Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 5 Marts kl 14.00 Læs mere her

ÅRSRAPPORT FOR SPAR NORD BANK A/S

06-02-13 kl. 6/2 2013 10:30 | Spar Nord Bank 78,35 (-3,57%)

Administrerende direktør Lasse Nybys kommentar til regnskabet:

”2012 har for Spar Nord været det mest begivenhedsrige år længe. Vi har
gennemført en kapitaludvidelse, vi er fusioneret med Sparbank, og senest har vi
lanceret en række strategiske tiltag, der skal bidrage til at sikre vores
fremtidige lønsomhed og konkurrencekraft. Dermed har vi taget nogle af de
vigtige skridt, som et dansk marked med fortsat lav aktivitet og reduceret
efterspørgsel efter finansielle produkter fordrer.

Det mest tilfredsstillende i selve regnskabet er, at vi i 2012 har fremgang på
alle indtægtsområder og dermed skaber en rekordhøj basisindtjening før
nedskrivninger på 931 mio. kr. Desuden har vi oplevet den største tilgang af
nye kunder nogensinde med 12.000 nye privat- og erhvervskunder netto samtidig
med, at vi holder vores omkostninger i ro.

Mindre positivt er det, at dele af erhvervslivet stadig er udfordret af de
ugunstige markedsvilkår, og at det - sammen med de præciserede retningslinjer
fra Finanstilsynet, der kom i årets løb - sætter sit præg på regn- skabet i
form af et forhøjet nedskrivningsniveau.

Vi forventer, at også 2013 bliver et år præget af lavvækst i samfundet - og
dermed endnu et år, hvor vi skal have fokus på at vinde markedsandele og ikke
mindst på stram omkostningsstyring.”

Hovedpunkter fra regnskabet:

• Resultat før skat og efter ekstraordinære poster på 290 mio. kr. (2011: 345
mio. kr.).

• Basisindtægter på 2,432 mio. kr. svarende til en stigning på 13 pct. i
forhold til 2011.

• 5 pct. vækst i nettorenteindtægter, 17 pct. vækst i nettogebyrindtægter og
86 pct. vækst i kurs- reguleringer.

• Basisindtjening før nedskrivninger på 931 mio. kr. - 33 pct. højere end i
2011.

• Nedskrivninger på udlån på 594 mio. kr. (2011: 404 mio. kr.).

• 12.000 nye kunder netto (2011: 7.000).

• Væksti markedsandel: Samlet kreditformidling vokser 2 pct. ekskl.
fusionseffekt mod sektorens 0 pct., og indlån vokser 7 pct. mod sektorens 4
pct.

• Egentlig kernekapitalprocent på 12,1 (2011: 10,4) og overdækning i forhold
til strategisk likviditetsmål på 14,8 mia. kr. (2011: 3,9 mia. kr.).

• Fusion med Sparbank forløber planmæssigt - både i forhold til synergier og
engangsomkostninger.

• Forventninger til 2013: Basisindtjening før nedskrivninger på 1.000-1.100
mio. kr. - nedskrivninger i niveauet 1 pct. af samlede udlån og garantier.


Venlig hilsen
Spar Nord Bank A/S

Ole Madsen
Kommunikationsdirektør
Direkte telefon: 96 34 40 10
[email protected]




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Spar Nord Bank

PRIS 78,35
ÆNDRING -2,90 (-3,57%)
ÅBEN 80,00
SIDSTE LUK 81,25
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER