Fondsbørsmeddelelse nr. 13 - 2012. Delårsrapport for perioden 1. januar – 30. september 2012
26-11-12 kl. 26/11 2012 11:25 | Tivoli 573,00 (+2,69%)
Bestyrelsen for Tivoli A/S har på bestyrelsesmødet behandlet og godkendt
delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. september 2012.
Resultat pr. 30. september 2012 er i hovedtræk:
-- Omsætning inkl. forpagtere og lejere 742,0 mio.kr. mod 721,4 mio.kr. sidste
år.
-- Tivolis omsætning 498,5 mio.kr. mod 477,3 mio.kr. sidste år.
-- Resultat af primær drift 16,9 mio.kr. mod 6,9 mio.kr. sidste år.
-- Resultat før skat 12,7 mio.kr. mod 1,3 mio.kr. sidste år.
-- Resultat efter skat 9,1 mio.kr. mod 1,0 mio.kr. sidste år.
-- Gæstetal pr. 30. september 2012 2.758.000 mod 2.773.000 gæster
pr. 30. september 2011
”Sommersæsonen 2012 var præget af megen regn, men besøgstallet var dog på
niveau med sommersæsonen 2011. Omsætningen pr. gæst er steget i forhold til
2011, ligesom aktiviteter i Koncertsalen og Glassalen har haft en positiv
effekt på resultatet før skat. Dette har samlet givet en forbedring i resultat
før skat på 11,4 mio.kr. sammenlignet med sidste år.
Efter periodens udløb har vi afviklet Halloween i Tivoli med 418.000 gæster på
19 dage, hvilket er rekord for Halloween i Tivoli, siger økonomidirektør Claus
Dyhr og fortsætter:
”På trods af en forbedring i resultat før skat pr. 30. september i forhold til
sidste år og en meget velbesøgt Halloween i Tivoli samt vores forventninger til
vores nye Nordiske Juletema under Jul i Tivoli fastholder vi vores
forventninger til et overskud før skat i niveauet 30 mio.kr.”
Forventninger til 2012
Forventninger til resultat før skat for 2012 fastholdes på tidligere udmeldte
niveau på ca. 30 mio.kr. før skat.
Med venlig hilsen
Jørgen Tandrup
Bestyrelsesformand
Lars Liebst
Adm. direktør
Kontaktperson: Økonomidirektør Claus Dyhr (tlf. 33 75 03 63 / [email protected])
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar