Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NeuroSearch A/S offentliggør selskabets årsrapport for 2012

08-02-13 kl. 8/2 2013 07:37 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)

Den fulde årsrapport 2012 for NeuroSearch kan læses i vedhæftede PDF-dokument.

-----------------------------------------------------------

Selskabsmeddelelse
08.02.2013

NeuroSearch-koncernen (NEUR) realiserede i 2012 et underskud fra primær drift
af fortsættende aktiviteter på 290 mio.kr. (2011: 383 mio.kr.), hvilket er på
niveau med selskabets tidligere offentliggjorte resultatforventninger om et
regnskabsmæssigt underskud i størrelsesordenen 290 mio.kr. Heraf udgjorde 386
mio.kr. en engangsomkostning uden likviditetseffekt, som vedrørte nedskrivning
af immaterielle aktiver og betingede betalinger til sælgerne af Carlsson
Research, 121 mio.kr. en indtægt fra salget af Huntexil®projektet til Teva
Pharmaceutical Industries Ltd. (Teva) og 59 mio.kr. en tilbageførelse af
nedskrivninger af bygning og grund som oprindeligt blev foretaget i 2011 i
forbindelse med salget af selskabets bygning og grund, der blev annonceret den
4. februar 2013.

Selskabet har haft en indtægt fra de ophørende aktiviteter på i alt 57 mio.kr.
(2011: underskud på 329 mio.kr.). I forbindelse med aflæggelse af Årsrapport
2011 var der hensat til tabsgivende kontrakter, herunder Lilly og Janssen,
nedskrivning af materielle og immaterielle anlægsaktiver, lønninger til opsagte
medarbejdere i opsigelsesperioden samt udgifter fra den tilhørende
infrastruktur. I forbindelse med afviklingen af de ophørende aktiviteter har
det været muligt at nedlukke infrastrukturen hurtigere end forventet og de
tabsgivende kontrakter har materialiseret sig i en mere positiv retning end
oprindeligt forventet.

Årets resultat af fortsættende aktiviteter efter skat blev et underskud på 333
mio.kr. (2011: 349 mio.kr.).

Årets resultat for koncernen blev et underskud på 276 mio.kr. (2011: 678
mio.kr.).

Ved udgangen af 2012 var kapitalberedskabet bestående af likvider og
værdipapirer
81 mio.kr. (2011: 221 mio.kr.). Der blev i fjerde kvartal af 2012 før-indfriet
renteswap og leasinggæld og afdraget ekstraordinært på selskabets
prioritetsgæld for i alt 49 mio.kr.

Fremtidige forventede betalinger fra Teva i forbindelse med salget af
Huntexil®projektet, beløber sig til 28,7 mio.kr., der frigives i forbindelse
med tilfredsstillende overlevering af projektet, dog tidligst seks måneder fra
den 25. oktober 2012.

For en komplet beskrivelse af regnskabsåret 2012 henvises til Årsrapport 2012
for NeuroSearch, der ledsager denne meddelelse og som også kan findes på
selskabets hjemmeside fra i dag.

Begivenheder i 2012 og indtil i dag:

Huntexil®

-- Den 27. september 2012 indgik NeuroSearch en betinget
aktivoverdragelsesaftale med Teva om overdragelse af Huntexil®projektet i
sin helhed mod kontant betaling på 149 mio.kr. samt mulighed for op til
55,1 mio.kr. i succesbetingede milepælsbetalinger. Der henvises til
meddelelse nr. 21-12 for detaljer.
-- Den 23. oktober 2012 blev Teva-aftalen enstemmigt godkendt af selskabets
aktionærer.
-- I forbindelse med den endelige gennemførsel af aftalen modtog NeuroSearch
120,7 mio.kr. kontant, og samtidig indbetalte Teva 28,7 mio.kr. i depot,
som frigives, når Huntexil®projektet er overdraget tilfredsstillende, dog
tidligst seks måneder fra den 25. oktober 2012.

Ændring af ledelsen

-- Den 1. juli 2012 blev René Schneider udnævnt til adm. direktør samtidig
med, at han beholdt sine opgaver som CFO. Der henvises til meddelelse nr.
17-12 for detaljer.
-- Ved den ekstraordinære generalforsamling 4. januar 2013 blev selskabets
bestyrelse ændret med udtræden af daværende formand Thomas Hofman-Bang samt
Ian Talmage og Anders Ullman. Advokat Christian Lundgren blev valgt ind i
bestyrelsen og Allan Andersen blev efterfølgende udnævnt som formand.
Bestyrelsen består nu af tre generalforsamlingsvalgte og to
medarbejdervalgte medlemmer.

Andre begivenheder

-- I slutningen af efteråret 2012 fratrådte de sidste medarbejdere, der var
blevet opsagt i forbindelse med omstruktureringen, som blev annonceret i
efteråret 2011. Pr. 31. december 2012 bestod organisationen af 26
medarbejdere.
-- Den 1. september 2012 blev forskningsaftalen mellem Janssen Pharmaceutica
NV og NeuroSearch overført til Aniona ApS. Samtidig blev de kliniske
projekter NSD-788 og NSD-721 samt en række prækliniske projektet overdraget
betinget til Aniona. Aniona skal betale NeuroSearch en royalty af
fremtidige indtægter fra NSD-788/NSD-721, som nedtrappes over en årrække,
samt et mindre engangsbeløb ved igangsætning af klinisk forsøg med et af de
andre projekter. Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 20-12 for
detaljer.
-- Den 4. februar 2013 offentliggjorde NeuroSearch salget af selskabets
bygning og grund med overtagelse den 1. juni 2013. Købesummen er 112,5
mio.kr., hvorfra der skal trækkes omkostninger, der relaterer sig til
salget. NeuroSearch vil indfri den resterende prioritetsgæld med indtægten
fra salget, hvorefter nettoprovenuet bliver ca. 8 mio.kr.


Forventninger til 2013

I 2013 forventer NeuroSearch et underskud af primær drift på ca. 15 mio.kr.
under forudsætning af frigivelse af beløbet i depot på 28,7 mio.kr. fra Teva
efter tilfredsstillende overdragelse af Huntexil®projektet og en uændret
størrelse af organisationen igennem hele 2013. Forventningerne tager ikke højde
for eventuelle tab eller fortjenester, som måtte komme ud af et potentielt salg
af selskabets tilbageværende aktiver.

Parallelt med overførslen af Huntexil®projektet til Teva evaluerer bestyrelsen
og direktionen muligheden for at maksimere værdien af de tilbageværende
aktiver, som udgøres af flere kliniske projekter, ejerandele i associerede
selskaber, laboratorie- og kontorudstyr og et skatteaktiv. En solvent afvikling
af selskabet vurderes også.

NeuroSearch vil give en opdatering herpå senest den 20. marts 2013, hvor
selskabet afholder sin ordinære generalforsamling.

Adm. direktør i NeuroSearch, René Schneider, har følgende kommentarer i
forbindelse med selskabets årsrapport:
"NeuroSearch har atter i 2012 haft et år med store forandringer. Vi havde håbet
at kunne fortsætte udviklingen af Huntexil® i eget regi, men da det desværre
ikke kunne lade sig gøre, er vi glade for at have fået solgt projektet til
Teva. NeuroSearch sørger for at overlevere projektet så omhyggeligt som muligt
og evaluerer parallelt hermed mulighederne for at maksimere værdien af de
tilbageværende aktiver."

René Schneider
Adm. direktør

Kontaktperson
René Schneider, adm. direktør, telefon: 4460 8700 eller 2911 2097

Telefonkonference
Der vil i dag blive afholdt en telefonkonference kl. 9.30 med deltagelse af
adm. direktør René Schneider, hvor Årsrapport 2012 vil blive forelagt.

Telefonkonferencen foregår på engelsk med adgang via følgende telefonnumre:

Danmark: 32 72 80 18
Storbritannien: +44 (0) 844 571 8957
USA: +1 866 682 8490

Adgang til at lytte til telefonkonferencen kan også opnås via selskabets
hjemmeside, www.neurosearch.com, hvor den tilhørende præsentation vil være
tilgængelig på tidspunktet for telefonkonferencen.

Om NeuroSearch
NeuroSearch A/S (NEUR) er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Selskabet har
en portefølje, der består af ordopidine og seridopidine, som begge har fuldført
fase I-studier, tesofensine, der har afsluttet fase II og NS2359, som har
afsluttet fase I. Alle lægemiddel-kandidaterne udøver deres effekt i
centralnervesystemet.



APPENDIX

Hoved- og nøgletal for koncernen*

(mio. kr. ) 2008 2009 2010 2011 2012
--------------------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
Resultatopgørelse og totalindkomst

Omsætning 66,8 84,6 - - 120,7

Forskningsomkostninger 216,8 217,0 - - -

Udviklingsomkostninger 176,9 184,6 144,4 259,1 457,2

Administrationsomkostninger 39,1 38,8 23,2 123,4 (46,7)

Resultat af primær drift (366,0) (355,8) (167,6) (382,5) (289,8)

Finansielle poster (49,9) 24,6 21,8 33,5 (37,2)

Resultat før skat af fortsættende (415,9) (331,2) (145,8) (349,1) (327,1)
aktiviteter


Resultat af ophørende aktiviteter - - (160,4) (329,3) 57,4

Årets resultat (382,0) (287,1) (259,0) (678,4) (275,6)
Totalindkomst (444,5) (276,9) (216,7) (694,8) (243,5)
--------------------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------
Balance

Aktiver i alt 1.245,8 1.630,0 1.391,5 840,8 207,5

Likvider og værdipapirer 453,4 808,5 480,6 220,6 **81,4

Egenkapital 844,1 1.173,8 994,1 320,6 81,1
--------------------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------------------
Investeringer 50,3 19,8 10,8 3,6 -
Investering i materielle
anlægsaktiver
--------------------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
Nøgletal*** (kr.)
Indtjening pr. aktie (24,47) (16,39) (10,56) (27,63) (11,22)
Udvandet indtjening pr. aktie (24,47) (16,39) (10,56) (27,63) (11,22)
Indre værdi 53,61 48,15 40,49 13,06 3,30
Børskurs, ultimo 136,0 77,0 95,0 17,7 3,74
Børskurs/indre værdi 2,54 1,60 2,35 1,36 1,13
--------------------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
Gennemsnitligt antal medarbejdere 242 235 235 222 88
Antal beskæftigede medarbejder pr. 237 226 243 189 29
31. december
--------------------------------------------------------------------------------


* Kun sammenligningstallene for 2010 og 2011 er tilrettet i relation til de
fortsættende aktiviteter. Det har ikke været muligt at foretage en tilsvarende
opdeling i fortsættende og ophørende aktiviteter for perioder før år 2010, da
selskabet alene fra og med 2011 organisatorisk har haft mere end et segment.

** I forbindelse med Teva-aftalen blev der placeret 28,7 mio.kr. i depot,
som tidligst frigives seks mdr. fra 25. oktober 2012. Depotet er ikke
inkluderet i likvider og værdipapirer.

*** Nøgletallene er beregnet i henhold til ”Anbefalinger & Nøgletal” fra Den
Danske Finansanalytikerforening.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NeuroSearch

PRIS 3,50
ÆNDRING -0,01 (-0,28%)
ÅBEN 3,57
SIDSTE LUK 3,51
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER