Delårsrapport 3. kvartal 2012
14-11-12 kl. 14/11 2012 07:07 | D/S Norden 132,90 (0,00%)
Rapporten er vedhæftet som PDF-fil i sin fulde ordlyd.
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
_______________________________________________________________________________
Meddelelse nr. 18
14. november 2012
Delårsrapport 3. kvartal 2012
Bestyrelsen har i dag godkendt delårsrapporten for 3. kvartal 2012.
Delårsrapporten følger vedhæftet som PDF-fil og har følgende hovedpunkter:
Hoved-/nøgletal (USD mio.)
3. kvartal 2012 1/1-30/9 2012
EBITDA
Koncernen 23 104
EBITDA
Tørlast 26 96
Tank -1 15
EBIT (før nedskrivninger)
Koncernen -1 34
Teoretisk NAV
DKK pr. aktie 198
Afdækning 2012 2013
Tørlast 109% 56%
Tank 31% 12%
Forventninger 2012
EBITDA 110-150
Driftsresultatet (EBITDA) blev i 3. kvartal USD 23 mio. (USD 36 mio.).
Markedsbetingelserne var i både Tørlast og Tank væsentligt dårligere end i
samme periode sidste år.
Pengestrømme fra driften blev USD 29 mio. i 3. kvartal.
Tørlastafdelingens indsejling var i gennemsnit 35% bedre end markedet på grund
af høj afdækning til gode rateniveauer. EBITDA i Tørlast blev i kvartalet USD
26 mio. (USD 35 mio.). Indsejlingen i Tank var derimod 7% under 1-års
T/C-raterne, men dog bedre end spotmarkedet. Tankafdelingen realiserede i 3.
kvartal et driftstab på USD 1 mio. mod positive USD 3 mio. i samme periode
sidste år.
Samlet har NORDEN i årets første 9 måneder genereret et EBITDA på USD 104 mio.
(USD 124 mio.). Justeret for engangsindtægter er driftsresultatet 11% lavere
end sidste år.
Som følge af lavere indtjening og højere afskrivninger realiserede NORDEN i 3.
kvartal et negativt primært driftsresultat (EBIT) på USD -1 mio. For årets
første 9 måneder blev EBIT (før nedskrivninger) USD 34 mio.
NORDEN fortsætter med at optimere kerneflåden ved frasalg og bestilling af ny
brændstofeffektiv tonnage. Siden begyndelsen af 3. kvartal har Selskabet solgt
7 tørlastskibe og bestilt 2 Handysize tankskibe og 1 isklasse Panamax
tørlastskib.
Markedsværdierne på skibene faldt yderligere med 6% i løbet af 3. kvartal.
NORDENs samlede teoretiske Net Asset Value (NAV) faldt i 3. kvartal med 13% til
DKK 198 pr. aktie. Denne opgørelse er dog uden væsentlige afdækningskontrakter,
der skønnes at have en værdi på USD 215 mio. eller DKK 30 pr. aktie. Hvis
fragtratekurven og skibspriserne ændres 10%, ændres den teoretiske NAV med 18%.
Afdækningen for 2013 i Tørlastafdelingen er hævet fra 44% til 56%, hvilket
primært er sket i de to hovedskibstyper Panamax og Handymax, hvor den samlede
afdækning nu er ca. 100%. I Tank er Rederiet fortsat meget eksponeret mod
spotmarkedet. Det ventes dog, at vintermarkedet vil give mulighed for at hæve
afdækningen for 2013.
NORDEN fastholder forventningerne til EBITDA for helåret på USD 110-150 mio.
Adm. direktør Carsten Mortensen udtaler: "Jeg glæder mig over, at NORDEN trods
udfordrende markedsbetingelser genererer et positivt cash flow fra
driftsaktiviteterne i 3. kvartal på USD 29 mio. Det er det, der tæller i tider
som disse. Vi er finansielt stærke, og Rederiet fortsætter optimeringen af
flåden ved blandt andet at kontrahere endnu et brændstofeffektivt skib – denne
gang et Panamax isklasseskib, der er sikret beskæftigelse i 5 år."
NORDEN afholder i dag kl. 15.30 (CET) en telekonference, hvor adm. direktør
Carsten Mortensen, finansdirektør Michael Tønnes Jørgensen og koncerndirektør
Martin Badsted gennemgår rapporten. Danske deltagere skal senest kl. 15.25
(CET) ringe på telefon +45 3272 8018, mens internationale deltagere skal ringe
på +44 (0) 145 255 5131 eller +1 866 682 8490 inden 15.25 (CET).
Telekonferencen kan følges live på www.ds-norden.com, hvor præsentationen også
er tilgængelig.
Yderligere oplysninger: Adm. direktør Carsten Mortensen, telefon +45 3315 0451.
_______________________________________________________________________________
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
Strandvejen 52
2900 HELLERUP
CVR-nr. 67758919
www.ds-norden.com
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar