Højgaard Holding A/S årsrapport 2012
05-03-13 kl. 5/3 2013 11:07 | Højgaard Holding A 188,00 (0,00%)
Bestyrelsen for Højgaard Holding A/S har i dag behandlet og godkendt
årsrapporten for 2012, som følger nedenfor i sin helhed og med følgende resume.
Resumé
-- Højgaard Holding koncernens omsætning blev 5,3 mia. DKK, hvilket er på
niveau med den udmeldte forventning og 5 % højere end året før.
-- MT Højgaard koncernens resultat før skat blev et underskud på 512 mio. DKK
mod et underskud på 335 mio. DKK året før, og den realiserede resultatgrad
(før skat-margin) blev -5,3 % mod -3,6 % i 2011. Den realiserede
resultatgrad er på niveau med den senest udmeldte forventning for året, som
var i niveauet -5 %. Det stærkt utilfredsstillende resultat skyldes især en
dårlig indtjening i MT Højgaard A/S, der bl.a. er påvirket af svag
lønsomhed og forøgede hensættelser på såvel igangværende, som tidligere
afleverede projekter, samt omkostninger til restrukturering og
fratrædelser. MT Højgaard A/S dattervirksomheder har samlet set levet op
til forventningerne og bidraget positivt til indtjeningen.
-- Højgaard Holding koncernens samlede resultat før skat blev et underskud på
264 mio. DKK mod et underskud på 170 mio. DKK året før. Den realiserede
resultatgrad (før skat-margin) er på -5,0 % mod -3,3 % i 2011. Den
realiserede resultatgrad er på niveau med senest udmeldte forventning, som
var i niveauet -5 %.
-- Højgaard Holding koncernens resultat efter skat blev et underskud på 268
mio. DKK mod et underskud på 133 mio. DKK i 2011.
-- For 2013 forventes en omsætning i niveauet 3,8 mio. DKK med et lille
positivt resultat før skat, hvilket dog kan blive påvirket både positivt og
negativt af udfaldet af større tvistsager i MT Højgaard
-- Der stilles ikke forslag om udbytte for 2012.
Med venlig hilsen
Højgaard Holding A/S
Helge Israelsen Ditlev
Fløistrup
Bestyrelsesformand Adm. direktør
Kontaktpersoner:
Ditlev Fløistrup, adm. direktør, Højgaard Holding A/S, tlf. 4520 1507
Torben Biilman adm. koncerndirektør, MT Højgaard A/S, tlf.: 2270 9263
Helge Israelsen, bestyrelsesformand, Højgaard Holding A/S, tlf.: 4520
1503
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Højgaard Holding A
2013-03-05 HH årsrapport 2012.pdf 



