GrønlandsBANKENs Årsrapport 2012
19-02-13 kl. 19/2 2013 15:35 | Grønlandsbanken 644,00 (+0,62%)
Rekordresultat i GrønlandsBANKEN i 2012 – Egenkapitalforrentning på 17,9 % p.a.
Grønlandsbanken har gennem finanskriseårene aflagt en stabil række af gode
regnskaber og det er med tilfredshed at banken i 2012 lukker året med det
bedste resultat i bankens historie.
Resultatet blev et overskud før skat på tkr. 135.178 (tkr. 78.329 i 2011).
Resultatet før skat forrenter primo egenkapitalen efter udbytte med 17,9 %.
Senest udmeldte estimat i oktober 2012 var et resultat på kr. 120-140 mio.
Der indstilles udlodning af udbytte på kr. 55 pr. aktie eller i alt kr. 99 mio.
Nettorenteindtægterne steg i 2012 meget tilfredsstillende med godt 10 % til kr.
207,5 mio. Stigningen skyldes et gennemsnitligt højere udlån, større
obligationsbeholdning samt en forbedret rentemarginal i forhold til 2011.
Der er en relativt beskeden stigning i de samlede omkostninger og afskrivninger
på 2,8 %.
Kursregulering af valuta og værdipapirer udgør et plus på kr. 10,9 mio. mod et
tab på kr. 29,5 mio. i 2011.
Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger på kr. 141,6 mio. er højere end
det senest udmeldte estimat i oktober 2012 på kr. 125-135 mio. I 2011 udgjorde
resultatet kr. 120,3 mio.
Nedskrivninger på lån og garantier udgør 0,5 % - årsregnskabet er kendetegnet
ved fortsat lave tab på kunder, øget forretningsomfang og forbedret
rentemarginal. Særligt er forretningsomfanget med privatkunder meget
tilfredsstillende, hvilket stort set kompenserer, at banken har reduceret
omfanget af store engagementer.
Solvensprocenten er opgjort til 20,2, mens det individuelle solvenskrav er
opgjort til 9,1 %.
Udsigterne for 2013 - På baggrund af fortsat usikkerhed om den økonomiske
krises udvikling og påvirkning på blandt andet sektorforhold og de
internationale forhold udtaler banken sig ikke om forventninger til resultat
før skat for 2013. Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger forventes
derimod i niveauet kr. 125 – 145 mio.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar