Referat fra ordinær generalforsamling i IC Companys A/S den 24. september 2012
24-09-12 kl. 24/9 2012 10:20 | IC Companys 155,00 (-1,27%)
Selskabsmeddelelse nr. 12/2012
København d. 24. september
IC Companys A/S afholdte i dag sin ordinære generalforsamling, hvor følgende
blev vedtaget:
-- Årsrapporten for perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012 blev godkendt, og
generalforsamlingen besluttede, som foreslået af bestyrelsen, at udbetale
et udbytte svarende til DKK 1,50 pr. udbytteberettiget aktie.
-- Niels Martinsen, Henrik Heideby, Ole Wengel, Per Bank, Anders Colding Friis
og Annette Brøndholt Sørensen blev genvalgt til bestyrelsen.
-- Det foreslåede vederlag til bestyrelsens for indeværende regnskabsår blev
vedtaget. Bestyrelsens samlede vederlag udgør således DKK 2.885.000, hvoraf
DKK 375.000 udgør særskilt vederlag til revisionsudvalget og DKK 185.000
udgør særskilt vederlag til vederlagsudvalget. Det foreslåede vederlag er
hermed uændret i forhold til vederlaget for regnskabsåret 2011/12.
-- Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev valgt som selskabets
revisor.
-- Bestyrelsen blev bemyndiget til i tiden indtil næste ordinære
generalforsamling for selskabet at erhverve egne aktier inden for 10% af
aktiekapitalen til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en
afvigelse på op til 10%.
-- Bestyrelsen blev bemyndiget til at ændre selskabets vedtægter som følge af
ændring af Erhvervsstyrelsens navn.
Den fulde ordlyd af de vedtagne forslag fremgår af den tidligere
offentliggjorte dagsorden.
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Niels Martinsen som
formand og Henrik Heideby og Ole Wengel som næstformænd.
Den på generalforsamlingen aflagte beretning vil blive offentliggjort på
selskabets hjemmeside.
IC Companys A/S
Niels Martinsen
Bestyrelsesformand
Henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til
Thomas Rohold
Head of Investor Relations and Communication
+45 3266 7093
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar