Kvartalsrapport pr. 30. september 2012
08-11-12 kl. 8/11 2012 13:42 | Vordingborg Bank 160,00 (+2,89%)
Pressemeddelelse
Kvartalsrapport pr. 30/9 2012 for Vordingborg Bank
Tilfredsstillende overskud i de første 9 måneder af 2012
”Vi har opnået et tilfredsstillende overskud før skat på 4,2 mio. kr. for de
første 3 kvartaler, når vi tager de svære økonomiske vilkår i samfundet i
betragtning. Vores basisindtjening er steget tilfredsstillende som følge af
stigende netto rente- og gebyrindtægter samt et fald i vores omkostninger på
4%. Vi må imidlertid også konstatere, at nedskrivningerne på kunder stiger og
fortsat afspejler krisen i vores samfund. Med den opnåede basisindtjening for
de første 9 måneder, hæver vi vores forventninger til basisindtjeningen for
hele året, fra det vi meldte ud i halvårsrapporten på 23 – 25 mio. kr. til
niveauet 26 – 28 mio. kr. I årsregnskabet for 2011 var vores forventningerne
til basisindtjeningen i niveauet 20 – 22 mio. kr., ” udtaler bankdirektør Ole
Kühnel.
Vordingborg Bank fastholder sin høje soliditet
”På trods af den krise vores sektor har oplevet de sidste år, er det glædeligt
at Vordingborg Bank bliver ved med at være solid, med en solvens på 16,3 %, og
en solvensmæssig overdækning på 7,3 %, i forhold til vores solvensbehov. Det er
tilfredsstillende, når vi tænker på, at vores samfund gennemlever en alvorlig
krise, der nu har varet i 4 år. Vi har altid lagt vægt på, at vores kunder
aldrig skulle være i tvivl om vores høje soliditet, og det betyder også, at vi
er godt rustet til fremtiden,” udtaler bankdirektør Ole Kühnel
Fortsat svag vækst i vores markedsområde
”Vender vi blikket mod vores markedsområde oplever vi fortsat en meget lav
økonomisk vækst, hvor også arbejdsløsheden fortsætter med at være høj. Indenfor
de næste par år, vil der blive foretaget store offentlige anlægsinvesteringer i
vores markedsområde, hvor Femern Bælt forbindelsen og en ny Storstrømsbro vil
begynde at tage form. Disse store anlægsinvesteringer forventer vi trods alt
vil betyde noget øget vækst i vores markedsområde, og vil være med til at skabe
nye arbejdspladser ”, udtaler bankdirektør Ole Kühnel
Spørgsmål kan besvares af direktør Ole Kühnel på telefon 55 36 52 00 eller 20
68 21 19
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar