Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

KVARTALSRESULTAT SOM FORVENTET I SVÆKKET MARKED

15-11-12 kl. 15/11 2012 07:07 | DFDS 372,30 (+0,49%)

København, 2012-11-15 08:07 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Meddelelse nr. 27

• Kvartalets driftsresultat (EBITDA) på DKK 503 mio. var som forventet
• Resultatet blev forbedret eller fastholdt i de fleste forretningsområder…
• …men overskygges af stor nedgang på Nordsøen
• Resultatforventning for 2012 fastholdes, dog i nedre ende af interval

Kvartalets omsætning blev DKK 3.170 mio. (DKK 3.110 mio.) og driftsresultatet
(EBITDA) før særlige poster blev DKK 503 mio. (DKK 561 mio.). Resultaterne var
som forventet i 3. kvartal, som er højsæson i DFDS.

”Hjulene i Europas økonomier, og dermed i transportsektoren, drejede lidt
langsom-mere i 3. kvartal. Det var forudset og indbygget i vores forventning
til hele 2012, som vi derfor fastholder. Dog kommer vi nok i mål i den nedre
ende af det forventede interval, da vi halvvejs gennem 4. kvartal ser en
fortsat svækkelse af efterspørgslen i Nordeuropa,” siger administrerende
direktør Niels Smedegaard.

”Svækkelsen af efterspørgslen medfører overkapacitet på flere markeder og pres
på indtjeningen. Derfor er forrentningen af den investerede kapital lavere end
vores mål. Vi arbejder hele tiden på at øge vores konkurrenceevne ved at
tilpasse omkostnin-gerne til markedsforholdene og styrke samarbejdet med vores
kunder, herunder gen-nem et skærpet kundefokus, der omfatter alle i
virksomheden,” siger Niels Smede-gaard.

”Den rentebærende netto-gæld er nedbragt væsentligt, og dermed er vi i stand
til at udnytte eventuelle interessante muligheder for at udvide vores
aktiviteter,” tilføjer Niels Smedegaard.


DFDS hovedtal 3. kvt. 3. kvt.
DKK mio. 2012 2011 Ændr.% Ændr.
Omsætning 3.170 3.110 2 60
EBITDA før særlige poster 503 561 -10 -58
EBIT før særlige poster 340 414 -18 -74
Resultat før skat og særlige poster 303 346 -12 -43
Særlige poster, netto -30 -14 110 -16
Resultat før skat 273 332 -18 -59

Det forventede driftsresultat (EBITDA) for 2012 er uændret DKK 1.150-1.200 mio.
før særlige poster, dog som nævnt ovenfor i den nedre del af intervallet.
Forventningen til de særlige poster er forøget med engangsomkostninger på DKK
25 mio. forbundet med ophævelsen af to nybygningskontrakter, og årets
forventede investeringer reduceres af samme grund fra DKK 650 mio. til DKK 300
mio.


Kontakt personer:
Niels Smedegaard, CEO
+45 33 42 34 00

Torben Carlsen, CFO
+45 33 42 32 01

Søren Brøndholt Nielsen, IR
+45 33 42 33 59




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - DFDS

PRIS 372,30
ÆNDRING +1,80 (+0,49%)
ÅBEN 372,00
SIDSTE LUK 370,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER