Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Halvårsrapport 2012/13 - SmartGuy Group A/S

28-02-13 kl. 28/2 2013 07:38 | SmartGuy Group 1,40 (-0,71%)

Meddelelse nr. 3 / 2013
Resumé

SmartGuy Group A/S øgede nettoomsætningen med 38,7% i regnskabsårets første
seks måneder. Væksten er opnået gennem en kombination af forøget trafik og
forbedret konverteringsevne.

Væksten på det danske marked udgjorde 21,7% i perioden, medens omsætningen på
de øvrige nordiske markeder (Sverige, Norge, Finland) steg med 126,9%. Væksten
på de øvrige udenlandske markeder udgjorde 39,7%, trods et midlertidigt fald i
omsætningen i Rusland som følge af en omlægning af logistikken til markedet.

Væksten er opnået i et marked, der fortsat er presset af de økonomiske
konjunkturer og øget konkurrence.

Pengestrømme fra driften for de første seks måneder udgjorde DKK 10,5 mio.

Resultatet før afskrivninger, EBITDA, blev for de første seks måneder DKK 12,1
mio. svarende til en EBITDA margin på 5,5%.

For regnskabsåret 2012/13 fastholdes forventningerne om en samlet omsætning på
DKK 450 mio. og et EBITDA resultat på mellem DKK 15 og DKK 30 mio.

SmartGuy Group A/S’ bestyrelse har i dag behandlet og godkendt koncernens
halvårsrapport for de første seks måneder i regnskabsåret 2012/13. Af
halvårsrapporten fremgår blandt andet:

-- Nettoomsætningen for regnskabsårets første seks måneder blev DKK 221,3
mio., en stigning på 38,7% i forhold til samme periode sidste år.
-- Væksten på det danske marked udgjorde 21,7% i perioden, medens omsætningen
på de øvrige nordiske markeder (Sverige, Norge, Finland) steg med 126,9%.
Væksten på de øvrige udenlandske markeder udgjorde 39,7%, trods et
midlertidigt fald i koncernens omsætning i Rusland som følge af en
omlægning af leverancemodellen til markedet.
-- Bruttoavancen udgjorde 47,3% sammenholdt med 48,8% i samme periode sidste
år. Bruttoavancen er påvirket af tiltagende konkurrence og ændret
produktmiks.
-- Salgs- og distributionsomkostninger udgjorde DKK 53,5mio. i regnskabsårets
første seks måneder svarende til 24,2% af nettoomsætningen. Salgs- og
distributionsomkostninger udgjorde 21,7 % af nettoomsætningen i samme
periode sidste år.
-- Personaleomkostninger udgjorde DKK 33,8 mio. i regnskabsårets første seks
måneder svarende til 15,3% af nettoomsætningen. Personaleomkostninger
udgjorde 16,1% af nettoomsætningen i samme periode sidste år.
-- Administrationsomkostninger udgjorde DKK 5,3 mio. i regnskabsårets første
seks måneder svarende til 2,6% af nettoomsætningen.
Administrationsomkostninger udgjorde 3,0% af nettoomsætningen i samme
periode sidste år.
-- Resultatet før afskrivninger, EBITDA, udgorde DKK 12,1 mio. i
regnskabsårets første seks måneder svarende til en EBITDA margin på 5,5%.
EBITDA marginen udgjorde til sammenligning 7,9% i samme periode sidste år.
-- Afskrivninger udgjorde DKK 5,9 mio. i regnskabsårets første seks måneder
sammenholdt med DKK 2,3 mio. i samme periode sidste år. Afskrivninger er
påvirket af goodwill nedskrivningerog en ændret regnskabsmæssig opgørelse
af levetid på koncernens ejendom.
-- Pengestrømme fra driftsaktiviteter i regnskabsårets første seks måneder
udgjorde DKK 10,5 mio. sammenholdt med DKK -7,6 mio. i samme periode sidste
år.
-- Pengestrømme fra investeringer i regnskabsårets første seks måneder
udgjorde DKK -4,7 mio. sammenholdt med DKK -2,6 mio. i samme periode sidste
år. Investeringer i perioden inkluderer erhvervelsen af samtlige
minoriteter i datterselskabet SmartGuy Rusland ApS som ligeledes er
fusioneret med SmartGuy A/S i perioden.
-- Pengestrømme fra finansiering i regnskabsårets første seks måneder udgjorde
DKK 92,6 mio. sammenholdt med DKK 9,1 mio. i samme periode sidste år.
Kapitaludvidelsen ved udgangen af 2012 bidrog med DKK 122,4 mio., hvoraf en
andel er anvendt til at indfri bankgæld og betale omkostninger.
-- For regnskabsåret 2012/13 fastholdes forventningerne om en samlet omsætning
på DKK 450 mio. oget EBITDA resultat på mellem DKK 15 og DKK 30 mio.

Investormøde

SmartGuy Group A/S afholder investor- og analytikerpræsentation med en
gennemgang af halvårsrapporten kl. 14 på adressen Havneholmen 29, 1561
København (hos Handelsbanken Capital Markets). Mødet afholdes som åbent
investor relations arrangement.. En kopi af præsentationen vil efterfølgende
kunne ses på SmartGuy Groups hjemmeside www.smartguygroup.dk

Henvendelse vedrørende denne meddelelse

Nicolai Kærgaard, administrerende direktør, SmartGuy Group A/S (+45 2622 9911)
eller
Marc Jeilman,finansdirektør, SmartGuy Group A/S (+45 2035 2580).


Med venlig hilsen


SmartGuy Group A/S




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - SmartGuy Group

PRIS 1,40
ÆNDRING -0,01 (-0,71%)
ÅBEN 1,43
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER