Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Årsrapport 2012

28-02-13 kl. 28/2 2013 14:24 | Vordingborg Bank 160,00 (+2,89%)

Pressemeddelelse


Årsrapport 2012 for Vordingborg Bank



Den økonomiske afmatning har betydet større reservationer på kunder
”Vordingborg Bank kom ud af 2012 med et negativt resultat på -25,8 mio. kr.
Resultatet er meget utilfredsstillende, men skal ses i lyset af den generelle
økonomiske situation i samfundet samt Finanstilsynets nye nedskrivningsregler,
der har betydet, at banken har øget sine reservationer på kunder. Det er dog
væsentligt at pointere, at der ikke er tale om konstaterede tab, men
reservationer på mindre solide kunder, blandt andet som følge af de skærpede
nedskrivningsregler. Vi har også en forventning om, at banken kan indtægtsføre
nogle af de reserverede beløb indenfor de nærmeste år. Væksten i vores område
aftog yderligere i 2. halvår, og efterlod 2012 som endnu et år med meget lav
økonomisk vækst, og vores område har været hårdt ramt. Denne udvikling har haft
betydning for bankens reservationer på kunder.

Bankens nye ledelse har i forbindelse med regnskabsaflæggelsen konstateret, at
implementeringen af de nye nedskrivningsregler ikke var foretaget fuldt ud, og
som følge heraf er alle engagementer med kunder inden for landbrug og øvrige
erhverv samt engagementer med private kunder større end 230 t.kr. gennemgået
med henblik på at revurdere nedskrivningsbehovet på udlånsporteføljen.
Gennemgangen førte til yderligere nedskrivninger og en forøgelse af
solvensbehovet. Gennemgangen var årsagen til, at regnskabet måtte udsættes i 14
dage. Vi har foretaget en næsten total gennemgang af engagementerne, hvilket
har medført de store ekstra nedskrivninger. Vi er overbeviste om, at vi er
kommet til bunds, så vi står på sikker grund med stærk tro på fremtiden”,
udtaler bestyrelsesformand Morten Lynge Andersen.

Meget tilfredsstillende stigning i basisindtjeningen

”Det er dog samtidig meget positivt, at vi har opnået en stor stigning i vores
netto rente- og gebyrindtægter på 10 pct. og vores omkostninger falder med 5
pct. Disse forhold har resulteret i en meget tilfredsstillende basisindtjening
på ca. 27 mio. kr., der viser, at bankens indtjening er kommet op på et
tilfredsstillende niveau, der lover godt for fremtiden.

Kapitalforhold

Vordingborg Bank har en solvens på 13,7 pct. og en solvensmæssig overdækning
pr. ultimo 2012 på 4,2 pct. Pr. 1. januar 2013 skal beregningen af
solvensbehovet opgøres efter et nyt regelsæt, som vil medføre, at
solvensbehovet stiger til 12,9 pct. og dermed reducerer solvensoverdækningen
til 0,8 pct. Solvensoverdækningen er ikke tilfredsstillende, hvorfor ledelsen
har iværksat en robust og fremtidssikret kapitalplan.

Forberedelse af kapitaltilførsel

Vordingborg Banks bestyrelse har planlagt en kapitaltilførsel, som vil tilføre
kapital i niveauet 40-55 mio.kr. Vordingborg Bank har fra Arbejdernes Landsbank
modtaget bindende tilsagn om garanti for aktiekapitalforhøjelse på 15 mio. kr.
Hvis aktionærerne fuldtegner for 15 mio. kr. vil Arbejdernes Landsbank yde 15
mio. kr. som hybrid kernekapital. Fra Nykredit er der tilsagn om tilførsel af
nyt ansvarligt lån på 25 mio. kr. til erstatning af ansvarligt lån på 35 mio.
kr., som forfalder til fuld indfrielse i 2015. Ændringerne forventes gennemført
i 1. halvår 2013. Med tilførsel af denne nye kapital etablerer Vordingborg Bank
et solidt fundament for videreførelse af banken som en selvstændig lokalbank
til fordel for vore kunder, lokalsamfundet, aktionærerne og medarbejderne.
Kapitaltilførslen vil styrke bankens solvens og solvensoverdækning markant,
således at banken vil være klar til at deltage i de markedsmæssige muligheder,
der opstår fremadrettet. Her tænker vi først og fremmest på de store offentlige
anlægsinvesteringer i vores område, herunder Femern Bælt, ny Storstrømsbro,
fængselsbyggeri på Nordfalster og Borgcentret i Vordingborg. Disse store
investeringer forventer vi vil betyde øget vækst i vores markedsområde, og
skabe nye arbejdspladser, ” udtaler bestyrelsesformand Morten Lynge Andersen.

Spørgsmål kan besvares af bestyrelsesformand Morten Lynge Andersen på telefon
30 26 31 44.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Vordingborg Bank

PRIS 160,00
ÆNDRING +4,50 (+2,89%)
ÅBEN 160,00
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER