NeuroSearch A/S – Delårsrapport for perioden januar-september 2012
15-11-12 kl. 15/11 2012 07:30 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)
Nedenfor fremgår første del af selskabets delårsrapport for januar-september
2012. Rapporten i sin helhed kan læses i det vedhæftede PDF-dokument.
-------------------------------------------------------------
Selskabsmeddelelse
15.11.201 2
Bestyrelsen i NeuroSearch A/S (NEUR) har i dag behandlet og godkendt selskabets
delårsrapport for perioden 1. januar til 30. september 2012.
Det regnskabsmæssige resultat af primær drift af fortsættende aktiviteter blev
et underskud på 446 mio.kr. (underskud på 337 mio.kr. i samme periode 2011).
Det regnskabsmæssige resultat af fortsættende aktiviteter efter skat blev et
underskud på 490 mio.kr. (underskud på 301 mio.kr. i samme periode 2011).
Resultatet af primær drift er påvirket af en engangsomkostning uden
likviditetseffekt på 386 mio.kr., som vedrører nedskrivning af immaterielle
aktiver. Justeret for nedskrivningen var resultatet af primær drift et
underskud på 60 mio.kr.
Finansielle poster udgjorde en nettoudgift på 38 mio.kr. (en nettoindtægt på 36
mio.kr. i samme periode 2011).
Resultatet af ophørende aktiviteter var en indtægt på 52 mio.kr. (underskud på
345 mio.kr. i samme periode 2011).
Selskabets likvide midler inklusive værdipapirer udgjorde 47 mio.kr. pr. 30.
september 2012. Værdipapirerne består primært af højlikvide obligationer med
kort løbetid. Derudover har NeuroSearch et betinget provenu fra salget af
Sophion Bioscience A/S på 9 mio.kr., som forfalder til betaling i december
2012.
Vigtige begivenheder i tredje kvartal 2012 samt perioden indtil i dag
-- Den 1. september 2012 blev forskningsaftalen mellem Janssen Pharmaceutica
NV og NeuroSearch overført til Aniona ApS. Samtidig blev de kliniske
projekter NSD-788 og NSD-721 samt en række prækliniske projektet overdraget
betinget til Aniona. Aniona skal betale NeuroSearch en royalty af
fremtidige indtægter fra NSD-788/NSD-721, som nedtrappes over en årrække,
samt et mindre engangsbeløb ved igangsætning af klinisk forsøg med et af de
andre projekter. Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 20-12 for
detaljer.
-- Den 27. september 2012 indgik NeuroSearch en betinget aftale med Teva
Pharmaceutical Industries Ltd. om aktivoverdragelse af Huntexil®-projektet
i sin helhed mod kontant betaling på 149 mio.kr. samt mulighed for op til
55 mio.kr. i succesbetingede milepælsbetalinger. Der henvises til
meddelelse nr. 21-12 for detaljer.
-- Den 23. oktober 2012 blev Teva-aftalen enstemmigt godkendt at selskabets
aktionærer.
-- I forbindelse med den endelige gennemførsel af aktivoverdragelsesaftalen
modtog NeuroSearch 120,7 mio.kr. kontant, og samtidig har Teva indbetalt
28,7 mio.kr. i depot, som frigives, når Huntexil®-projektet er overdraget
tilfredsstillende, dog tidligst seks måneder fra den 25. oktober 2012.
Forventninger til 2012
NeuroSearch fastholder forventningerne til resultatet for helåret 2012 til et
underskud af primær drift på ca. 350 mio.kr. som annonceret 25. oktober 2012 i
forbindelse med den endelige gennemførelse af salget af Huntexil®-projektet.
Adm. direktør René Schneider udtaler i forbindelse med delårsrapporten:
"I dette kvartal er det lykkedes os at sælge Huntexil®-projektet til Teva.
Dermed fik NeuroSearch forbedret selskabets likviditet væsentligt. Parallelt
med overførslen af projektet til Teva vil bestyrelsen og direktionen afsøge
alternativer for at maksimere værdien af de resterende aktiver, som består af
visse kliniske projekter, selskabets bygning, selskabets ejerandele i
associerede virksomheder og et skatteaktiv.
René Schneider
Adm. direktør
Kontaktperson
René Schneider, adm. direktør, telefon: 4460 8700 eller 2911 2097
Telefonkonference
NeuroSearch afholder i dag den 15. november kl. 9.30 en telefonkonference, hvor
delårsrapporten for januar-september 2012 vil blive gennemgået på engelsk af
adm. direktør René Schneider.
Der er adgang via følgende telefonnumre:
Danmark: +45 3272 8018
Storbritannien: +44 145 255 5131
USA: +1 866 682 8490
Adgang til at lytte til telefonkonferencen og følge præsentationen kan også
opnås via selskabets hjemmeside. Præsentationen vil forblive tilgængelig på
hjemmesiden.
Om NeuroSearch
NeuroSearch A/S (NEUR) er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Selskabet har
en portefølje, der består af ordopidine og seridopidine, som begge har fuldført
fase I-studier, tesofensine, der har afsluttet fase II og NS2359, som har
afsluttet fase I. Alle lægemiddel-kandidaterne udøver deres effekt i
centralnervesystemet.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar