Årsrapport 2012 og forventninger til 2013
06-03-13 kl. 6/3 2013 07:10 | D/S Norden 132,90 (0,00%)
Rapporten er vedhæftet som PDF-fil i sin fulde ordlyd.
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
_______________________________________________________________________________
Meddelelse nr. 2
6. marts 2013
Årsrapport 2012 og forventninger til 2013
Bestyrelsen har i dag godkendt årsrapporten for 2012. Årsrapporten følger
vedhæftet som PDF-fil og har følgende hovedpunkter:
Hoved-/nøgletal (USD mio.)
Q4 2012 Q4 2011
EBITDA
Koncernen 44 62
Tørlast 35 60
Tank 12 4
EBIT 0,5 39
2012 2011
EBITDA
Koncernen 148 186
Tørlast 131 171
Tank 28 26
EBIT før nedskrivninger 35 104
EBIT -265 104
Resultat -279 88
Afdækning 2013 2014
Tørlast 76% 37%
Tank 27% 6%
Forventninger 2013
EBITDA 15-45
CAPEX 70-80
4. kvartal 2012 blev bedre end ventet og endte indtjeningsmæssigt som årets
næstbedste kvartal med et driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) på USD 44
mio. (USD 62 mio.).
Tørlast var også i 4. kvartal ramt af lave fragtrater og resultatet blev et
EBITDA på USD 35 mio., mens resultatet i Tank blev et EBITDA på USD 12 mio.
Årets EBITDA blev USD 148 mio., hvilket var i den høje ende af forventningerne
(USD 110-150 mio.).
Tørlast genererede et EBITDA på USD 131 mio., hvilket er højere end
forventningerne (USD 105-125 mio.), men 24% lavere end året før. Tank
genererede et EBITDA på USD 28 mio. Resultatet er på linje med 2011 og over de
senest udmeldte forventninger til året (USD 15-25 mio.).
Pengestrømme fra driften var på USD 122 mio. (USD 120 mio.).
Som følge af nedskrivningen af de bogførte værdier af skibene på USD 300 mio.,
der blev gennemført i 1. kvartal 2012, og yderligere USD 89 mio. i ordinære
afskrivninger og tab på skibssalg på USD 24 mio. endte det primære
driftsresultat (EBIT) på USD -265 mio.
Bestyrelsen foreslår et udbytte på DKK 3 pr. aktie, i alt USD 22 mio. Dertil
gennemføres der aktietilbagekøb for en værdi af op til USD 30 mio.
2013 forventes at byde på fortsat udfordrende markeder dog med pæne vækstrater
i begge segmenter, der forventes at understøtte en gradvis bedring af
fragtraterne i Tank og stabilisere fragtraterne på et lavt niveau i Tørlast.
NORDEN havde ved indgangen til året en afdækning på 76% i Tørlast og 27% i
Tank.
NORDEN forventer i 2013 et EBITDA på USD 15-45 mio. fordelt på et driftsmæssigt
nul-resultat i Tørlast og en indtjening i Tank på USD 25-45 mio.
Adm. direktør Carsten Mortensen udtaler: ”Jeg er tilfreds med, at
driftsresultatet ligger i den høje ende af forventningerne og endnu mere
tilfreds med, at NORDEN formår at generere USD 122 mio. i positivt cashflow på
driften og derudover tjener USD 22 mio. på ny aktivitet i et faldende marked.
Vi går styrket ind i et udfordrende 2013 og vil nu have fokus på investeringer
i brændstofeffektive tørlastskibe, som vi allerede har bestilt 7 af de seneste
måneder. Vores appetit på investeringer vil fortsætte i 2013.”
NORDEN afholder i dag kl. 15.30 (CET) en telekonference, hvor adm. direktør
Carsten Mortensen, finansdirektør Michael Tønnes Jørgensen og Executive Vice
President Martin Badsted gennemgår rapporten. Danske deltagere skal senest kl.
15.25 (CET) ringe på telefon +45 3272 8018, mens internationale deltagere skal
ringe på +44 (0) 145 255 5131 eller +1 866 682 8490 inden 15.25 (CET).
Telekonferencen kan følges live på www.ds-norden.com, hvor præsentationen også
kan ses.
Yderligere oplysninger: Adm. direktør Carsten Mortensen, telefon +45 3315 0451.
_______________________________________________________________________________
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
Strandvejen 52
2900 Hellerup
CVR-nr. 67758919
www.ds-norden.com
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar