Delårsrapport – 2. kvartal 2012
31-08-12 kl. 31/8 2012 14:37 | Deltaq 32,00 (-2,74%)
Hørsholm, 2012-08-31 16:37 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Resumé
Bestyrelsen i Deltaq a/s har i dag behandlet og godkendt selskabets
delårsrapport for 2. kvartal 2012. Delårsrapporten er urevideret og har
følgende hovedpunkter:
Koncern og Moderselskab
-- Omsætningen i 2. kvartal 2012 blev 115,8 mio.kr. hvilket er en
omsætningsfremgang på 3,3 mio. kr. i forhold til 2. kvartal 2011
-- På koncernniveau har Deltaq i 2. kvartal 2012 realiseret et driftsunderskud
(EBITDA) af fortsættende aktiviteter på 5,8 mio. kr., et underskud før skat
af fortsættende aktiviteter på 15,2 mio. kr. og et samlet underskud efter
skat på 11,7 mio. kr.
-- Moderselskabet for Deltaq har i 2. kvartal 2012 realiseret et underskud før
skat på 1,9 mio. kr.
-- Der er ikke foretaget værdireguleringer af porteføljeselskaberne i 2.
kvartal 2012
-- Som meddelt i fondsbørsmeddelelse nr. 04-12 havde Spinning Jewelry et
betydeligt udækket finansieringsbehov på tidspunktet for aflæggelsen af
delårsrapporten for 1. kvartal. 2012. Deltaq har efterfølgende besluttet at
tilføre Spinning Jewelry og Spinning Holding ApS et samlet kapitaltilskud
på 25 mio. kr. i form af egenkapitalindskud og lån. Det er ledelsen i
Spinning Jewelrys vurdering, at kapitaltilskuddet er tilstrækkeligt til at
gennemføre de reviderede planer for 2012, såfremt budgetmålene opfyldes
-- Moderselskabets indre værdi udgør 100,1 kr. pr. aktie pr. 30. juni 2012
Porteføljeselskaber
-- Spinning Jewelry har i 2. kvartal 2012 realiseret et driftsunderskud
(EBITDA) på 5,8 mio. kr. Resultatet er lavere end forventet. Spinning
Jewelry har i 2. kvartal fortsat været påvirket af de afledte effekter af
sidste års oversvømmelser hos hovedleverandører i Thailand. Derudover har
de generelle markedsbetingelser været vanskelige med lav aktivitet hen imod
slutningen af kvartalet. Der er gennemført et betydeligt
besparelsesprogram, der er fuldt implementeret i 3. kvartal 2012
-- Combilent Gruppen har i 2. kvartal 2012 realiseret et driftsoverskud
(EBITDA) på 3,9 mio. kr., og følger de lagte planer for selskabet
-- Bollerup Jensen har i 2. kvartal 2012 realiseret et driftsoverskud (EBITDA)
på 3,3 mio. kr., og følger de lagte planer for selskabet
-- Jeka Group har i 2. kvartal 2012 realiseret et driftsunderskud (EBITDA) på
4,0 mio. kr. Underskuddet er større end forventet. Resultatet skyldes
primært lavere salg end forventet på de Sydeuropæiske markeder
Forventninger
De seneste udmeldte forventninger til 2012 med en omsætning i niveau 550-600
mio. kr. og et driftsoverskud (EBITDA) i niveauet 25-40 mio. kr. for hele
koncernen fastholdes. Som tidligere udmeldt skal det præciseres at
forventningerne ligger i den lave ende af intervallerne
Yderligere oplysninger:
Jesper Lacoppidan, adm. direktør, Deltaq a/s
telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 29 90 00 04, email
[email protected]
Flemming Lindeløv, Bestyrelsesformand, Deltaq a/s
Telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 40 90 33 27, email
[email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar