til opnåede
salgspriser. På koncernens svenske ejendomme (ophørende aktivitet) er der
foretaget negative dagsværdireguleringer med 36,7 mio. kr. som følge af
regulering til faktisk salgspris. Regulering til dagsværdi er endvidere
påvirket af forventede negative dagsværdireguleringer på gæld til
kreditinstitutter med -22,8 mio. kr. i 1. halvår 2012 (1. halvår 2011: -6,7
mio. kr.).
-- Nordicom forventer fortsat et resultat eksklusive værdireguleringer og skat
(EBVAT) for 2012 i niveau 5 til 20 mio. kr.
-- Nordicom er fortsat i en konstruktiv dialog med koncernens væsentligste
bankkreditorer og realkreditinstitutter om indgåelse af en ny bankaftale,
når den eksisterende bankaftale udløber ved udgangen af 2012.
Forhandlingerne med de fire største kreditorer samt med koncernens øvrige
finansielle kreditorer vil fortsætte i efteråret 2012. Det er fortsat
ledelsens forventning, at Nordicom ved udgangen af 2012 vil have indgået en
ny aftale på vilkår, der medfører, at Nordicom har et tilstrækkeligt
kapitalgrundlag til at fortsætte koncernens drift efter udløbet af 2012.
Med venlig hilsen
Allan Andersen Ole Steensbro
Bestyrelsesformand Adm. direktør
For yderligere oplysninger kontakt:
Adm. direktør Ole Steensbro
Direkte telefon: 40 80 80 32
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar